Justisprotokoll
Nedtegnelse av JUSTISPROTOKOLL FOR SENJA OG TROMS 1789-91 / 1791-93.
av Ernst Isaksen
Anno 1791 den 18. Juni blev holdt et alminnelig Sommer Skatte og Sageting paa Gaarden Hamnes i Schiervøe Tinglav. Retten blev betient af den constituerede Sorenskriver NIELS STUB BIERRUM tilligemed efterskrivne 8te Eedsvorne Lavrettesmænd:
1. HANS NIELSEN RAVELSEIDET,
2. NIELS JONSEN,ALTEIDET, var endnu ikke ankommet til Tinget,
3. ANDERS ANDERSEN,SANDELVEN
4.JOHANNES JOHANNESEN, REISEN
5. JOHANNES PEDERSEN ibid,
6. OLE JONSEN, OLDERELV ,
7. SØREN JENSEN, SKIAAVIGEN og
8. JACOB JACOBSEN, ACHERFJORD. Ved Retten var nærværende Kongl. Majestets Foged Hr. JENS HOLMBOE. Eedsvoen Fuldmegtig Mons . FRIIS.
Efterat Retten saaledes var bleven sadt, blev oplæst og kundgiort for Almuen de Fol. 206 og 207 anførte Kongelige Anordninger og andre ordres(?)
Den 20.Juni blev Retten continueret med de samme Personer som Løverdagen.
Fol. 153 DelinguentSagen contra de 2de udi Reisenfiord paagrebne Qvæner MOSES SAMUELSEN og MICHEL HANSEN for Indbrud og Tyverie. Actor Mons. Hans Klæboe paa den Sigteberettigede Madame Hysings Vægne mødte for Retten og anmeldte at han ved Continuations Stevning havde til dette Ting ladet ind…. de for Indbrud og Tyverie actionerede Personer Moses Samuelsen og Michel Hansen fordi de skal have udbrækket af deres Arrest under TyverieSagen og 2de Gange efter hverandre ihjelslaget først 2de Qvindemennesker og siden 3 Mandspersoner. I hvis Anledning Actor fremlagde hans udfærdigede …. Stevnemaal dat. Lyngseidet den 16Maji 1791 som paa Anmodning blev læst til Actens Indlæmmelse.
DE 2de Malificanter Moses Samuelsen og Michel Hansen mødte for Retten uden Baand og Tvang, tilligemed deres af Amtet beskikkede Defensor THOMAS GAMST. Malificanten Moses Samuelsen, som var det norske Sprog mægtig tilstod at den oplæste Stevning for ham lovligen forkyndt. Da Malificanten MICHEL HANSEN ikke forstod det norske sprog. blev af Retten for ham udnævnt til Tolk MATHIAS LEINICH med hvem han erklærde at den oplæste Stevning for ham lovlig var forkyndt. Hvorpaa Malificanten MOSES SAMUELSEN for Retten aflagde følgende Bekiendelse i ………… det første begangne Mord paa Qvindemenneskene AASEL AANETSDATTER og KAREN LARSDATTER:At noget før Juul forreige Aar, hvorlenge før Jul kunde han ikke erindre, imedens han og Michel Hansen sad i Arresten paa Gaarden Søer Rotsund, da fik han tilligemed den anden Maleficant Lejlighed om Natten at sage Jern hvormed de begge vare fængslede af sig i Arresten paa en Tid af Natten da Vagten var fraværende, at brække ud igjennem Vægen(?). Derpaa gik saavel han som Michel Hansen op i Gaarden som var nær ved Arresthuset hvor da Michel tog noget Mad bestaaende i Kjød og Kjødpølse, som de fandt i Ildhuset. Da han tilligemed Michel Hansen diss e Madvarer gik de begge tilbage til Fangehuuset hvor de gik ind for at faae den Aabning lukket som de havde giort da de af samme brækkede ud, hvilket …… tillukke Aabningen de dog ikke giorde. Da de kom ind i Fange eller Arresthuuset giorde de en stegeild(?) og stegte de stiaalne Kiødvarer og samme spiste derpaa. (?) Michel ud og han saa Moses blev siddende tilbage. Michel gik til Kielderen hvorpaa han tappede 1 Boutellie Brændeviin kom han Michel tilbage igjen …. samme til ….. …. Huuset hvor han sad, hvilket … Brændeviinet de til felles(?) drak paa ungefær 1/2 pegel nær,derefter prøvede de paa at faae den af dem giorte Aabning paa Arresthuuset tillukt som de ikke efterkom, hvorpaa de igjen gik ud af Arresthuuset op i Gaarden og ind i Borgerstua og tente en der værende Lampe hvorpaa de ledte og søgte efter nogle Klæder for at klæde sig udi da han(?) Moses Samuelsen havde kuns en Skiorte paa, men samme Klæder fandt han tilligemed Michel Ikke, hvorpaa han tilligeemed Michel begyndte at tale om at de ville slaae ihjel alle de folk som fandtes paa Gaarden. Derpaa fra Kjøkkenet gik han ilag med Michel til Stue Døren som gaaer til bem. Kjøkken,hvor han hørte at nogen talte i Stuen, hvorpaa de gik derfra til.
End videre forklarede Moses paa Rettens Tilspørgsel at de af dem saaledes ilde medhandlede og til døde slagede 2de Qvinde mennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdatter i ingen Maade gav dem mindste Anledning til den af han og Michel Hansen paa dem udøvede Misgiærning, men samme navnl de ihjelslagne laae,da han tilligemed Michel Hansen kom inn paa Kammeret ganske stille og rolig i Sengen.
Actor begiærede Moses Samuelsen tilspurgt:
1. Om de gjorde nogen Forsøg paa at bemegtige sig de Klæder der hengte paa Kammeret forinden at Michel Hansen begyndte at slaae første Gang?
2. Om nogen af de ihjelslagne raabte den gang de havde faaet det første Slag af Michel?
3. Om ikke Aasel Aanetsdtr. i forvegen havde været meget god baade mot Moses Samuelsen og Michel Hansen med at passe og rygte dem imedens de sad i Fængsel?
Til disse af Actor fremsatte Qvestioner,svarede Moses Samuelsen:
Til 1. Nei,hverken han eller Michel Hansen giorde nogen Forsøg paa at tage Klæderne som hengte paa Kammeret , men forinden de tog Klæderne begyndte Michel Hansen først at slaae de i Sengen liggende Qvinde-mennesker.
Til 2. Den Gang Michel Hansen slog første Gang til Aasel Aanetsdtr. da hørte Moses at hun sagde allerede dette ord NEI, men hvad den anden, Karen Larsdtr. angaaer, da hørte han ikke at hun raabte eller gav nogen Lyd fra sig.
Til 3.Sp. resp. Han kunde ikke andet end tilstaae at Aasel Aanetsdtr. saavel imod ham som Michel Hansen var meget god at rygte og vaske (?) dem imedens de sad i Fængselet, thi hun tiente hos Proprietairenken Madme Hysing paa Gaarden Søer Rotsund hvor han tilligemed Michel begik denne Misgiærning.
End videre forklarede Moses Samuelsen at efter at han tilligemed Michel Hansen saaledes som forklaret er, havde drept bem. 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr og Karen Larsdtr., toug Michel Hansen tilligemed han , foruden de Klæder han selv havde taget efter at Michel Hansen første Gang havde slaget de 2de QvindeMennesker, saamange Klæder som de kunde faae. De Klæder som han i Selskab med Michel Hansen toug paa Kammeret bestod i følgende: 2de …. Mudder, 1 hvid Kofte, 1 hvid og rød …… et blaat Vest(?) og en par Kommager til Fødderne. Viidere toug han og Michel ikke paa Kammeret, men da han tilligemed Michel Hansen gik af Kammeret hvor de som melt saaledes havde myrdet stiaalet , begav de sig til Borgerstuen igjen og klædte han tilligemed Michel de stiaalne Klæder paa sig. Da han tilligemd Michel Hansen havde iklædt sig de stiaalne Klæder, gik de begge ud af Borgerstuen og frem med Landet nordefter, efter at Michel først havde været i Kielderen hvorpaa han, Moses, ikke fulgte og der udtaget 4 Oster, 1 fiin stumpe brød, 1 boutellie Brendeviin, foruden 1 Øxe og en Høvel, som han,Moses tog i en i Borgerstuen staaende Kiste, hvilken han tilligemed Michel brækkede op og tog hver en par Vaatter. I bem. Boe stod en Kiste som han (Moses) brækkede op med den Øxe som han havde med sig fra Rotsund.
Af bem. Kiste tog han 6 S(?) i Penge og en liden Tinflaske. Efter at de havde været i Boen og borttaget det ommeldte, gik han tilligemed Michel Hansen til Søen hvor de tog en der paa Landet staaende Baad, med hvilken de fortsatte Rejsen søer efter. Den første Natten efter laae de i en Viig, kaldet Purkevigen i en der staaende ….. Game. I bem. Viig boede ingen Folk. Samme Nat efter at de der havde udhvilt sig, begav de sig atter paa Rejsen og kom saa Morgenen derpaa som var en Løverdag, til et Sted lengre Søer,hvilket StedsNavn han ikke vidste. Paa Stedet boede en Find som han ikke kiendte,vhor de hos bem. Find forblev til om Søndagen nest efter ved Middags Tid. Da de derfra begav sig paa Rejsen videre søerefter, kom de om Mandagsaftenen til et Sted kaldet Riisøen hvor de om Natten og den følgende Dag (Tirsdagen) til om Onsdags Morgenen forblev hos en der boende Mand som Ingen af dem havde nogen Kiendskab til. OnsdagsMorgenen begav de sig fra bem. Riisøen og roede viidere søerefter hvor de samme Dag blev paagrebne paa Mallangen og transportert til Bensjorden, hvorfra han tilligemed Michel Hansen blev ført til Gaarden SøerRotsund igjen,hvoretter de blev fængslet og arresteret. Paa Rettens Tilspørgsel om hvorfor han tilligemed Michel Hansen begik denne Mordiske Handling paa de 2de ihjelsagne Mennesker, svarede Moses Samuelsen atda det var saa tungt for dem at sidde i Fængsel hvor de frøs og endskiønt der i Fangehuuset daglig blev ildet eller giort Ild,saa var dog Fængslet saa aabent at Varmen strax forgik. Ligeledes ……….. at de manglede det fornødne af Klæder,hvilket var Aarsagen hvorfor han tilligemed Michel Hansen fattede denne …… Resolution at myrde de 2de QvindeMennesker. Actor begiærede Malificanten tilspurgt: Om de nogensinde beklaget sig for Lensmanden eller nogen af de Mænd der var beordret at bevogte dem i Fængselet at de frøes saa meget at de desformedelst kunde ikke udholde for Kuldens Skyld i Fangehuuset. Hertil svarede Moses Samuelsen at han adskillige Gange havde beklaget sig for de vagthavende Mænd, at han frøes saa sterkt i Fængselet. Ligeledes forklarede han at han adskillige Gange havde ogsaa bedet om Klæder, men de fik ingen Klæder, og nogen Tiid derefter reiste Madme Hysing til Schibotts Marked.
Den 21.Juni ble Retten continueret med de samme Personer som i Gaard(!). For Retten mødte i dag saavel begge Malificanter med deres beskikkede Defensor, ligesom og Actor Monsr. Hans Klæboe. Hvorda Moses Samuelsen for Retten aflagde følgende Bekiendelse henseende (?) det andet udøvede Mord paa Vagtmændene ANDERS THORSEN fra Reisen og THOMAS HENDRICHSEN Rotsundelven, samt Madme Hysings Tienestedreng JENS PEDERSEN, at imedens han, Moses Samuelsen, tilligemed Michel Hansen efter det første omforklarede Mord sad arresteret paa Gaarden Søer Rotsund hos ProprietairEnken madame Hysing i samme(?) Borger Stue, var han tilligemed Michel Hansen betenkt paa om det kunde gives Leilighed til at komme løs af Arresten, da samme at iverksette. Moses Samuelsen forklarede end videre, at noget før Paaske indeværende Aar, hvormange Uger før husker han ikke, men Natten til en Onsdag var det at han ved hjelp af en hos sig værende Fiil, som Malificant5en Michel havde taget til sig i Borgerstuen hvor de sad fængslede, med denne Fiil var det han bem. Nat til Onsdagen imedens Vagten sov, brækkede de om hans Laar siddende Jærn , efter at den eene af Vagtene, Anders Thorsen,paa hans,Moses`forlangende, da de Jærn han havde paa Haandledderne trykkede ham meget formedelst en paa Haandleddet værende Byld, havde løsnet bem. Haandjærn noget. Efter at nu bemelte Jern som sad om Laarene af ham var brækket, lod han dog Jernene blive paa sig til den næstpaafølgende Nat til Torsdagen. Natten til Tiirsdagen næstforhen forklarede Moses at Michel uden at de Jern han havde om sine Haandleder var af nogen bleven løsnet, kunde naar han selv vilde det trekke sine Hender ud af Jernene, da hans Haandleder var nesten af samme Tykkelse som Henderne, overbrækkede han, Michel Hansen , med bem. Fiil sine Laarjern. Michel Hansen beholdt ligeledes Jernene paa sig til Natt til Torsdag. Bemeldte Nat til Torsdag klokken ungefær 1(?) da saavel Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen tilligemed Madame Hysings Tienestedreng Jens Pedersen laa og sov i Borgerstuen, hvor han tilligemed Michel Hansen sade fængslede, paa bem. Tiid af Natten da de mente at alting var roelig og stille i Huuset, trækkede han tilligemed Michel Hansen Jærnene af sig over Hovedet (?) og slukkede han, Moses, en i deres Arrest hengende og tænt Lampe. Efter at han saaledes havde slugt Lampen, tog Michel en under Bordet i Arresten liggende Øxe hvilken Øxe Michel leverede til ham, og selv tog han,dvs. Michel, en Øxe som laae ……… Derpaa vaagnet den eene af Vagtmændene , Anders Thorsen,og stod op af sin Seng og gik ud. Imidlertid var de begge meget stille. Det var paa den tid af Natten saa mørk at de ikke kunde se hinanden. Efter en kort Tiid kom Anders Thorsen tilbage igjen og vilde tage den slukkede Lampe, som hengte lige for Vinduet i Arresten, og som (ettersom) Michel stod lige bag Anders Thorsen, kunde han ved Hjelp af det ligefor værende Vindue skimte saa meget at han kunde se hvor Anders Thorsen stod, hvorpaa ha, Michel, slog til, Anders Thorsen,med sin Øxe i Hovedet saa at han strax falt til Jorden uden derpaa at give nogen Lyd fra sig. Flere end et slag gav Michel Hansen ikke den faldne Anders Thorsen , og Moses Samuelsen erklærde at han selv ikke slog til bem. Anders Thorsen af de Aarsager at han troede at han var ganske død, siden han ikke merkede noget liv i ham,navnl. Anders Thorsen. Da na Michel Hansen havde slaget bem. Anders Thorsen ihjel, gik han, Moses Samuelsen, hen til en Benk som var i Arresten hvorpaa den 2den Vagtmænd Thomas Henrichsen laae og sov, og huggede med det skarpe af sin Øxe nogle gange, hvormange erindrer han ikke, til den paa Benken sovende Thomas Hendrichsen, men paa hvilke steder han huggede ham,vet han ikke da han ikke kunde see for Mørke. End videre forklarede Moses at uagtet Thomas Hendrichsen gav ynkelige Lyd fra sig , efter at han,navnl. Thomas Hendrichsen, ved det ham tilbragte 1ste Hug tog i Øxen med hvilken(?) da han fik samme igjen fra ham… tilbragte ham flere Hug og hvorpaa han faldt ned af benken, vedblev han,Moses Samuelsen, dog alligevel at hugge ham indtil han troede at Thomas Hendrichsen var ganske død. Imidlertiid Moses myrdede Thomas Hendrichsen stod Malificanten Michel Hansen stille og intet,saavidt han saae, foretog sig. Derpaa gik Moses Samuelsen hen til en i Arresten staaende Seng hvor Madame Hysings Tienestedreng JENS PEDERSEN laae og sov og hug nogle gange,hvor mange husker han ikke, til bem. Jens Pedersen med det skarpe af sin Øxe. Imidlertid han hug paa bem. Jens Pedersen hørte han han paa Loftet over Borgerstuen eller deres(?) Arrest gik Folk som han ikke vidste hvem var, hvorpaa han gik til Borgerstue Dørren for at hindre at de Folk han hørte paa Loftet ikke skulle komme nedad den til bem. Loft gaaende Trappe.Da han kom til bem. Trappe,saae han 2de Qvindemennesker ovenfor Trappen som vilde gaae ned ad samme. Disse 2de Qvindemennesker kiendte han siden det da var bleven lidet lyst, hvilke han angav at være den af ham ihjelslagne Thomas Hendrischsens KOne (?) navnl. METTE SØRENSDTR. og det andet Fruentimmer var Pigen KAREN , hvad hun meere hedte vidste han ikke, men han vidste at hun var i Tieneste paa Gaarden hvos madame Hysing. Til disse tvende Fruentimmere raabte han, Moses ,som stod ….. i begyndelsen af Trappen, at de skulde gaa ind igjen paa Loftet og være roelige, og hvis de ikke vilde det, skulde han slaae dem ihjel., hvorpaa bem. Fruentimmere gik ind paa Loftet igjen, og han, Moses Samuelsen, vendte igjen om til Borgerstuen hvor Michel Hansen var og havde været der medens han var i Trappen til Loftet for at hindre Fruentimmerne derfra at komme ned. Da han var kommen i Borgerstuen igjen tente han den der hengende Lampe og da saae han,Moses, at Drengen Jens Pedersen som da han gik til Trappen laae i Sengen, nu laae paa Gulvet og var død…… men paa hvilken Maade (234) at bem. Jens pedersen som han før han gik til Trappen havde givet nogle Hug med sin Øxe da han laae i Sengen, var kommen paa Gulvet, det vidste han ikke, ikke heller spurgte han Michel Hansen om Aarsagen dertil. Paa Tilspørgsel svarede Moses Samuelsen at han ikke saae at Michel Hansen nogensinde gav bem. Jens Pedersen nogen Slag eller Hug, og siden han,Moses, var kommen fra Trappen gav han heller ikke Jens Pedersen fleere Hug. Efter at disse 3de Mennesker af ham og Michel Hansen var myrdede, hjalp de hverandre med at hugge de om deres Fødder siddende Jernbolter itu med deres Øxer. Da de havde ved at hugge bolterne itu faaet samme af Fødderne,tog de begge nogle af de i Borgerstuen hengende Klæder som tilhørte nogen af de 3de myrdede Personer og klædte paa sig. Da de var paaklædt gik han,Moses Samuelsen, ud af Borgerstuen, men Michel blev tilbage, og da saae han Pigen Rachel Maria Harder og Anna Margretha kom ud af Stuen hvor de om Natten havde lagt, thi det var bleven høilys Dag. Til disse bem. 2de Fruentimmere sagde saa han,Moses, at de skulde gaa ind igjen, som de og giorde efter at han forviss havde truet dem med at han skulde slaae dem ihjel hvis de ikke gik ind. Derefter gik han udenfor til Stuevinduet og raabte dergjennem til RACHEL MARIA HARDER at hun skulde lade dem faae Nøglerne til Madame Hysings Kielder og Stabur. Hun leverede han derpaa 2de Nøgler hvorpaa han gik til Staburet , og da han med ingen af Nøglerne kunde faa Døren oplukket , slog han Dørren i Tue med en Øxe. Ligeledes brækkede han i bem. Stabur 2de andre Dørre i Tue ligeledes med Øxen. I Staburet tog han 1 Skinnmudd og omtrent 2 a 3 (pund)? Tobak. Da han gik fra Staburet lagde han de 2 a 3 P. Tobak paa Vejen mellem Staburet og Kielderen og da han kom tilbage var Tobaken borte, hvorpaa han atter gik paa Staburet og der tog igjen 4 a 5 ……. Tobak. Vider tog han ikke paa Staburet. Da han første gang gik ud af Staburet, gik han til Madame Hysings Kielder, lukkede Dørren til samme, og med den eene af de tvende Nøgler som han havde faaet af Rachel, hvorpaa han gik derind og toug en Jernbeslagen Skrin som var i Laas. Denne Skriin hvori han ikke vidste hvad der var, men sluttede at der var Sølv i den, bar han ned til Søen, derpaa gik han tilbage igjen til Kielderen og brækkede med en Øxe en dør som giorde Indgang til Kielderen indenfor den yderste. I denne inderste Kjelder tog han en Glas av Facon son en Tønde hvori der var omtrent en 3 Pæler Fransk Brændeviin, videre toug han ikke der. Derfra gik han til en tet ved Gaardens Kjelder staaende Skiaa paa hvilken han med Øxen brækkede Dørren op. I bemelte Skiaa tog han 8 Reen Ost og 5 FaareSider, og et paar…… . Disse Ting bar han ned til Søen tet nedenfor Gaarden hvor han lagde samme i en ved Søen staaende Sexringe Baad. Paa Rettens Tilspørgsel svarede han at imdlertid han var paa disse ovebemelte Steder for at stiæle , stod Michel Paa Gaarden forsynet med en Øxe og en Børse som han havde taget i Borgerstuen for atbpasse paa at ingen af Folkene som var i Stuen skulde komme ud. Endvidere paa Rettens Tilspørgsel forklarede han, Moses, at Børsen ikke var ladt..Da han havde lagt de stiaalne KOster i bem. Sexrings Baad,gik han op til Gaarden igjen og hen til daglig Stue Vinduet, hvorigjennem han begiærte Rachel og TORBEN GAMSTS KONE MARITH THOMASDATTER, som begge var i Stuen , at de skulde levere ham Madame Hysings de 2de Lomme Uure, som hørte Madame Hysin til, men da de ikke vilde udlevere ham bem. Uure(?), gik han til KammersVinduet som var næst ved Stuen hvor bem. 2de Fruentimmere var, og toug Vinduet ud med en Øxe, dog saaledes at det (Vinduet) ingen Skade fik. Derpaa gik han igjennem Vinduet ind i Kammeret og lukkkede Kammerdørren op som gik til Daglig Stuen efterat han først med Øxen havde hugget en Skuffe op paa en der staaende Dragkiste. Af denne Skuffe toug han intet. Derpaa gik han igjennem Kammersdørren ind i DagligStuen, hvor da Rachel kom ham i Møde med et Lomme Uur(?) som hun leverede ham. Derpaa gik han til Trappen som gik fra Dagligstuen op til Loftet over bem. Stue, og da han var kommen i Trappen…. han at de skulde skaffe han det andet Uhr, saa kom ANNA MARGRETHE og leverede ham samme og derpaa gik han samme veg tilbage og ude gjennem Vinduet som han satte ind igjen. Derefter gik ha og Michel Hansen sammen ned til Søen, efter at han først havde begiæt og faaet 1 Hue og 1 Tørklæde af en af de i Daglig Stuen værende Fruentimmere,men han mindes ikke hvem af Fruentimmerne der leverede ham samme, og forindenhan gik til Døren tog Michel 1 Tørklæde som hengte paa Giæret omkring Haven som er tet ved StueLaanet, hvorpaa de begge bagav sig til Søen.
Actor begiærede Malificanten tilspurgt:
1. Om det ikke var hans Agt at ville have dræbt Madame Hysing i fald hun havde været hjemme?
2. Om det i den Tiid han sat arresteret i Borgerstuen var koldt til ham og om han der kunde klage over nogen Frost?
3. Om ikke de af ham og Michel ihjelslagne Vagtmænd vare meget gode mod Arrestanterne imedens de sad fængslede og fornemmelig Vagtmanden Anders Thorsen.
Disse 3de Questioner blev af Retten fremsat for Malificanten Moses Samuelsen og af ham besvaret saaledes, neml.:
1.Question: Jo, det var hans fulde Agt og forsæt at ville den gang have dræbt ig ihjelslaget Madame Hysing ifald hun havde været hiemme.
Til 2de Q. : Saa lenge de sad arresteret i Borgerstuen kunde han ikke klage over nogen Kulde eller Frost.
Til 3deQ.: De af ham og Michel Hansen ihjelslagne Vagtmænd vare meget gode saavel imod ham som imod Michel, men Vagtmanden Anders Thorsen var især meget god i mod dem.
Actor begiærede videre at Retten vilde tilspørge:
Ifald at nogen af de tilstedeværende Fruentimmere paa Gaarden ville have giort Forsøg paa at sette sig imod deres ulovlige Handlinger eller at gaae hen til NaboeGaarden for at bekiendtgiøre deres Løsbrækkelse ,og Malificanten havde seet dette medens han var tilstede paa Gaarden,var det da ikke han Agt liigeledes at slage disse ihjel?
Hertil svarede Moses Samuelsen:
Jo, det var hans fulde Forsæt at slaae de paa Gaarden tilstedeværende Fruentimmere ihjel hvis de anten havde sat sig imod deres ulovlige Handlinger, eller forsøgt paa at bekiendtgiøre deres Løsbrækkelse af Arresten for Naboerne. Dernæst forklarede Moses Samuelsen at han han tilligemed Michel Hansen kommen til Søen, tog de den der staaende sexrings baad med tilhørende Segl og Mast hvormed de fortsetter deres forehavende Rømning søer efter med de af ham paa Gaarden SøerRotsund fra Madame Hysing bortstiaalne Sager. Det var same Torsdags Morgen som de om Natten havde dræbt ommeldte 3de Mennesker at de begyndte deres Flugt.Denne Dags aften kom de til et Sted kaldet LARSBERG , hvor de om Natten ble tilligemed Fredagen derpaa, hvor de skuvede Baaden fra Landet udpaa Søen, siden de agtede at tage Landevejen derfra over Fieldet til Sverrig. Da han tilligemed Michel Hansen var kommen til bem. Sted Larsberg, huggede han, Moses, med sin medhavende Øxe,den Jernbeslagne Skriin op som han tog i Mad. Hysings Kielder paa Søer Rotsund, hvori Skriinet fandtes 21 1riigsdalers(?)Sedler og 29 rd i Sølvpenger, af disse Sølvpenger var 6 rd i ToeSkillinger, nogler Dalere i ortestykker, men hvormange mindes han ikke , og 10 stk(?) store Sølvpenger som han ikke alle kjendte, men det vidste han at nogle af disse 10 stk(?) Penge var Speciser og nogle 4 Sk(?). Af Sølv fandtes i bem. Skriin 1 Sølv Øll Kande, 1 Søl KaffeKande, som han paa sin reise til Sverrig under Vejs kogte Rypper udi. Endviidere fandtes en Sølv Thee Kande, 1 stor Sukker Bøsse,en anden Ting af Sølv med 3 sma Fødder under, nedenunder af Facon som en SukkerBøsse og oventil et Laag. Nedenfor Laaget var en liden Tude. Malificanten vidste ikke at navngive samme. Fødderne paa denne Ting blev afbrækked paa hans reise til Sverrig imedens det laae i en Sæk blandt de øvrige bortstiaalne Ting som han paa Reisen bar paa sin Ryg. Endnu fandtes i bem. Skriin 2 stk. sølvforgylte Saltkar, 2 stk Sølv Sukker Lader, 2 stk Sølv Lader(?) , den ene til at sætte Kaffe Kande paa og den anden til TheKande, en forgylt Skee af Sølv til ….. med Skaft, som Skaftet blev afbrækked i bem. Sæk, een Sølv Fløde Skee, en liden Sølv Siil med Huller paa, en stor Sølv Øse eller Forlegger(?) Skee, 1 Sølv Fiske Spade, 10 Sølv spise Skeer, en rund Finne Skke af sølv, 13 Sølv Thee Skeer, 1 Sølv Sæbe Bolle som var lidet forgylt indvendig, 1 sukker Knibe, 1 Tegnebog hvorudi de ommelte 21 rd i Banco Sedler var. Saavidt han kan mindes fandte intet videre i dette Skriin. Af disse Ting tilstod han at have givet Michel noget, men mindes ikke hvad det var af samme. End videre bekiendte han at førend han reiste fra Rotsund havde han taget en Børse som stod i Borgerstuen sammesteds, hvilken han tog med sig paa Reisen. Michel Hansen havde ogsaa en Børse med sig. Løverdagen reiste han tilligemed Michel Hansen fra Larsberg til Fields, hvor de samme Dag med at giøre Ild Fieldet støbte Kugler til begge sine Giæver (Geværer) af noget Bly som Michel tog førend de reiste fra Rotsund af et gammelt Vindue som stod i Borgerstuen der. Paa Rettens Tilspørgsel forklarede Moses at de var forsynet med Krudt som Michel ligeledes tog i Borgerstuen i Rotsund som der hengte i et Krudthorn. Aarsagen til disse tilberedelser sagde Moses at være deels for at forsvare sig om de blev hindret i deres Flugt eller søgt efter for at paagribes, deels og for at skyde Rypper. Søndagen derpaa og følgende Dager fortsatte de Reisen videre til Fields, indtil de naaede Enontekie i Sverrig PAASKE AFTEN , hvor de samme Aften blev paagrebne og derfra igjen 3de Paaskedag med ……. førte tilbage , først til LYNGSEIDET her i Landet hvor Actor som paataler denne Sag boer. Til Lyngseidet kom de første Løverdagen efter Paaske sidst avvigt, hvorfra de den paafølgende Søndag blev transporteret til deres forrige Arrest paa Gaarden Søer Rotsund, hvor de nu bevogtes.
Actor begiærede Malificanten Moses Samuelsen tilspurgt:
Om der er han eller Michel Hansen der først har fattet den Beslutning at brække sig ud disse 2de gange og tillige at begaae disse 2de af ham bekiendte og begangne Mord. Hertil svarede Delinquenten Moses Samuelsen at de var begge lige gode i den Beslutning thi den eene raade den anden dertil egentlig var Michel den første der egentlig(?) begyndte at raade til disse Misgiærninger da det ikke før var hans Agt at begaae disse begagne Misgiærninger.
Den 22 Juni blev Retten continueret med de samme Personer som i Gaard. Hvor saavel Actor som begge Malificanter med deres beskikkede Defensor mødde for Retten og Actor begiærede Malificanten Moses Samuelsen tilspurgt:
1. Hvad der var Grunden eller Aarsagen til at Moses Samuelsen og Michel Hansen begik det sidste grove Mord paa Vagtmanden og Mad. Hysings Dreng Natten til den 7.April dette Aar.
2. Hvor Delinqventen Moses Samuelsen giorde af det Sølv og Penger som han har tilstaaet at have teget, om samme blev tagen fra ham ved hans paagribelse i Sverrig.
3. Paa hvilket Sted var det at han er kommen til den Rage Kniv(?) som er funden hos ham.
4. Om han ikke har taget en Kaarde (?) eller …………. i Borger Stuen da de havde begaaet Mordet, og i havd Hensigt ellr til hvad Brug han tenkte at betiene sig af denne.
5. Hvor han har giort af den Børse som han tilstod at have tagen ligeledes i Borgerstuen og hvor der er bleven af samme.
Moses Samuelsen svarede til bem. Qvestioner saaledes:
1. Han og Michel Hansen syntes det var tungt at sidde saaledes fængslet, dette var Aarsagen til at de begik dette sidste Mord.
2. Sølvet og Pengerne blev vaed hans paagribelsen taget fra ham af Lensmanden i Enontekie.
3. Han tog en Ragekniv af den ihjelslagne Thomas Hendrichsens i Borgerstuen staaende Kiste før han rømmede fra Rotsund sidste gang, hvilken navnl. Ragekniven Lensmanden i Enontekie tog ra ham ved hans paagribelse.
4. Han tog en Kaarde eller Hirstfænger (?) i Borgerstuen paa Rotsund da han havde begaaet Mordet, han giorde sig ingen Tanker om hvortil han vilde bruge samme.
5. Den Børse som han tog i Boprgerstuen paa Rotsund lagde han efter sig paa Larsberg, da de derfra fortsatte deres Rømning til Sverrig. Moses Samuelsen bekiendte uadspurgt at han ogsaa tog af den ihjelslagne Anders Thorsens Kiste 3 1/2 Sh(?) i Penge.
Efter at Moses Samuelsen havde aflagt denne Bekiendelse og tilstod at han ikke vidste viidere til denne Sags Oplysning, blev hans …………… saavel for det 1ste som sidste Mord betreffende tydelig for hannem oplæst, om af han blev tilstaaet at være rigtig anført og med Sandhed overensstemmende.
Hvornæst den 2den Malificant MICHEL HANSEN med hans af Retten udnævnte Tolk MATHIAS LEINICH aflagde følgende Forklaring betreffende det 1ste begangne Mord paa Qvindemenneskene Aasel Aanetsdatter og Karen Larsdtr.
Det var ikke lenge før Juul forrige Aar,men Tiden mindes han ikke ret, og Natten til en Søndag, efter at han og Moses Samuelsen nogen Tid i forvejen havde fundet Leilighed til at faae Jernene som de havde paa sig saa løse at de naar de selv ville, kunde faa Jernene af sig, var det at han og Moses Samuelsen brækkede igjennem ….. eller Veggen ud af deres Arresthuus. Vagten laae imidlertid og sov oppe i Gaarden i Dagligstuen. Efter at de vare udbrækkede af Arresthuuset, gik han og Moses sammen til et paa Gaarden staaende Ildhus, hvor han krøb ind gjennem en paa bem. Ildhuus …. Luge, og der stial han saavidt han kan mindes 6 korte og 2 lange Kjødpølser, 1 Lammeside og 1 Boug . Imedens han var i Ildhuuset for der at stiæle bem. Ting , gik Moses Samuelsen tilbage til Arresthuuset for (236) at giøre Varme eller Ild. Efter at han havde taget bem. Ting i Ildhuuset, gik han ud deraf ud igjennem bem. Luge til Arresthuuset hvor han og Moses stegte og spiste de stiaalne Pølser og noget af Lamme Kjødet. Derpaa gik han eene til Madmae Hysing Kielder hvor han fant en Boutellie staaende med noget udi som han ikke kiendte. Dette slog han ud af Boutellien og tappede samme nesten fuld af Dansk Brendeviin. Foruden dette tog han i Kielderen 4 Oster, 1 StumpeBrød og 2 Blodpølser, med hvilke Ting han gik tilbage til Arresthuuset hvor Moses sad og imidlertid han giorde dette havde siddet. Brendeviinet drak de tilfælles paa lidet meere end 1/2 pegel nær som blev tilbage paa Boutellien.Efter at han og Moses havde giort dette Maaltid,begyndte de at tale med hinanden om at de ville gaa op i Gaarden og myrde Folkene der.
Paa Rettens Tilspørgsel svarede Michel at Moses først lenge før og imedens de sad arresteret havde fattet den Beslutning at myrde og dræbe saa snart det kuns kunde slippe løs, men han, navnl. Michel var i førstningen af denne Moses` Beslutning eenig med han deri at de skulle slaa Folk ihjel,men han ville at naar de kunne komme løs, da de alleene (?) skulle tage een Baad og nogle Reenskind som de ville have til at holde Fødderne varme med.
Da de som meldt havde giort Maaltid i Arresthuuset, gik de efter en føye Tiis derfra med den beslutning at ville dræbe alle Folk som var paa Gaarden. Gik derpaa op i Borgerstuen hvorpaa navnl. Moses tente en der værende Lampe med en Ild som han, navnl. Michel hentede fra Arresthuuset. Som det var bleven lyst i Borgerstuen med den brændende Lampe, ledte de efter Klæder, som de dog ikke fandt undtagen en næsten nye Skiorte som de lod blive liggende i bem. Borgerstue imidlertiid de gik igjennem Kjøkkenet til Daglig Stuen, den Tanke at ville dræbe saavel den i Daglig Stuen liggende Vagtmand som andre der maatte være.Men da de var kommen igjennem Kjøkkenet og derpaa ville gaae igjennem Dørren som gaaer til Dagligstuen, kunde de efter giort Forsøg derpaa ikke komme igjennem samme formedelst samme (?) som de troede var stenget indentil. Michel hørte ikke nogen tale i Stuen. Da de ikke kunde komme ind i Dagligstuen gik Moses først og han derefter op igjennem en Trappe som gaaer til Loftet ………………… Borgerstuen i den Tanke der at finde og stiæle Klæder, men kunde den gang ikke komme ind paa Loftet formedelst at Dørren til BorgerstueLoftet var tillugt. Men de hørte udenfor Dørren at der talede Folk paa Loftet mellem Dagligstuen og Kiøkkenet og Borgerstuen. Da de nue hørte Folk tale paa næstforbem. Loft, bad Moses Samuelsen ham at han skulle gaa ind paa Loftet og slaae Folk ihjel som var der. Derpaa gik han efter Moses`Tilskyndelse ind paa Loftet, imedens at Moses blev staaende udenfor Dørren for at han som stærk…(?)) ….skulle passe paa i fald at Vagten skulle vogne og skulle blive Vare, eller komme efter at de var der. Da han, Michel Hansen, kom ind paa Loftet gik han i Kraagen paa Kammeret hvor en Seng stod tæt indenfor Dørren hvori laae 2de Fruentimmere, den eene var Aasel Aanetsdtr., og den anden kiendte han ikke, hvorpaa den ene af Fruentimmerne, Aasel skyvde (?) en Luge som gik til Sengen, hvorved det blev noget Lyst. Det var den Tiid i Dagbrækningen , men han vidste ikke hva Klokken kunde være.
Efter at Aasel havde opskuet Lugen, tog hun med Haanden i Sække. koften paa han, men hun talede ikke noget til ham, men til den anden hos sig liggende Fruentimmer talede hun noget hvilket han ikke forstod. Efter at de var gaaet derfra igjen, fortalte Moses ham at det som bem. Fruentimmere talede sammen , var at han, Aasel, sa at hun ….. nesten ….. paa dette Menneske, sa Aasel som melt og tog han i SækkeKoften. Da rykkede han sig tilbage et pa gange, men tilsidt sleed han sig gandske løs fra hende og steg i Krogen(?) og stod der en liden Stund. Moses som stod udenfor Dørren og rykkede ham 2de Ganger i Koften, talede dermed(?) ikke noget. Derpaa slog han, Michel Hansen, med en Jern …. Bolt først til Aasel Aanetsdtr. og siden strax derpaa til det andet i Sængen liggende Fruentimmer. Den gang gav han hver af dem et slag, og strax derpaa gav han Aasel nok et slag, men det andet Fruentimmer gav han ikke meere end det første Slag. Aarsagen til at han slog Aasel 2de gang, var at hun gav Lyd fra sig, og efter at han havde tilbragt hende det andet Slag, …. han endda at det var Liv i hende, …. efter disse 2de gange slog han hend, Aasel ,ikke. Han bekiendte at det første Slag han gav Aasel var ikke meeget sterk,men det andet slag paa bem. Aasel og slaget paa det andet Fruentimmer tilbragte han dem med alle sine Kræfter. Efter det Slag han gav det hos Aasel i Sænegen liggende Fruentimmer, merkede han endda Liv hos hende. Derpaa og efter han,Michel, som meldt havde slaget disse 2de Fruentimmere, kom Moses ud af Dørren og uden at tale det mindste, gik til Sænegn og slog paa de i Sængen liggende Fruentimmere med en Jærn … Bolt som han selv havde med sig, men hvor meget eller hvor ofte han slog dem det ved han ikke. Hvorpaa han, Michel Hansen, tog et par Kommager og intet viidere, men Moses tog 2 Reen Mud der paa Kammeret, 1 par Komager, 2 par Knee(?) Buxer, 1 blaae Trøie, ligesom en Væst, 1 Rød Bundings Hue og en hviid Finne Kofte. Af disse Klæder gav Moses ham en Mudde, 1 Kofte og et par Boxer.
Efterat han og Moses saaledes havde myrdet og stiaalet paa Loftet, gik de derfra need i Borgerstuen og der klædede paa sig de stiaalne Klæder, og Moses dessuden havde taget paa sig den Skiorte som de lod ligge efter sig da de gik af Borgerstuen i den Hensigt at dræbe de i Dagligstuen liggende Folk. Da de var paaklædt brækkede de en i Borgerstuen staaende Kiste op med deres JærnBolter. Af denne Kiste tog Moses en Høvl og en Øxe og han tog 2 gl Skiorter. Derefter gik de begge ind og ned til ArrestHuuset og tog resten af den Mad de der havde efterladt sig førend de begik disse Misgjærninger.
Actor begiærede Malificanter tilspurgt:
1. Om han eller Moses giorde nogen Forsøg paa at bemægtige sig disse Klæder paa Kammeret førend de begyndte at slaa disse 2de Qvindemennesker ihjel.
2. Om ikke den ihjelslagne Aasel Aanetsdtr. havde været meeget god saavel med denne Malificant som med Moses Samuelsen med at holde dem reenlig(?) og vasket med dem imedens de sad fængslet.
3. Om den ihjelslagne Karen Larsdatter havde giort nogen af dem noget ondt, hvorfor de saa grusom skulle anholde og behandle hende.
4. Hva der kunde være bevæge Aarsagen til at de skulle slaae dem ihjel paa Sengen uden i forvegen at tale til dem.
Disse 4 Qvestioner besvarede Michel Hansen saaledes:
1. Nei, hverken han eller Moses giorde nogen Forsøg paa at bemægtige først førend de slog de 2de qvindemennesker ihjel.
2. Ja, Aasel Aanetsdatter havde imedens de sad i Fængslet været meeget god og omhyggelig for dem begge med at rense(?) dem og vaske til dem.
3. Den ihjelslagne Karen Larsdatter havde slet intet ondt giort nogen af dem.
4. Aarsagen hvorfor han og Moses Samuelsen slog de 2de Fruentimmere (237)ihjel paa Sengen uden for i vejen at tale til dem var denne at de frygtede for at bem. 2de Fruentimmere skulle raabe og giøre Allarm hvorved Vagten skulle vaagne og derpaa komme at skyde dem ihjel.
End viidere bekiendte Michel Hansen at da de i ArrestHuuset havde taget det Mad de der havde efterladt sig, gik de begge til Søen Nordefter . Siden de ikke torde bie længre da det var bleven Dag, og de førrend de gik fra Borgerstuen havde hørt at der gik Folk ud af Dagligstue-Dørren, og altså begyndte deres forehavende Rømning nordefter. Aarsagen hvorfor de gik ned Søen i Fiæren var at ingen skulle finde Spor efter dem, thi den Tiid var der Snee paa Marken. Han og Moses havde den Tiid allerede besluttet at rømme til Sverrig.
Den Dag, nemlig Søndagen efter at de om Natten havde begaaet dette Mord og Tyverie, holdt de ved at gaae ved Fiæren nordefter omtrent en Fiærdings Vej, og et Stykke ude paa Dagen gik de op mod Skoven hvor de ved en der værende eller liggende Stuue forblev indtil det blev mørkt, og da det blev mørkt gik de til Fields og derpaa samme Nat kom til Rotsundelven hvor de giorde Ild eller Varme da de var blevne saa træt at de ikke kunde holde ud at gaae længre den Nat, neml. Natten til Mandagen. Paa dette Sted forblev de til Tirsdags Morgen da de derpaa bagav sig længre til Fields thi de merkede at der var Folk som søgte efter dem thi de hørte iblandt at der var nogle Hunde at giøe. Hvorpaa de torde ikke vove at fortsætte Rejsen længre til Fields, men vente tilbage og kom til en dal kaldet Rotsunddahlen hvor de giorde Varme og forblev der Natten over til Onsdag. Samme Dag, neml. Onsdagen begav de sig næsten til Søen og forblev der til det om Aftenen næsten var mørkt. Denne Nat gik han og Moses til en ved Rotsundelven staaende Boe. Dørren til denne Boe brækkede Moses alleene op og gik ind i samme hvor Moses tog 1 par Votter og 1 par mørke Læster. I bem. Boe saae han at Moses brækkede en der staaende Kiste op, men hvormed Kisten blev brækked op, det saae han ikke. Af denne Kiste tog Moses en liden Tinflaske og en liden PengePung hvori han troede det skulle være 6 sk(?). Da Moses gik ind i Boen saae han at han havde en Øxe med sig, som han tog med sig da de rømmede fra Rotsund.
Da Moses havde taget det i denne Boe ommelte, gik de samme Nat til Søen og tog en der staaende Baad og med samme begav de sig Søerefter og samme Nat kom de til en Viig kaldet Purkevigen hvor de forblev og holdte til udenfor en der værende Gamme til det begyndte at dages og da fortsatte Rejsen til henad Middagstiid om Fredagen, dog er han ikke viss paa deres rømning opgive Dag, men det var ved Middagstiid Dagen efter at de rejste fra Purkeviigen, at de kom til et Sted liggende i en liden Fiord søerefter. Stedets Navn ved han ikke og heller ikke boede nogen Folk der. Paa dette Sted forblev de Dagen og Natten over. Dagen derpaa roede de længere søerefter og lagde for en kort Tiis hos en BondeMand. Derfra begav de sig længre søer og kom siden til en Find som boede lidet længre søer, hvor de den Nat forblev . Den paa denne Nat følgende Dag erindrer han med vishet at være Søndag. Denne Søndag lidet over Middag rejste de fra denne Find over en Fiord søerefter, og imidlertiid blev det Aften da de var kommen over denne Fiord som han ikke ved at benævne, men de foer(?) snarest oppe i en Gaard og derfra strax rejste viidere søerefter om Natten og den paafølgende Mandag til om Aftenen. Og da kom de til et Sted strax nordenfor Bensjorden, hvilket Sted kaldtes Ryden, til en Mand ved Navn Elias hvor de forblev til om Onsdagen. Om Morgenen omtrent kl. 9 rejste saa derfra længre søerefter hvor de samme Dag paa en stoer Fior som han ikke vidste Navnet paa, blev paagrebet og derpaa var arresteret nogle dage paa Bensjorden hvorfra han og Moses igjen blev transporteret til Gaarden SøerRotsund hvor de atter bleve fængslede.
Paa Rettens Tilspørgsel om hvorfor han og Moses begik dette (disse?) Mord med viidere paa Rotsund, svarede han at Aarsagen var at det dels var saa kjedsommelig for dem at sidde fængslede og fordi de i FangeHuuset leed meget ondt af Frost i hvorved der daglig blev givet Varme, men Fangehuuset var saa utæt at den Varmen strax forgik, deels og fordi at de naar tørstede og begiærte Vand af Vagtmændene, dog ikke alletiider fik samme, men fornemmelig at de frøs saa meget og ikke kunne faa de fornødne Klæder omendskiønt de ofte bad derom, hvilket var Aarsagen til at de begik denne Giærning.
Henssende det 2det begangne Mord paa Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen, samt Madame Hysings Tienestedreng Jens Pedersen, da aflagde Malificanten Michel Hansen følgende Bekiendelse:
At imedens han og Moses Samuelsen efter det første begangne Mord sad arresteret og fængslet i Madame Hysings Borgerstue paa Søer Rotsund, havde han tilligemed Moses en 14dagers Tiid førend de brækkede ud overtalt med hverandre at de ville hen til at brække sig ud naar Madame Hysing var reist bort. Da de hørte af folkene paa Gaarden at Madame Hysing agtede at giøre en Rejse Søer efter, thi de vidste da at der blev Folk tilbage igjen paa Gaarden foruden Vagterne. Ved samme Tiid overlagde de ogsaa med hverandre at de ville slaae Vagterne ihjel, da de uden dette ikke saae at det ville blive mueligt for dem at faae HandJernene af sig.
Efter denne deres beraadslutning (?) var det at han nogen Uger før Paaske indeværende Aar, hvor mange mindes han ikke, men toe var det vis(?), paa en Onsdag, men tiid efter anden den bemelte Dag med en Fiil som han lenge havde havt og laget (lagt) paa en Bielke i Borgerstuen hvor han og Moses sadde fængslede, med denne Fiil paa bemelte Onsdag prøvede at brække sine HaandJern itue som han omsider samme Dag fik overbrækketmed Fiilen imedens Vagten samme Dag i blant var borte. Med denne Fiil var det at Moses ogsaa brækkede sine HaandJern itue, men hva Tiid Moses giorde det, mindes han ikke, men Fiilen leverede han Moses samme Onsdag. Henseende de Jern han havde om sine Handleeder forklarede han at han naar han vilde kunde faae dem af sine Hænder naar han allene …… Hænderne omendskiønt at Jern var fastskruede kunde han paa den Maade faa dem af. Natten til den paafølgende Torsdag var det omtrent ved MidnatsTiid at han tilligemed Moses tog først Halsjernene og derefter HandJernene af sig imedens Vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen og Madame Hysings TienesteDreng Jens Pedersen laae inde i Borgerstuen hos dem og sov. Den Tiid mærkede de og at alting paa Gaarden var stille.
Efterat de (238) begge havde faaet Jernene af sig, slukkede Moses en i Borgerstuen hengende og brændende Lampe , hvorpaa han, Michel, efter Moses`Anmodning tog 2de af Tre(?) under bordet i deres Arrest liggende Øxe hvoraf han overleverede den eene til Moses. Imidlertiid vaagnede den eene af Vagterne, Anders Thorsen, stod op og gik ud, og i den Tiid var de begge, han og Moses,meeget stille. Efter en kort Tiid kom Anders Thorsen ind igjen og gik han for at tage den slukkede Lampe som hængte under en Bielke midt i Arresten. Omendskiønt det var mørkt paa den Tiid af Natten kunde han,Michel, see eller skimte Anders Thorsen ved det han stod lige for den i Borgerstuen værende Vindue. Da hug han, Michel, til Anders Thorsen i Hovedet af alle Kræfter med det skarpe af den hos sig havende Øxe, hvorpaa efter dette Hug faldt Anders Thorsen strax til Jorden og troede at han var død. Flere end dette eene Hug gav ham han ikke. Moses hug ikke paa den dræbte Anders Thorsen, men samme Tiid som han ,Michel, hug til Anders Thorsen, hug Moses Samuelsen til Vagtmanden Thomas Hendrichsen som laae paa en mod Sængen staaende Benk med den Øxe som Moses forhen af ham havde faaet overleveret. Hvor mange slag Moses tilføyede Thomas Hendrichsen, det vidste han ikke,heller ikke har Moses fortalt ham samme, men dette fortellede Moses ham sidenefter, at efter at han havde givet Thomas Hendrichsen det første Slag eller Hug, tog han, dvs. Thomas Hendrichsen i ØxeSkaftet og tillige holdte saa fast paa den at han neppe kunde faae den tilbage, og i medens han, Thomas Hendrichsen, holdte i ØxeSkaftet hørte Michel tydelig at Thomas udraabte disse ord (paa qvænsk) : O, Herre Jesu hjelp mig.
Siden da Moses fik igjen Øxen fra Thomas Hendrichsen, hørte han, Michel Hansen, at Moses hug mange Ganger paa Thomas Hendrichsen indtil den faldt ned af Bænken hvorpaa han laae. Da hverken han eller Moses mærkede noget meere Liv i ham. Michel tilstod paa Rettens Tilspørgsel at han ikke har givet Thomas Hendrichsen nogen Hug, men paa den Tiid da Moses saaledes holt paa at hugge Thomas Hendrichsen, stod han gandske stille og uden at foretage sig noget ved Dørren. Da Moses Samuelsen forlod den faldne Thomas Hendrichsen og imedens han,Michel Hansen, endda stod stille ved Dørren, hug han, Moses Samuelsen, den i Sængen liggende JENS PEDERSEN, men med det første Hug,saavidt han mindes, sprang Jens Pedersen op af Sengen og i det samme Jens Pedersen sprang op af Sengen hug Moses til ham igjen een Gang og ved dette Hug faldt Jens Pedersen med et tungt Fald til Gulvet. Han hørte saa at Moses hug fleere Gange paa Jens pedersen, men om Moses Samuelsen hug fleere end een Gang til Jens Pedersen førend han efter det første Hug sprang af Sengen,det veed han ikke, men Moses holdt lenge paa med Jens Pedersen førend han faldt til Gulvet. Paa Rettens Tilspørgsel forklarede Michel Hansen at han ingen Hug (Øxeslag)gav Jens Pedersen . Imidelertiid de begik dette Mord havde han intet andet Instrument for sig end en Øxe. Liigeledes havde Moses samme Tiid en Øxe, men om han, Moses, havde noget andet Instrument paa sig , det veed han ikke,men dette veed han, at næste Dage(?) førend de begik dette Mord havde Moses i Kjøkkenet taget en Kniv giort af en Liaae, som han, Moses, havde i sin Forvaring,men om han imedens de begik Mordet havde samme Kniv hos sig, det veed han ikke om han da brugte ….. Kniv.
Den 23 Juni blev Retten continueret med de samme Personer som i Gaard, hvor da saavel Actor som Malificanterne med deres Defensor mødte for Retten, hvor Michel Hansen end nu ….. bekiendte at lige med det samme Jens Pedersen faldt paa Gulvet, hørte han at der gik Folk ud af BorgerstueLoftet, hvorpaa han strax lukkede Borgerstuedørren og gik ud og Moses kom strax bagefter. Aarsagen hvorfor han sprang ud af Dørren var for at hindre at Folkene ikke skulle komme nedad Trappen. Da han saaledes var kommen udenfor BorgerstueDørren og til Trappen som gik til bemelte Loft,saa han den ihjelslagne Thomas Hendrichsens kone METTE som var kommen nesten midt paa Trappen. Hun havde et lille Barn paa Armen. Fleere saae han ikke paa Trappen. Med det same saae han bag om sig og saae at Moses stod tæt bag ved ham. Som han, Moses Samuelsen, steg fram for Trappen og truede(?) til bemelte Mette med sin Øxe. Han hørte ogsaa at Moses talede til hende, men han forstod ikke hvad han talede thi det var Norsk hvilket Sprog han ikke forstaaer. Efter at Moses Samuelsen saaledes hande truet og talet til bem. Mette, gik han tilbage op ad Trappen igjen og derpaa (…….) talede Mette(?) til Moses igjen men med en grædende Stemme. Hvad hun talede vidste han ikke da det var Norsk. Imidlertiid stod han, Michel, stille og holdte i Dørren som gik til Marken. Derpaa merkede de begge, han og Moses, at en Finne Pige som var overfor Trappen forsøgte paa at ville gaae igjennem et Hul som gik fra Borgerstueloftsvalen til Marken. Fra dette Hul gik en Stok til Taget af KjellerBygningen som stod lidet fra Stuebygningen vhori Borgerstuen var paa. Denne Stok som gik fra bem. Hul til Kjellertaget var det at FinnePiigen ville gaa over fra BorgerstueLoftSvalen paa Kjeller Taget. Da de saae at denne FinnePiige som han, Michel, her for Retten navngav at heede INGER, ville gaae over denne ommelte Stok, sprang han, Michel, til Hullet udenfor, og for at skrække hende for at gaae over Stokken,slog han med Skafte af sin medgavende Øxe til Stokken. Før han slog til Stokken havde han vel i sinde at slaae med selve Øxen, men da Stokken var ikke …… fra Jorden hvorpaa den stod, troede han sig ikke at have saa mange Kræfter at han kunde fuldføre Slaget med selve Øxen. Paa Rettens Tilspørgsel erklærede han: at det slet ikke var hans Agt eller Tanke at dræbe eller slaae til bem. Finne Piige Inger om hun endskiønt ville have vedblevet sin forehavende overgang paa Stokken, thi han var da bleven forskrækket over de om Natten begaaede Misgiærninger, og omendskioønt Moses havde bedet ham om at slaae hende ihjel, havde han dog ikke villet giort det. Han, Michel, forklarede at det da begyndte at dages og var allerede lidet lyst. Efter at Michel havde skrækket bem. Inger og vente tilbage stod Moses endnu ved Trappen som gik til BorgerstueLoftet, hvorpaa Moses bad ham at han skulle tende den Lampe som hengte i Borgerstuen og skynde sig at faae Food Jernene af sig, som de begge enda havde paa. Han, Michel, fandt ikke Lampen som han søgte hvorpaa Moses kom med Varme(?) , fandt Lampen og tændte samme. Derefter leverede Moses ham den Fiil som han til forn havde ham, med hvilken han forsøgte at faae Jernene af sig, men med samme ville det ikke lykkes. Imidlertiid han, Michel, holdt paa med dette var Moses (239) ude for at passe paa at ingen af Folkene skulle komme ud. Noget derfeter kom Moses ind igjen og begyndte da at tage Food Jernene af sig med Øxen. Da Moses holdt paa dermed gik han, Michel, ud at passe paa at ingen af Folkene i Huuset skulle komme ud. Imidlertiid at Michel var ude saae han at METTE holdt paa at tage Vinduet ud paa BorgerstueLoftet hvorpaa han strax tog en paa Gaarden liggende rund(?) Baadstake(?) med hvilken han lagde efter hende for at træffe hendes Fingre, men veed ikke om han traf hende eller ikke. Derpaa gik han ind i Borgerstuen hvor Moses var og da havde faaet det eene af sine FoodJern af og holdt paa med at faae det andre af som strax skeede. Efter at Moses havde faaet FoodJernene af sig, gik han ud for at passe paa og imidlertid holdt han, Michel, paa at faae sine af, men fik dem ikke førend Moses kom ind igjen som da med Øxen huggede samme af ham. Efter at de begge var bleven Food Jernene qvidt, brækkede Moses 3de i Borgerstuen staaende Kister op, hvor med (?) saae han ikke. Imidlertid Moses giorde dette, trækkede han,Michel, 1 paar Strømper paa sig og derefter lukkede den ihjelslagne Anders Thorsens Kiste op, hvori Nøglen stod, af denne Kiste tog han alleeene et Ild….. og nogle smaae Penge som han overleverede til Moses. Viidere forklarede han at han saae ikke om Moses tog noget de 3de opbrækkede Kister, men han selv tog en Skiorte og et paar Kommager af en af disse 3de opbrækkede Kister. Derefter tog han, Michel, en Børse som var i Borgerstuen, hvilken navnl. Børsen, ikke var ladt. Da han tog denne Børse var Moses ude men vidste ikke hvad han foretog sig ude. Da han saaledes havde taget Børsen, gik han ud uden at have noget andet Instrument end Børsen alleene med sig, og blevb en Stund staaende udenfor den yttre Borgerstuedør indtil at Moses kom ud af den nye Stabur med en nye SkinnMudde (?) som Moses leverede ham,den han strax tog paa sig.Derefter gik han,Michel, til Stuevinduerne og stod og saae igjennem en aaben Rude ind i Dagligstuen vhorigjennem han saae at være i Dagligstuen ANNA MARGRETHA, (samt)Torben Gamstes Kone hvis navn han ikke vidste, og en QvænKone navnl. ANNA hvad hun meere hendte(hedte) vidste han ikke, hvilken, navnl. QvænKonen, raabte til ham og bad at han for Guds Skyld skulle spare deres Liv hvortil han svarede at hanskyttede(?) ikke om at dræbe dem da han var Løs og kunde fløgte. I forvegen havde Moses sagt til ham at han skulle forhindre og passe paa dem som var i Gaarden, at de ikke skulle komme ud. Da han, Michel, gik fra Vinduet,gik han herfra og stod i for i Udgangen til DagligstueDørren. Medens han der stod kom Moses til ham gaaendes med et Glas af Facon som en Tønde med Fødder under hvori var Brændeviin som Moses tilbød ham at drikke af, men han drak ikke deraf. Derpaa gik Moses fra ham, men veed ikke hvorhen. Derefter gik han, Michel, til DagligstueVinduet igjen og blev noget der staaende indtil Moses kom til ham der havende med sig et lidet Jernbeslagen Skriin hvori han ikke vidste hvad var førend Moses sagde ham at der var Sølv i samme. Foruden dette Skriin hvade Moses med sig Kjød, 2 Sviineskinker, Ost, hvormange vidste han ikke. Viidere saae han ikke saavidt han kan mindes at Moses havde med sig. Han vidste ikke hvor Moses havde stiaalet disse Ting førend sidenefter, da sagde Moses ham at han havde stiaalet Madvarene i Skiaaenog Skriinet i Kielderen. Disse stiaalne Ting lagde Moses fra sig (239b) ved DagligStue Dørren hvor han, Michel, stod. Derefter gik Moses og sagde at han skulle passe paa samme. Derpaa gik Moses atter fra ham og kom strax tilbage med en nye SkinnMudde, hvorpaa Moses imedens han, Michel, stod og vogtede de stiaalne sager, gik igjennem Kammers Vinduet som var ved Enden af Dagligstuen. Efter en liden Tiids forløb kom Moses tilbage igjen ud igjennem samme Vindue og havde med sig 2de LommeUhre. Da Moses krøb igjennem bem. Kammers Vindue, forklarede Michel at han, Moses, havde en Øxe med sig. Efter at Moses var kommen tilbage igjen fra Kammerset, begiærte han, Moses, af de i Stuen værende Fruentimmere 1 Hue, 1 Tørklæde, som blev ham leveret igjennem en aaben Vinduesrude. Derpaa bar han, Michel, de stiaalne Madvarer og Moses bar Skriinet ned til Søen og lagde samme i en der værende og flydende Sexringsbaad, hvorpaa han, Michel, vente tilbage igjen til Gaarden, gik ind i Borgerstuen og tog der et paar Trøer til Fødderne med hvilke han kunne gaa ovenpaa Sneen uden at synke need. Han tog og et par Kommager, og imedens han var i Borgerstuen for at tage dette, saae han at den ihjelslagne Anders Thorsen enda var levende og strøg med Haanden over Øinene. Han, Anders Thorsen, laae paa Gulvet og talede ikkeet Ord. Da han derpaa gik fra Borgerstuen, gik han lige til Søen, hvorpaa han med Moses roede paa bem. sexringsbaad fra Landet.
Actor begiærede Malificanten Michel Hansen tilspurgt:
1. Hvad Grund eller beveg Aarsage de havde til at begaae dette afskyelige Mord paa disse 3de forhen benævnte Mennesker.
2. Om de ikke havde meeget varmt i Borgerstuen hvor de sad fængslede.
3. Om ikke Vagtmændene og især Anders Thorsen var meget god med Malificanterne i den Tiid de bevogtede dem.
4. Om ikke ligeleedes var en Aftale mellom Moses og Michel at skulle have slaget Madame Hysing ihjel i fald hun havde været hiemme.
Hertil svarede Malificanten med sin Tolk MATHIAS LEINICH til
1. Hvad han angik da kunne han ikke angive nogen Aarsage til den omspurgte Misgiærning thi Moses var den som fornemmelig raadde ham til at giøre den, men tilstod at hans Tanke var at naar Sommeren kom ville han alleene rømme bort.
2. Jo!
3. Jo, og især Anders Thorsen var meeget god imod dem.
4. Moses havde vel førend de brækkede ud sagt at de ville slaae Mad. Hysing ihjel, men da svarede han, Michel, at det ikke var raadeligt, og de slap vel løs naar det liede paa Sommeren ved hjelp af den Fiil han da havde faaet til sig. Dertil svarede Moses at naar Mad. Hysings Dreng kom hiem igjen var det ikke mueligt for dem at slippe løs og undrømme,men om sider blev de begge enige om at slaae Mad. HYsing ihjel ifald hun havde været hiemme. Endviidere forklarede Malificanten Michel Hansen at da han og Moses Samuelsen som meldt roede fra Landet paa Søer Rotsund Torsdags Morgen efter at han og Moses havde begaaet dette Mord om Natten, fortsatte de deres forehavende Rømning med de bortstiaalne Sager derefter ind til LYNGEN. Denne Dags Aften kom de til et Sted kaldet LARSBERG hvor de tog af Baaden det de havde taget med sig fra Rotsund, undtagen Seglet til Baaden som de lod blive i samme og derpaa kunde …. fra Landet siden de agtede derfra at begive Landet til Sverrig. Saafort Baaden var skøvet fra Landet brækkede Moses med en Øxe det lide Jernbeslagne Skriin og som bem. Moses havde taget paa Rotsund. Hvorpaa Moses alleene tog ud af Skriinet hvad som fandtes i samme. Han, Michel, saa vel at der var meeget Sølv i bem. Skriin, men han husker (240) ikke hvad det egentlig var, heller ikke veed han at Navngive samme. Han saae ogsaa eendeel Banco Sedler i en i Skriinet værende Skind Tegnebog. Det var nnn (#?) Rigsdalers Sedler, men hvor mange veed han ikke.I Skriinet saae han ogsaa eendeel Sølv Penge af 3de Sorter navnlig nogle Rigsorter, nogle store Penge hvis Værdie han ikke vidste og eenddel Toe Skillinger, men hvor mange af hver Sort, veed han ikke.Alt Sølvet lagde han tilligemed Moses i en Sæk som de havde taget i Rotsund. SølvPengene lagde Moses i en Pung hvilken han med et baand hang om sin Hals.Derefter kastede Moses Skriinet i Søen, dog erindrer han detbikke med Vished. Hvad Dag de reiste fra Larsberg erindre han ikke, men den Dag de reiste derfra til Fields, støbte Moses Kugler ved at have i forvejen giort et Ild paa Fieldet. Det Blye som belv forbrugt til disse Kugler,havde han, Michel Hansen , taget af et Vindue som tilhørte i Borgerstuen paa Rotsund. Liigeledes bekiendte han at havde taget et krudthorn med Krudt udi i Borgerstuen paa Rotsund, som …… krudtet de( havde hos sig) tog med sig da de rømte . De var ogsaa forsynet med hver sin Gevæhr eller Børse. Deres hensigt med disse tilberedelser var for at skyde Rypper paa deres Reise, og for at giøre Modstand om nogen skulle gribe dem.Blyet til Kuglerne smeltede Moses i en Sølv Skee. Derpaa fortsatte de deres Reise tilSverrig over Land og imidlertiid reiste forbi nogle LappeGammer paa Svendsk Grund til de kom til et Sted i Sverrig ved Navn NAIMAKKA hvor de traf Folk og laae en Nat . Morgenen derpaa som var LØverdagen før Paaske, reiste de viidere fremefter………………….samme Dag ved MiddagsTiider kom de til en Gaard kaldet MAUNO 1/4 Mil(?) fra ENONTEKIE, hvor navnl. paa Mauno de bleve paagrebne af Lensmanden der paa Stedet og nogle Mænd. 3die Paaskedag blev de derfra førte tilbage igjen og Løverdagen efter Paaske kom de under svensk Bevogtning til LYNGSEIDET, og paafølgende Dag, Søndagen om Morgene, blev de derfra ført til Gaarden Søer Rotsund til Mad. Hysing hvor de nu sidder under Arrest. End Viidere bekiendte Michel Hansen at det Sølv og Penger som de havde taget var i den bem. liden Skriin blev af Lensmanden i Enontekie ved deres Paagribelse taget fra dem. Efter at denne Michel Hansens Beskrivelse for ham tydelig var oplæst og forklaret ved han beskikkede Tolk MATHIAS LEINICH, erklærde han ved sin bem. Tolk at alting rigtig var anførtog ved Sandhed overensstemmende.
Actor begiærede Protocollen tilført:
Omendskiønt han i disse 2de Morder Sager var CORPUS DILUTI(?) tilligemed Malificanternes utvungne og reene(?) Tilstaaelse her for Retten om de af dem paa Rotsund begangne Mord: saa ikke derfor mindre maatte Actor endnu til Sagens Oplysning og fuldkomne Afbevitning(?) ærbødigst begiære, at Vidnerne maa blive indtagne (?) og afgive sine eederlige Forklaringer over de af Retten til dem fremsatte Qvestiner saalydende navvl. til Vidnerne RACHEL MARIA HARDER og FASTE LARSEN REISEN maatte besvare følgende:
1. Om Løverdagsaftenen den 13.Nov. forrige (240b) Aar da Vidnerne gik til Sengs at legge sig need paa Gaarden Søer Rotsund var da ikke de 2de KvindeMennesker AASEL AANETSDATTER og KAREN LARSDATTER baade friske og færdige.
2. I hvad Tilstand om Søndags Morgenen den 14de Ditto blev disse 2de benævnte funden i og paa hvilket Sted?
3. Blev det ikke den samme Morgen da Vidnerne stod op af dem, Vidnerne, opdaget at Arrestantene Michel Hansen og Moses Samuelsen havde samme Nat brækked ud igjennem Muuren paa ArrestHuuset, var tillige bortrømt og havde lagt de Jern hvormed de sad fængsled i Fange Huuset efter sig?
4. Kunde ikke Vidnerne tydelige se at de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdatter og Karen Larsdatter paa en mordisk og Volsom Maade maatte være komne af Dage om Natten?
5. Laae ikke Vidnerne inde i Dagligstuen paa Rotsund den forhen ommeldte Nat og hvilte sig?
Actor begiærede dernæst at for Vidnerne i henseende til det 2det Mord Natten til den 7de AprilKAREN SØRENDTR. , METTE SØRENSDTR. og INGER RASTESDTR. maatte blive framsad følgende Qvestioner:
1. Saae eller hørte disse 3de Vidner at Moses Samuelsen og Michel Hansen dræbte eller huggede ihjel Vagtmendene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen tilligemed Madme Hysings Dræng Jens Pedersen den forhen ommelte Nat?
2. Hvad Tiid paa Natten kunne det ungefærlig være at dette Mord skeete?
3. Giorde Vidnerne intet Forsøg paa at springe need af Loftet eller blev de hindret og truet af Drabsmændene til at maatte blive ovenpaa samme?
4. Hørte de ikke raab eller bulder i Borgerstuen af de Mennsker der blev ihjelslagne?
5. Hørte nogen af disse Vidner at Moses bad Michel gaae op paa BorgerstueLoftet for at skulle slaae dem ihjel og tillige at han, navnl. Moses, sagde at han selv ville gaae i Dagligstuen for at slaae de der værende Mennesker ihjel?
6. Saae eller hørte de at Moses ellr Michel efter at de havde dræbt de ommelte 3de Mennesker i Borgerstuen og hugget Jernene af sine Fødder at de da, navnl. Malificanterne, begyndte at hugge Stabur og Kielder for at røve og stiæle?
Til Vidnerne ANNA BERTELSDTR. , MARIT THOMASDTR., RACHEL MARIA HARDER OG ANNA MARGRTHA ,i henseende det 2det Mord begiærede Actor fremsadt følende Qvestioner:
1. Paa hvad Maade blev de vaare Natten til den 7.April, at at Fangerne havde brækket sig løs af Jernene?
2. Hørte de at Moses Samuelsen sagde at han ville slaae dem ihjel saasnart de kom ud af Stuen eller giorde ringeste miiner til at ville gaae bort fra Gaarden?
3. Kom Moses ind i Stuen til dem med en Øxe i Haanden og tiltruede sig en deel Nøgler Gaardens Huuser tilhørende tilligemed 2de Lomme Uhr der tilhørte (241) Madame Hysing?
4. Hørte nogen av bem. Vidner da Moses havde faaet Urene(?) og han vente tilbage for at gaae ud, at han, navnl.Moses, sagde at han skulle dog have givet Madame Hysings Husholderske,navnl. Marithe Thomasdtr. en Dask(?), og var der ikke nogle af Vidnerne der bad for hende at han ikke skulle giøre saadant
5. Saae de at Moses Samuelsen hug en Dragkiste i Stykker der stod i Kammeret, og saae de ikke tillige at han stial og røvede endeel andre Ting med sig af Gaarden da han rømte bort?
6. Saae de at Michel Hansen stod ude paa Gaarden bevæbnet med Børse og Øxe for at skulle passe paa dem, navnl. Vidnerne, om nogen af dem kom ud?
Efter disse af Actor opgivne Qvestioner, blev af Retten fremkaldet de indstevnede Vidner i denne Drabs Sag, som tilstod lovligen at være blevne varslet i samme. Og efter at Eedens Forklaring af Lovbogen for dennem var bleven forelæst, og desuden advaret at vogte sig for Meneed, hvor de med oprakte Fingre paa Sandhed at vidne og besvarede Vidnet RACHEL MARIA HARDER Actors Qvestioner saaledes, navnl. til første Qvestion: At Løverdagsaftenen til Søndag før Advent forrige Aar, Dagens Dato husker hun ikke, da hun gik til Sængs for at legge sig paa Gaarden Søer Rotsund, da var de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. baade friske og færdige.
Til 2. Q. : Søndags Morgenen derpaa fandt hun disse 2de Qvindemennesker, Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr.(døde og ihjelslagne) i Sengen paa Loftet mellem Borgerstuen og Kjøkkenet. Samme Tiid var Vidnet FASTE LARSEN fra Reisen med hende paa Loftet saae samme.
3.Q.: Vidnet opdaget samme Søndags Morgenen da hun var opstaaet, at Arrestanterne oses Samuelsen og Michel Hansen havde samme Nat brækket ud igjennem Muuren paa Arresthuuset. Var derfra bortrømt og havde lagt Jernene hvorved de før var fængslede, efter sig i Fangehuuset.
Til 4.Q.: Vidnet kunne tydelig se at de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. paa en mordisk og volsom Maade var kommen af Dage.
Til 5.Q.: Vidnet laae ikke den Nat da bem. 2de Qvindemennesker blev myrdet, i Dagligstuen, men hun laae paa Dagligstue Loftet paa Rotsund, men Faste Larsen laae i Dagligstuen. Paa Tilspørgsel vidste ikke Vidnet meere til oplysning henseende det 1ste Mord.
Den 24.Juni blev Retten continueret med de samme Personer som i Gaard, og var tilstede for Retten saavel Actor, Mons.Klæboe, som Malificanterne med deres Defensor Thomas Gamst.
Det 2det Vidne, FASTE LARSEN Reisen, besvarede Actors Qvestioner saaledes:
Til1. Q.: At LøverdagsAftenen før de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. (241b) derpaa bleve myrdede, hvad Dato eller hvor lenge før Jul f.aa. veed Vidnet ikke, da han gik til Sængs var baade Aasel aanetsdtr. og Karens Larsdtr. baade frisk og sund.
Til 2.Q.: Søndags Morgenen derpaa fandt han Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. liggende i Sængen paa Loftet imellem Borgerstuen og Kiøkkenet. Aasel Aanetsdtr. var gandske død, og Karen Lardtr. var der noget Liv udi, men talede ikke.
Til 3.Q.: Samme Søndags Morgenen da Vidnet var opstaaet saae han at Arrestanterne Moses Samuelsen og Michel Hansen havde samme Nat brækket ud igjennem Muuren paa Arresthuuset, og der havde efterladt sig de Jern hvormed de havde været fængslet paa en Jern Fodbolt nær, samt bortrømt.
4.Q.: Vidnet saae tydelig at Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. paa en mordisk og volsom Maade var blevne behandlet om Natten.
Til 5.Q.: Samme Nat som Mordet skeede laae Vidnet i Dagligstuen paa Rotsund og formærkede intet til alt det om Natten passerede. Da Actor og Defensor paa Rettens tilspørgsel ikke havde noget viidere at tilspørge Vidnet, blev samme fra Retten afskeediget.
De af Actor opgivne Qvestioner til Vidnerne KAREN SVENDSDTR.,METTE SØRENSDTR. og INGER RASTESDTR.i Anledning af den 2det begangne Mord paa Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen samt Madame Hysings Dreng Jens Pedersen blev derpaa fremsadt for Vidnet KAREN SVENDSDTR., og da hun ikke var det nroske Sprog mægtig, blev for hende af Retten udnævnt til Tolk Mathias Leinich ved hvem hun besvarede forbem. Actors Qvestioner saaledes:
Til 1.Q.: Noget før Paaske d.aa. om Natten, hvilken Nat eller hvor lenge før Paaske, det husker hun ikke, da hun laae paa Borgerstueloftet paa Rotsund, hørte hun først at det jamrede sig nedenfor i Borgerstuen hvor Moses Samuelsen og Michel Hansen var i Arrest. Derpaa saae hun igjennem et Hul paa Loftet og ved Skinnet (?) fra Vinduet nedenunder(thi det var da i Dagbrækningen),i Borgerstuen saae hun at Moses Samuelsen hug til Thomas Hendrichsen tvert over Brystet med en Øxe. Derpaa hørte hun Jens Pedersen raabe og saae at Moses hug til Jens Pedersen under Næsen med en Øxe, og nok et Hug paa hver af Kinderne. Dernæst gik hun fra Hullet og saae intet viidere, men gik ud af Loftet.
Til 2.Q.: Da dette skeede begynte det at dages.
Til 3.Q.: Vidnet giorde Forsøg paa at ville gaae ud af et Hul som gaaer fra SvaleLoftet til KielderTaget paa en fra Hullet til Kielderen gaaende Stok. Da hun ville giøre dette Forsøg, saae hun Moses Samuelsen needenfor med Øxe i Haanden, og truer hende med Øxen, sigende disse Ord: Vil du ikke strax gaae tilbage saa skal jeg strax komme op paa Loftet og dræbe eder alle sammen. Da Vidnet ville gaae tilbage saae hun at Moses var kommen allereede midt i Trappen som gik til BorgerstueLoftet, med Øxe i Haanden. Derpaa gik hun ind i et Kammer tæt ved og krøb under en der staaende Sæng, hvor hun blev liggende og saae eller hørte intet viidere, thi da hun kom derfra igjen, var saavel Moses som Michel bortrømt.
Til 4.Q.: Vidnet saae eller hørte intet viidere end som forklaret er.
Til 5.Q.: Nei, intet af det omspurgte hørte Vidnet.<br />Til 6.Q.: Nei. Da Actor eller Defensor ikke havde noget viidere at tilspørge Vidnet blev samme fra Retten afskeediget.
Hvornæst Vidnet METTE SØRENSDTR. fremstod og besvarede Actors Qvestioner saaledes:
Til 1.Q.: saalledes svaret: Natten til Torsdag i 3die Uge før Paaske d.a. da hun laae paa BorgerstueLoftet i lag med næst forrige Vidne Karen Svendsdtr., da hørte hun at hendes Mand Thomas Hendrichsen som laae nedenfor i Borgerstuen og holdt vagt over Moses Samuelsen (242) og Michel Hansen, hørte hun hendes Mand Thomas Hendrichsen 2de Gange raabende disse Ord: Bie Bie(??), men hun hverken saae eller hørte at nogen nedenfor i Borgerstuen hug eller slog til ham,thi hun blev saa forskrækket. Derpaa sparng Vidnet af Sængen, og derpaa hørte hun ramlen og Bulder udenfor i Borgerstuen, men saae ikke noget.
Til 2.Q.: Da vidnet hørte det i 1.Q. ommelte, var det paa MorgenStunden.
Til 3. Q.: Vidnet giorde forsøg paa at ville gaae need af Loftet, men idet hun lukkede Loftsdørren op, saae hun at Moses Samuelsen stod noget oppe i Trappen, og Michel Hansen at staae nedenfor Trappen bagved Moses Samuelsen. Vidnet havde et lidet Barn paa Armen. Moses Samuelsen som havde noget i Haanden,men hvad det var ved Vidnet ikke, gik op ad Trappen mod hende,og truede hende siigende disse Ord: Tie stille og vær vakker (?) inde, saa skal jeg ikke giøre eder noget, men hvis hun ikke ville gaae ind, saa skulle han slaae hende og alle paa Loftet ihjel.<br />4. Q. er besvaret under første Q.
Til 5- Q.:DEt i denne Qvestion omspurgte hørte Vidnet ikke.
Til 6.Q.: Nei.
Da Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel ikke havde noget viidere at tilspørge dette Vidne, blev samme fra Retten afskeediget.
Vidnet INGER RASTESDTR. fremstod og besvarede Actors Qvestioner saaledes, men da hun ikke var det norske Sprog saa mektig at kunde forklare sig i samme, blev til Tolk for hende af Retten udnævnt Mathias Leinich, ved hvem hun svarede til
1. Qvestion: I den 3die Uge før Paaske d.a., Natten til Torsdagen , laae hun paa Borgerstue Loftet paa Rotsund, hørte hun i Dagbrækningenat Vagten nedenfor i Borgerstuen jamrede sig, men især kunde hun kjenne Thomas Hendrichsen Maal. Igjennem Loftet hørte hun Bulder og tydelig hørte hun at i Borgerstuen hvor Vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen og Madme Hysings Dreng Jens Pedersen laae, blev givet et Hug,men veed ikke hvem som gav dette Hug eller blev hugget .
2.Q. er besvaret under 1).
Til 3.Q. resp. Vidnet giorde først Forsøg paa at ville gaae ud af BorgerstueLoftVinduet, og da raabte Moses igjennem Lofte til hende og Mette Sørensdtr. at hvis de ikke ville være stille og blive paa Loftet, saa ville han komme og dræbe dem allesammen. Derpaa gik hun fra Vinduet hen til BorgerstueloftDørren og lukket samme op i den Hensigt at gaae ned ad Trappen hvorpaa Mette Sørensdtr. ville trække hende tilbage igjen og da saae hun at Moses Samuelsen stod øverst i Trappen og Michel Hansen tæt bagved han, og da sagde Moses Samuelsen til hende og Mette Sørensdtr. at hvis de ikke ville være stille inde paa Loftet, saa ville han komme op og dræbe dem allesammen. Michel Hansen hørte hun ikke tale noget. Moses havde den Tiid en Øxe i Haanden.
Til 4.Q. er basvaret under første.
Q. 5: Nei.
Til 6.Q. Hun saae samme Nat Moses Samuelsen ladede en Børse, og derefter gik han i Staburet, men paa hvilken Maade han kom ind i samme, det saae hun ikke, heller ikke da han kom derfra igjen. Noget derefter saae hun Moses gik i Kjelderen igjennem Dørren, men enten han brækkede Dørren op eller ikke veed hun ej, saae heller ikke hvad Tiid han kom tilbage igjen derfra. Michel holdt paa den Tiid at tage Fodbolterne af sig i Borgerstuen, hvilket hunsaae igjennem et (242b) Hul paa Loftet. Da Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel intet havde noget meere at tilspørge Vidnet, blev samme fra Retten afskeediget.
Derpaa blev de af Actor fremsatte Qvestioner til Vidnerne ANNA BERTELSDTR., MARITHE THOMASDTR., RACHEL MARIA HARDER OG ANNA MARGRETHA i Anledning det sidste Mord fremsat og besvaret af det 1ste Vidnet ANNA BERTELSDTR. saaledes:
Til 1ste Q.: Torsdags Morgenen i Dagningen Midfaste Søndag dette Aar, sa Vidnet laae paa DagligstueLoftet i Rottsund,blev hun opvaagnet ved det at en Hund begyndte at giøe. Stod hun op af Sængen og saae ud af Vinduet og derpaa gik ned i Dagligstuen og derfra ud af Dørren paa Gaarden, men mærkede den Gang intet. Derpaa gik hun op paa Loftet og lagde sig og strax derpaa hørte Vidnet at nogen huggede paa nogle Jern i Borgerstuen hvor Delinqventerne sad hvorpaa Rachel Maria som laae paa samme Loft som Vidnet sagde at hun troede at Fangerne var løs. Efter at Vidnet hadde hørt denne Hugning gik hun tilligemed Marithe Thomasdtr. og Anna Margretha need af Loftet til Stuedørren som gaar til Gaarden , hvor, navnl. ved Stue Dørren Moses kom til saavel Vidnet som Marithe Thomasdtr. og Anna Margretha, havende med sig et …… ligesom en smal Stang, men hvoraf samme var, det veed hun ikke.
Til 2.Q.:Vidnet hørte at Moses Samuelsen sagde han ville slaae dem ihjel dersom de kom ud af Stuen,eller giøre Forsøg paa at Gaae bort fra Gaarden.
Til 3.Q.: Moses Samuelsen kom først til Vinduet og begiærede at de som var inde i Stuen skulle levere ham StaburNøglen og Kielder Nøglen, og derpaa slog han en Vindues Rude ud,hvorigjennem han fik 2de Nøgler.Derpaa gik han bort, og efter en kort Tiid kom han igjen og sagde at han ville gaae igjennem Vinduet hvorpaa Moses tog Vinduet ud ti Kammeret ved Stuen, uden at beskadige samme. Krøb derigjennem ind i Kammeret hvor Vidnet hørte at Moses Samuelsen hug med en Øxe paa Madame Hysings Dragkiste som stod i Kammeret. Derpaa kom han ind i Stuen hvor Vidnet var og spurgte om Madame Hysings Lomme Ure, sigende at han strax ville have Lommeurene, hvorpaa Rachel leverede ham 1 LommeUhr, men da han ikke fik det andre gik han op i Trappen og fik der det 2det Uhr. Derpaa gik han samme Veg tilbage ud af KammersVinduet.
Til 4.Q. Vidnet hørte at da Moses havde faaet Urene og vendte tilbage for at gaae ud,da sgade han at han skulle have givet Marith Thomasdtr. en Dask, men han giorde det ikke siden Vidnet bad for hende.
Til 5.Q.: Vidnet hørte at Moses Samuelsen hug en Kiste itue i Kammeret. Hun saae ogsaa at han røvede 2 ….. af Have Giæret da han rømmede af Gaarden. Andet saae hun ikke hantog.
Til 6.Q.: Videnet saae at Michel Hansen stod udenfor Vinduet med en Børse,men hun saae ikke at han havde Øxe. Hvad Michels Hensigt var ved at staae for Vinduet, det veed Vidnet ikke. Actor begiærede dette Vidnet tilspurgt : I hvad Tilstand fandtes Vagtmændene og Mad. Hysings Dræng i Borgerstuen efterat Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt fra Gaarden den forhenbenævnte Torsdags Morgen. Hertil svarede Vidnet: Torsdags Morgenen som Moses og Michel var bortrømt fra Gaarden, saae hun ikke de ihjelslagne Vagtmændene og Mad. Hysings Dræng, altsaa vidste hun ikke i hvad Tilstand de var. Da Actor og Defensor ikke havde viidere at tilspørge Vidnet blev samme fra Retten afskeediget. Hvornæst Vidnet MARITH THOMASDTR. fremstod og besvarede Actors Qvestioner (243) saaledes:
Til 1.Q.: Torsdags Morgen efter Midfaste Søndag d.a. i Dagbrækningen laae hun paa DagligstueLoftet paa Gaarden Rotsund, vognede Vidnet med det en Hund begyndte at giøe, og strax derpaa hørte Vidnet at nogen huggede i Borgerstuen paa nogle Jern. Derpaa gik hun tilligemed det næstforrige Vidne Anna Margretha og Rachel Maria Harder ned af Loftet i Kiøkkenet.Hvorfra Vidnet gik ind i Dagligstuen og ville derfra gaae ud til Gaarden. Som hun kom i Dørren for at ville gaae ud, kom Moses imod hende havende med sig et stk Værge(?) i Haanden, men hvad det var,det vidste hun ikke. Med dette Værge(?) truede han hende sigende «Gaae ind, gaae ind».
Til 2.Q.: Det i dette Q. omspurgte hørte hun ikke saavidt hub kan mindes.
Til 3.Q.: Moses kom til Stue Vinduerne, slog med en Øxe hul paa et Vindue og tiltruede sig Nøglerne til Kielderen og Staburet, hvorpaa hun leverede ham igjennem istykkerslagne Vinduer 2 Nøgler. Derpaa gik Vidnet op paa DagligstueLoftet, og derpaa skikkede hun et LommeUhr ned fra Loftet af Stuen til Anna Bertelsdtr. og Rachel Maria Harder. Derefter kom Moses Samuelsen op i Trappen til Loftet hvor Vidnet var og begiærede af hende det 2det Mad. Hysing tilhørende LommeUhr og sagde at hun skulle skynde sig. Hun lod ham da faae Uhret. Vidnet saae ikke den Gang at Moses havde nogen Øxe i Haanden.
Til 4.Q.: Intet af det i denne Qvestion saae eller hørte Vidnet.
Til 5.Q.: Vidnet saae ikke at Moses huggede Dragkisten i Tue som stod i Kammeret, men sidenefter saae hun vel at paa en av Skufferne var hugget 3 Hug. Førend Michel Hansen og Moses Samuelsen bem. Dags Morgen rømmede bort, saae Vidnet at Moses bar en Jermbeslagen Skriin til Dørren. Videre saae hun ikke at Moses stial, og Michel saae hun ikke at tage noget.
Til 6.Q.: Vidnet saae at Michel Hansen stod udenfor Vinduerne, men erindrer ikke at have seet at han, Michel, havde nogen Børse eller Øxe hos sig. Actor begiærede dette Vidne tilspurgt:
I hvad Tilstand fandtes Vagtmændene og Mad. Hysings Dræng i Borgerstuen efter at Moses og Michel var bortrømt af Gaarden forhen bem. Torsdags Morgen? Hertil svarede Vidnet: Torsdags Morgenen som Moses og Michel var bortrømt, fandt hun Vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen liggende paa Gulvet ilde medhandlet i Borgerstuen, og Mad. Hysings Dræng Jens Pedersen var gaaet op paa BorgerstueLoftet(?)
Hun saae at Anders Thorsen havde lidet Liv, Thomas Hendrichsen var død, og Drængen Jens Pedersen som var gaaet paa Loftet, var levende men ilde mishandlet(?). Da hverken Actor eller Defensor havde noget viidere at tilspørge dette Vidne, blev samme fra Retten afskeediget. Hvorpaa Vidnet RACHEL MARIA HARDER , som er den samme der har aflagt sit Vidnesbyrd henseende det første Mord, fremstod nu atter og besvarede de Actors til hende fremsatte Qvæstioner ang. det andet Mord.
Til 1ste Qvæstin svarede hun: Torsdags Morgenen efter Midfaste Søndag (243b) dette Aar i Dagbrækningen, hørte hun emedens hun laae paa Dagligstue Loftet i Rotsund at det larmede i Borgerstuen, og hug paa Jern. Noget derefter da hun troede at Fangerne Moses Samuelsen og Michel Hansen var kommen løs, gik hun af Loftet need i Dagligstuen. Imidlertiid at Vidnet tilligemed Anna Margretha, Marith Thomasdtr. og Anna Bertelsdtr. var i Dagligstuen, gik disse bem. Fruentimmere til DagligstueDørren for at ville gaae ud paa Gaarden. Da de havde faaet Dørren op,hørte Vidnet at Moses sagde til Marit Thomasdtr.,Anna Margretha og Anna Bertelsdtr. skulle gaae ind og op paa Loftet og være stille. Vidnet saae ikke Moses, thi hun var ikke ved Dørren.
Til 2.Q.:Vidnet hørte at Moses sagde at han ville slaae dem ihjel i fald de ville gaae ud af Stuen.
Til 3.Q.: Vidnet saae at Moses kom til StueVinduerne og slog en Vindues Rude ud med en Øxe og sagde at han uden Modsigelse ville have Nøglerne til Staburet og Kielderen, hvorpaa Marith Thomasdtr. leverede ham 2de Nøgler igjennem den synderslagne VinduesRude. Noget efter at Moses havde faaet bem 2de Nøgler,saae Vidnet at Moses igjen kom til KammersVinduet som han tog ud uden at beskadige den, og krøb igjennem samme ind i Kammeret hvor hun hørte at Moses huggede 1 gang paa Mad. Hysings Dragkiste. Vidnet saae at da Moses krøb ind igjennem Vinduet, havde han en Øxe med. Derpaa kom han med Øxen i Haanden ind i Stuen hvor Vidnet var og truede hende at hun skulle levere ham Mad. Hysings LommeUrer,men som hun ikke leverede ham nogen strax, gik han hen til Trappen som gaaer til DagligstueLoftet og truede Anna Margretha og Marith Thomasdtr. som davar paa Loftet at de skulle levere han et LommeUhr, som han fik af dem, og derpaa leverede Vidnet ham det eene Uhr, som hun holdte imellem sine Tænder.
Til 4.Q.: Det i denne Qvæstion spurgte hørte Vidnet ikke.
Til 5.Q.: Vidnet saae ikke, men hørte at Moses hug Mad. Hysings Dragkiste i Stykker i Kammeret. Vidnet saae at Moses før han rømmede Gaarden bar et lidet Jernbunden Skriin til Søen, hvori Vidnet vidste at Mad. Hysing havde sit Sølvtøy forvaret. Siidenefter saae Vidnet at Moses atter gik med en Sæk til Søen . Hun saae at der var meget i bem. Sæk, men vidte ikke hvad der var i samme. Hun saae heller ikke paa hvilket Sted han havde stiaalet den.
Til 6.Q.: Vidnet saae at Michel Hansen stod paa Gaarden havende en Børse i Haanden, men nogen Øxe saae hun ikke hos ham, i hvad Hensigt han stod der, det vidste Vidnet ikke. Actor begiærede dette Vidnet tilspurgt: I hvad Tilstand hun fandt Vagmændene og Mad. Hysings Dræng i Borgerstuen efter at Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt fra Gaarden bem. Torsdags Morgen. Til denne Qvæstion svarede Vidnet: Torsdags Morgen efter at Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt fra Gaarden i Rotsund, da hun kom i Borgerstuen, saae hun Vagtmanden Anders Thorsen liggende paa Gulvet, ilde hugget, i hvem hun mærket at der var Liv, men han talede ikke. Vagtmanden Thomas Hendrichsen saae hun liggende paa Gulvet og at være forhugget og var uden Liv. Den Tiid saae hun ikke mad. Hysings Dræng Jens Pedersen, thi han var gaaet op paa Borgerstue Loftet, men strax derpaa da hun gik op paa Borgerstue Loftet saae hun bem. Jens Pedersen liggende i Sængen paa Loftet (244) meeget hugget og blodig i Ansigtet og hørte at han jamrede sig meeget. Endviidere begiærede Actor dette Vidne tilspurgt: Om hun ikke hørte at Moses Samuelsen sagde med det samme at han stod færdig til at rømme bort, at dersom de, navnl. Vidnerne som var i Stuen ,kom ud paa Gaarden eller saae efter ham, da ville han vende tilbage og slaae dem ihjel..Dertil svarede Vidnet: Hun hørte ikke at Moses Samuelsen sagde det omspurgte den tiid han stod færdig til at rømme. Da hverken Actor eller Defensor havde meere Vidnet at tilspørge, blev samme fra Retten afskeediget. Hvornæst det sidste Vidne ANNA MARGRETHE fremstod for Retten og besvarede Actors Qvestioner saaledes:
Til 1. TorsdagsNatten efter Midfaste Søndag i Dagbrækningen,hørte hun imedens hun laae paa DagligstueLoftet at nogen bankede logesom med Øxen paa noget Jern. Dette hørte hun skeedte i Borgerstuen.Hun blev bange og troed at Fangerne Moses Samuelsen og Michel Hansen var sluppne løs. Derpaa stod op gik ned af Loftet og ind i Dagligstuen tilligemed Anna Thomasdtr., Anna Bertelsdtr. og Rachel Maria Harder som alle fulgte med hende fra Loftet. Som vidnet tilligemed de andre bem. ville forsøge paa at gaae ud af StueDørren paa Gaarden, og Anna Bertelsdtr. lukte Dørren op, kom Delinqventen Moses Samuelsen imod Vidnet, samt Anna Bertelsdtr. og Marith Thomasdtr. som alle stod og ville …. ud, som Moses kom imod dem hørte hun han sagde til dem hvis de ikke gik ind og op paa Loftet og der var stille, saa ville han dræbe dem.
Til 2.: Vidnet hørte ikke viidere af det denne Qvæstion indeholde end som hun til næst forrige Qvæstion har svaret.
Til 3.: Hun hørte ikke at Moses Samuelsen har tiltruet sig nogle Nøgler til Huuset, thi da dette skulle være skeet,var hun gaaet op paa DagligstueLoftet. Som hun var paa Loftet tilligemed Marit Thomasdtr., kom Moses Samuelsen fra Dagligstuen af gaaendes op Trappen til Loftet hvor Vidnet var, og som han kom øverst paa Trappen begiærte han et LommeUhr som vidnet leverede ham. Vidnet saae at han havde en Øxe med sig. Det Uhr Vidnet leverede Moses var Mad. Hysings.
Til 4.: Det i denne Qvestion omspurgte hørte Vidnet ikke.
Til 5.: Nej, Vidnet saae ikke at Moses huggede Dragkisten i Tue som stod i Kammeret, thi den Tiid var Vidnet paa Loftet.Vidnet saae at Moses da han gik fra Stuen tog 2de …….. med sig som hængte paa Have Giærdet. Hun saae ogsaa at han bar et Jernbeslagen Skriin til Søen. I dette Skriin vidste hun at Mad. Hysing Sølv Tøy og Penge var giemt. Viidere end som melt saae Vidnet ikke at Moses tog.
Til 6: Nej, hun saae ikke Michel Hansen staaende paa Gaarden. Actor begiærede Vidnet tilspurgt: I hvad Tilstand hun fandt Vagtmændene og Mad. Hysings Dreng i Borgerstuen efter at Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt bem. Torsdags Morgen. Hertil svarede Vidnet: Da Delinqventerne Moses Samuelsen og Michel Hansen Torsdags Morgenen (244b) var brotrømt, gik hun ind i Borgerstuen og der fandt hun Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen liggende paa Gulvet ilde tilredt af Hug og saar. Anders Thorsen saae hun bevægede sig lidet, men Thomas Hendrichsen mærkede hun ikke Liv i.Mad. Hysings Dræng Jens Pedersen fandt hun liggende paa BorgerstueLoftet i en der værende Sæng ilde tilredet i Ansigtet. Vidnet hørte han jamrede sig meeget, men hørte ham ikke tale. Da hverken Actor eller Defensor havde noget viidere at spørge efter Rettens tilspørgsel, blev samme af Retten afskeediget.
Actor begiærede at de her for Retten mødende god villige Vidner TORBEN GAMST ROTSUND ELVEN og JØRGEN CHRISTIAN STABRUN HAMNES maatte af Dommeren blive indtagne at afgive sin Forklaring paa følgende Spørgsmaale:
1. I hvad Tilstand disse 2de benævnte forefandt de paa Gaarden Rotsund TORSDAGEN, DEN 7.APRIL DETTE AAR vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen tilligemed Mad.Hysings Dræng Jens Pedersen udi?
2. Om de ikke hørte af den døende Dræng Jens Pedersen at han angav Moses Samuelsen og Michel Hansen begge for at være hans Banemænd, og at de 2de var det der havde hugget ham?
3. Fandt de ikke samme Tiid paa Gaarden Rotsund et Stabur, 1 Skiaa, 1 Kiælder at være opbrækket?
4. Var ikke Moses Samuelsen og Michel Hansen den omelte Torsdags Morgen bortrømt fra Gaarden Rotsund?
De af Actor for Retten fremstillede Vidner TORBEN GAMST ROTSUND ELVEN og JØRGEN CHRISTIAN STABRUN HAMNES erklærede for Retten at de uden nogen Stevnemaal var villige til at legge Forklaring fremfor Retten paa Actors fremsatte Qvestioner. Hvorpaa Eedens Forklaring af Lovbogen blev forelagt bem. Vidner og efter at de desuden af Retten blev advaret at vogte sig for Meeneed , saae med oprækte Fingre paa Sandhed at sige, og besvarede TORBEN GAMST af Rotsundelven de af Actor frremsatte Qvestioner saaledes:
1. At Torsdag den 7.April dette Aar om Morgenen tiilig da han kom til Gaarden Rotsund fandt Vidnet Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen liggende i Borgerstuen gruesom medhandlet. Anders Thorsen saae han havde et Hug i Hovedet som han skiønnede med Vished at være ham tilføiet med en skarp Øxe. Vidnet saae ikke at Anders Thorsen havde fleere Saar eller Hug. Dette Hug var paa den høyre Side af Hovedet og gik igjennem Beenet. Vidnet hørte ogsaa at Anders Thorsen snakkede med det andet Vidne Jørgen Christian Stabrun som paa samme Tiid var nærværende og sagd efter Tilspørgsel af Jørgen Christian at de Kaarde(?) som han, Anders Thorsen, havde til laans laae oppe paa en Hylde. Ligeledes hørte han at han begiærede Mad, og derpaa sagde at de skulle lade ham døe. Viidere hørte ikke Vidnet at han talte. Henseende Vagtmanden Thomas Hendrichsen forklarede Vidnet at han, Thomas Hendrichsen, var død og havde mange Hug eller Saar, 9 Hug havde han som han veed med Vished, men han husker ikke (245) med Vished om han havde fleere. Saarene saae han at være giort med en Øxe. Angj. Mad.Hysings Dræng Jens Pedersen, da vidnede Vidnet at han fandt Jens Pedersen liggende i en Sæng paa BorgerstueLoftet, og ilde tilredet og hugget, havende 9 Hug eller Saar som han saae , men om han havde fleere ved han ikke med Vished. Disse Hug som han saae havde han, Jens Pedersen, paa forskjellige Steder af Lægemet. Vidnet forefandt Jens Pedersen levendes.
Til 2.: At han hørte at den saarede Jens Pedersen efter at Vidnet i vorvejen havde spurgt derom, sagde at Moses Samuelsen og Michel Hansen begge havde hugget og saaret ham. Ligeledes forklarede Vidnet at Jens Pedersen sagde til ham at efter at Moses og Michel havde hugget til ham, tog de, Moses og Michel, ham af Sængen og kastede ham paa Gulvet i Borgerstuen. Viidere hørte ikke Vidnet han talte.
Til 3. : Jo, det var gandske rigtig som omspurgt.
Til 4. : DEn omelte Torsdags Morgen da Vidnet kom til Gaarden Rotsund, da var baade Moses Samuelsn og Michel Hansen bortrømt fra Gaarden Rotsund hvor de før sadde arresterede. Da hverken Actor eller Defensor havde noget meere at tilspørge Vidnet, blev samme af Retten afskeediget. Hvorpaa Vidnet JØRGEN CHRISTIAN STABRUN HAMNES fremstod og bevarede forbem. Qvestioner saaledes:
Til1.: Samme Torsdags Morgen 7.April dette Aar som forrige Vidne Torben Gamst Rotsundelven har forklaret,kom han til Gaarden Rotsund og da forefandt ha, Vidnet, Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen liggende paa Gulvet i Borgerstuen paa bem. Gaard Rotsund. Anders Thorsen var der noget Liv udi, og efter at Vidnet havde hjulpet ham, Anders Thorsen, i Sængen hørte han at Anders Thorsen sagde at den Kaarde som han, Anders Thorsen, havde laant laae paa Hylden. Vidnet saae at Anders Thorsen havde et Hug i Hovedet som han, Vidnet,skiønnede at være giort med det skarpe af en Øxe.End viidere hørte han at Anders Thorsen bad om drikke, og imidlertiid at Vidnet holdt paa at vaske Saaret paa Anders Thorsens Hoved, sagde Anders Thorsen at han ikke skulle giøre det, navnl. at vaske saaret, men lade ham døe. Viidere hørte ikke Vidnet at Anders Thorsen talte. Henseende Vagtmanden Thomas Hendrichsen forklarede Vidnet at han, Thomas Hendrichsen , var gandske død. Han, Vidnet, saae ikke den Dag fleere end 4 Hug paa bem . Thomas Hendrichsen ,thi han havde den Tiid Klæder paa sig.Disse 4 Hug skiønnede Vidnet at være giort med det skarpe Paa en Øxe. Henseende Mad. Hysings Dræng Jens Pedersen, da forefandt Vidnet denne paa bem. Torsdag liggende i en Sæng paa BorgerstueLoftet, ilde tilredet og hugget paa forskjællige Steder af Legemet.
Til 2.: Vidnet hørte at Jens Pedersen(245b) sagde at baade Michel Hansen og Moses Smuelsen hugget ham om Natten og derpaa kastede ham af Sængen i Borgerstuen paa Gulvet samme steds. Endviidere forklarede Vidnet at Jens Pedersen sagde til ham, at han, Vidnet, skulle bede Præsten at han skulle be for ham af Prædike Stolen at Vo Herre ville tage ham. Dette var det sidste Ord Vidnet hørte af Jens Pedersen.
Til 3.: Jo, det forholdt sig som omspurgt.
Til 4.: Jo, samme Torsdags Morgen var Moses Samuelsen og Michel Hansen bortrømt fra Gaarden Rotsund. Da hverken Actor eller Defensor havde noget viidere at tilspørge Vidnet, blev samme af Retten afskeediget.
Den 25.Juni blev Retten contimueret med de samme Personer som i Gaard, hvor da var nærværende saavel Actor som Malificanterne med deres Defensor. Actor begiærede Protocollerne følgende tilført: Omendskiønt der nu ikke mangler meere i denne MorderSag end eendeel skriftlige Documenter og Paastand til Doms Liidelse, saa forinden at Actor producerede disse i Retten, maatte han udbede sig at eendeel Personer der er impliseret i den forhen mod Malificanterne Moses Samuelsen og Michel Hansen anlagde Tyvs Sag maa blive her for Retten examinerede hvorvidt de ere deltagelige udi bemelte Tyverier eller ikke.
Personene ere 1. ADAM OLSEN, Astafiorden, JOHANNES ERICHSEN,Paskabut i Reisen, og hans Kone.
Den første af disse 3de Personer, navnlig ADAM OLSEN begiærede Actor maatte blive confronteret med de 2de Malificanter Moses Samuelsen og Michel Hansen , og til viidere Oplysning produserede Actor et preliminair Forhør afholdt den 20.October f.aa. Bem . Adam, Olsen betreffende Qvænen Adam Olsen tienende hos Provsten Hr. Kildal i Astafjorden mødte personlig for Retten, og som han ikke var det nordske Sprog fuldkommen mægtig, blev af Retten for ham beskikket til Tolk Mathias Leinich . Derpaa blev for Delinqventerne Moses Samuelsen og Michel Hansen forelæst den Bekiendelse de avvigte Aar inden Retten angl. bem. Qvæn Adam Olsen afgav. Derpaa blev bem. af Actor i Retten forelagde Forhør afholdt med Fogden Holmboes Fuldmægtig den 20.Oct. 1790 læst inden Retten til Indlæmmelse i Acten. Hvorpaa bem. Qvæn Adam Olsen tilstod for Retten at han henholdt sig til de i bem. oplæste Forhør givne Forklaring og desuden det ….. at han ikke var skyldig i noget det Moses Samuelsen og Michel Hansen har bekiendt om ham. Derpaa blev Adam Olsen for Retten afskeediget. Actor begiærede Protocollen tilført JOHANNES ERICHSEN Paskabut og Konen er lovligen til dette Ting indkaldet for at anføre Vidne at lade Dom forsaavidt de kan blive anført som Tyvs Hælere i denne forhen ommelte Tyvs Sag., til den …. begiærede Actor at de for Retten maatte blive examinerede om de TyveKoster der(246) er blevne forefundne hos dem, og skal være af dem imodtagne af Malificanten Moses Samuelsen. Hvorpaa JOHANNES ERICHSEN PASKABUTH og Konen BERRETH MICHELSDTR. fremstod for Retten, og som saavel Johannes Erichsen og Konen Berreth Michelsdtr. ikke var det norske Sprog mægtig, blev for dem af Retten udnevnt til Tolk Mathias Leinich ved hvem de tilstode for Retten lovligen at være bleven indvarslet i denne Sag, til Doms Lidelse og at anføre Vidner. Sr. Søren Gamst Dybvigen fremstod for Retten og anmeldte at han for bem. Johannes Erichsen og Kone var bleven beskikket Defensor og fremlagde i Retten til læsning og Acten Indlemmelse en skriftlig Constitution. Desangaaende hvilken Constitution blev inden Retten læst.
Hvornæst Actor begiærede at for bemelte saavel Johannes Erichsen som Konen Berreth Michalsdtr. maatte til Besvarelse blive forelagt følgende Qvestioner:
1. Om de navnl.Johannes Erichsen og Konen var de som raadede Moses Samuelsen og Michel Hansen at rejse hen til Gaarden Søer Rotsund forrige Aar for der at skulle giøre Indbrud, røve og stiæle, sætte Ild paa Gaarden, slaae Mad. Hysing ihjel og saa viidere hvilket bemelte 2de Delinqventer ved sin Bekiendelse her for Retten paa forrige aars Høste Ting haver paabyrdet Johannes Erichsen og Konen at skulle giort en slig Tilraadelse.
2. Har de ej modtaget eendeel af Moses` TyveKoster bestaaende i Penge, noget Sølv og eendeel Tobak?
3. Har de ikke needgraven disse ommelte Sager i Skoven?
4. Nægtede de ikke første Gang da Mad. Hysing tilspurgte dem at de slet ikke havde faaet noget hos Moses Samuelsen og Michel Hansen af de forhen bem. stiaalne Sager?
5. Giorde de ikke,navnl. Johannes Erichsen og Konen selv, anviisning paa hvor de havde giemt de Penge , Sølv og Tobak som i 2de Q. ommelt er?
6. Rømte de ikke bort fra sin Gaard avvigte Sommer og hend over til Sverrig? Disse af Actor Mons. Hans Klæboe fremsatte Qvestioner blev først forelagt den søgte JOHANNES ERICHSEN som svarede til
1.: Han raadede ikke Moses Samuelsen til at rejse hen til Gaarden Søer Rotsund forrige Aar for der at skulle giøre Indbrud eller røve og stiæle og sette Ild paa Gaarden samt slaae hende (Mad. Hysing) ihjel. Heller ikke har han i nogen maade raadet Moses Samuelsen og Michel Hansen til noget ondt.
Til 2.: Noget efter St.Hans forrige Aar leverede Moses Smuelsen han alleene en deel Penge paa de Vilkaar at han for samme skulle forskaffe Moses Samuelsen nogle MadVahrer, men han vidste ikke paa hvad Maade Moses Samuelsen var kommen til samme. BladTobak leverede Moses ham ikke, men imedens han var i Skoven for at (246b) hugge Tierre(?) Veed havde Moses Samuelsen leveret nogle lusker(?) Blad Tobak til hans Kone med Anmodning at hun skulle levere det til ham naar han kom hiem af Skoven, hvilket Konen ogsaa giorde. Sølv har Moses Samuelsen ikke leveret til ham, men hans Kone sagde til ham efter at Moses Samuelsen var bortreist fra dem, at Moses havde leveret hende noget Sølv som hun viiste ham, og hun giemte samme, men hvor det vidste han ikke, ei heller fik det at vide. Han, Johannes Erichsen , vidste eller troede ikke at det var TyveKoster.
3.: Han gravde ikke nogen av de i næste Qvestion ommelte Ting i Skoven.
Til 4.: Efterat Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt,, og Mad. Hysing spurgte ham, da nægtede han for hende at have faaet noget af Moses Samuelsen og Michel Hansen. Johannes Erichsen angav Aarsagen til denne hans Nægtelse at være at han deels var saa enfoldig, og da Mad. Hysing sagde ham at der var bleven Sølv stiaalet fra hende, ikke angav for ham hvad der var for sølv hun havde mist, saa vidste han ikke hvorledes sammenhengen dermed kunne være.
Til 5.: Han gav Anviisning tilligemed sin Kone paa det som de havde giømt, det de havde faaet af Moses Samuelsen, og de lagde det under et nedfalden træe i Skoven nær ved deres Gaard.
Til 6.: Afvigte Sommer efter at de ahvde givet Anviisning paa de af Moses Samuelsen dem leverede Tyve Koster, da rømmede de til Sverrig.
Derefter besvarede Johannes Erichsens Kone BERRETH MICHELSDTR. bem. Qvestioner saaledes:
1. Hun benægtede ganske at have giort det som denne Qvestion indeholder.
2. Hun har modtaget af Moses Samuelsen nogen Blad Tobak og Sølv, men Penge fik hun ikke af Moses, men hun vidste dog at hendes Mand havde faaet nogle Penge af Moses.
3. Hun gravde Sølved ned under et nedfaldet Træe næst ved Gaarden. Paa Tilspørgsel svarede hun at hun ikke troede dat var TyveKoster.
4.: Da Mad. Hysing første Gang spurgte hende efter at Moses og Michel var bortrømt,om hun ikke havde faaet noget hos Moses Samuelsen og Michel Hansen, da benægtede hun samme gandske.
5.: Hun og hendes Mand giorde selv Anviisning paa de skiulte Sager.
6.: Hun tilligemed hendes Mand rømmede til Sverrig fra deres Gaard efter at de skiulte TyveKoster hos dem vare fundne.
Actor begiærede de søgte endnu tilspurgt:
Hvad Aarsage der var til at de skulle forlate sin Gaard og rømme bort til et andet rige? Hertil svarede de: Aarsagen til denne deres Rømning fordi de af Røgtet havde hørt at Moses Samuelsen, efter at han tilligemed Michel Hansen for dette Tyverie var bleven arresteret, skulle have sagt at han naar han slap løs, ville dræbe dem.
Da de søgte saaledes have givet deres Forklaring, begiærede Actor at de 2de Vidner som han havde ladet indstevne i denne Sag TORBEN GAMST ROTSUNDELVEN og ISACH JOHANNESEN RØYELBUGTEN efter at de først af Retten var bleven eedtagne, maatte aflegge deres Forklaring paa følgende Qvestioner:
Da Vidnerne forrige Sommer var med Mad. Hysing i Rejsen for at søge efter de stiaalne Sager der nyligen forhen var hende berøvet af Moses Samuelsen, og hun, Mad. Hysing, tilligemed Vidnerne kom hen til Johannes Erichsen Paskabut for at spørge, og svarede ikke da benævnte Johannes Erichsen og hans Kone Berreth Michelsdtr. og nægtede de ikke at de hverken vidste noget af Moses ei heller (247) noget af de Ting han havde stiaalet, og at ej det ringeste var i deres Forvar eller Eie.
2. Da nu Mad. Hysing tilligemed Vidnerne den paafølgende Dag kom til bemelte Personer i samme forlangende for, ateftersøge det bortstiaalne, tilstod Johannes Erichsen og hans Kone da ikke at noget af de stiaalne Ting var i deres Forvar, og giorde de ikke Anviisning paa noget Sølv, Penge og Tobak som de havde skiult eller giemt ude paa Marken, og sagde de ikke at have faaet bem. Ting hos Moses?
Hvornæst de 2de Vidner TORBEN GAMST og ISACH JOHANNESSEN fremstode for Retten og tilstod at være bleven lovlig varslet i denne Sag. Og efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var dem forelæst, og de desuden af Retten vare blevne advarede at vogte sig for Meneed …. med oprakte Fingre at vidne deres Sandhed i denne Sag. Hvorpaa det 1ste Vidne TORBEN GAMST besvarede Actors 2de Q. saaledes:
Til 1.: Forrige Sommer var dette Vidne tilligemed det 2det Vidne Isach Johannesen med Mad. Hysing til Rejsen for at søge efter de fra Mad. Hysing af Moses Samuelsen bortstiaalne Sager, og da de kom til Johannes Erichsen Paskabut, for at søge og ransage efter TyveKosterne,da hørte Vidnet at Johannes Erichsen og Hustruen paa Mad. Hysings Tilspørgsel nægtede for at de ikke havde faaet nogen af de fra Mad. Hysing bortstiaalne Ting, og havde ikke noget deraf i deres Eje. Men Vidnet hørte ikke at de, navnl. Johannes Erichsen og Konne, sagde at de ikke vidste noget af Moses.
Til 2.: Da Vidnet tilligemed Mad. Hysing den paafølgende Dag kom igjen til Johannes Erichsen og Konen for at søge efter det brotstiaalne, da hørte Vidnet at Johannes Erichsen og Konen tilstod at de havde i deres Forvar noget af de bortstiaalne Sager som de havde faaet af Moses. Vidnet saae tillige at baade Johannes Erichsen og Hustru Berret Michelsdtr. da giorde Anviisning paa noget Sølv og Penge som de havde skiult i Marken, ligesom ogsaa paa noget BladTobak som var skiult under et KammersGulv. Da hverken Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel havde noget viidere at spørge dette Vidnet,blev samme fra Retten afskeediget. Det andet Vidne, ISACH JOHANNESEN RØYELBUGTEN, fremstod opg svarede paa 1ste Qvæstion: Samme Dag som han, Vidnet, tilligemed det 1ste Vidne Torben Gamst var med Mad. Hysing i Rejsen for at søge efter de fra Mad. Hysing af Moses Samuelsen nyelig forhen bortstiaalne Sager, og de kom til Johannes Erichsen og konne Berreth Michelsdatter, da hørte Vidnet at saavel Johannes Erichsen som Konen begge nægtede paa Mad. Hysings Tilspørgsel at de ikke havde noget af de Ting (247b) som Moses havde stiaalet fra Mad. Hysing, men Vidnet hørte ikke at de sagde at de ikke vidste noget af Moses.
Til2.: Da han, Vidnet, den paafølgende Dag igjen kom tilligemed det 1ste Vidne og Mad. Hysing til Johannes Erichsen og Kone for at randsage efter det bortstiaalne, da tilstod Johannes Erichsen og Kona at de havde i deres Forvaring noget af de bortstiaalne Ting som de havde faaet af Moses Samuelsen. Han saae og at Johannes Erichsen giorde Anviisning paa nogle Penge som han havde nedgravet i Marken, ligesom ogsaa noget BladTobak som han, Johannes Erichsen, havde skiult under et Kammers Gulv. Han var ikke nærværende da Johannes Erichsens Kone giorde Anviisning paa noget af det fra Mad. Hysing bortstiaalne Sølv, men da han kom fra Johannes Erichsen som havde giort Anviisning for ham paa Pengene, da saae han at Mad. Hysing havde faaet Sølvet. Da Actor og Defensor paa Tilspørgsel ikke havde noget videre at spørge Vidnet, blev samme fra Retten afskeediget.
Hvornæst Actor Mons. Klæboe fremlagde i Retten en fra Stedets Præst Hr. Angel erhvervet Attest betreffende disse 2de Saggivne Personer, hvilken, navnl. Attest dateret Havnes af 22. Juni 1791, paa Begiæring blev læst til Indlæmmelse i Acten. Derpaa var Actor begiæerende Protocollen følgende tilført: Unægtelig var det af Johannes Erichsen og hans Kone Berreth Michelsdtr. egen givne Forklaring her for Retten tilligemed de tvende lovgyldige Vidnes Byrd der er ført imod dem, at de begge tilsammen har brugt et Straf værdig og ureedelig Forhold først at have imodtaget af Tyvs og Rømningsmanden Moses Samuelsen eendel Ting bestaaende i Penge, Sølv og Tobak, der var andre bleven berøvet imod deres Viidende og Villie, end viidere har bem. 2de sigdede Personer posetur(?) negtede ikke at have faaet noget saadant eller at samme var i deres Eje. Desuagtet har de den næst paafølgende Dag selv giort Anviisning hvor de havde disse Ting nedgravede og lagdei Skiul, følgeligen har de baade ved Nægtelsen og ved det fordølgende giort sig straffeskyldige som Tyvs Helere og Medvidere, hvorfor at Actor troer at have største Grund og søge til at paastaae Johannes Erichsen Paskabut og Konen Berreth Michelsdtr. sammesteds aaseete(?) efter Forordn. af 20de Febr. 1789, at blive straffet een for begge og begge for een med TugtHuus Straf for et Aar, hvorpaa efter denne Paastand Sagen imod bemelte indstilles til Doms. Defensor SØREN GAMST begiærede Protocollen tilført: Angaaende de 2de Personer Johannes Erichsen og Kone der har forgrebet sig at imodtage af Delinqventen Moses Samuelsen eendeel stiaalet Gods, bestaaende i Penge, Sølv og Tobak, denne deres begangne Forseelse kan meere ansees for eenfoldighed end som forsættlig(248) Ondskab , thi de har ikke giort sig mindste Begreb om at saadant var lastværdigt, og ei heller derfor kunde blive straffede som Lovens Overtrædelse, da deres Eenforldighed har nu været Drivfiæren til denne deres formastelige Giærning. Altsaa kan ikke udfindes noget andet til deres befrielse for Straf at den retfærdige Dommer ville nøie indsee dere Eenfoldighed. Det at de eskaperede forlod sin Boepæl samt sine ringe Ejendeele og fløgtede til Sverrig, dertil drev dem den stor Frygt som de havde for Delinqventen Moses Samuelsen som skal have udladt sig med disse Ord, at skulle han slippe løs fra sit Fængsel,da skulle han straxens rejse derhen hvor Johannes Erichsen boede for at slaae dem ihjel. Saasnart som det røgtedes for Johannes Erichsen og hans Kone syntes de begge at de ikke kunde være i Sikkerhed her paa Grænds….. for bem. Moses Samuelsen, og derfor fløgtede til Sverrig uden at forestille sig at der skulle spørges dem om noget Beviis, men tenkte i deres store Eenfoldighed at skulle blive modtaget hos sine Venner, men det blev dem nægtet og altsaa kom de straxens tilbage hit til Landet hvor de har opholdt sig i en Tiid af runt 20 Aar, underkastende sig den retsindige Dommer skiøner saavel Unaade som Naade. Imidlertiid som han har opholdt sig her, da kan enhver med Sandhed sige at han har ført et ulasteligt Levnet, og dermed indlader Sagen til Doms.</p><p /><p class=»MsoNormal» /><p>Actor begiærede i Hensigt til MorderSagen Protocollen følgende tilført:<br />Vel siger den Kongelig Forordning af 21Maj 1751 at der ikke i Sager af denne Natur maae holdes nogen Dom forinden det er bleven oplyst med PræsteAttest hvor gl. at Delinqventen … han Moralske Forhold og saa viidere, men da der er intet Paabud uden undtagelse ,saa maatte Actor give sig den ære(?) at demonstrere og beviise her for Retten, at saadan en Attests Anskaffelse er en umulighet i Hensigt til Malificanten Michel Hansen, han er som en Rømningsmand avvigte Aar kommen her til Landet og Gud veed fra hvilket Sted han er kommen. Hans udøvede Tyverier, Mord og grove Misgiærninger viiser tydelig at han er en Person der saa meeget som mueligt er …… ……… mod for at faae ham dømt og afstraffet. Den almindelige Sikkerhed er sadt paa den yderste Prøve og altsaa troer ikke Actor, at en slig Person længere kan blive hensiddende blodt af den Aarsag at Præste Attest mangler (248b) Til beviis paa at Actor har giort alt hvad stod i hans Magt til sammes Anskaffelse, blev indleveret et Brev fra Stædets Høye Øvrighed der begiæres at blive læst til Indlæmmelse i Acten følge (nde): Bem. Pro Memoria dat. Alten Gaard d. 14 Jan. 1791, blev inden Retten læst til Indlæmmelse i Acten.
Actor begiærede Protocollen tilført: Skulle den omelte PræsteAttest som Øvrigheden har reqvireret, men ei til dato er faaet, blive Actor tilstillet forinden at Sagen bliver paadømt her for underretten, saa skal Actor straxens faa den besørget til Dommeren for at blive lagt ad acta, men i manglende Fald at den ikke erholdes, troer og paastaaer Actor at en saa betydelig Sag som denne er, ikke maa blive standset,men nyde sin fulde Fremgang. End viidere indleverede Actor i disse 2de paastevnede Morder Sager følgende Documenter som han alle begiærede læst til Indlæmmelse og Actens Følge:
1. Af Lensmand og Mænd afholdt Besigtigelsesforretning over de 2de Qvindemennesker AASEL AANE SDTR. OG KAREN LARSDTR. dat. Søer Rotsund af 14 Nov.1790
2. Chirurgus Stoltenbergs Obductions Attest over ihjelslagne Piige Aasel Aanetsdtr. af 9 Febr 1791.
3. Chirurgus Stoltenbergs Obductions Attest over ihjelslagne Karen Larsdtr. dat.10 Febr. 1791.
4. Lensmand Thomas Gamst og Torben Gamsts Besigtigelsesforretning over ihjelslagne ANDERS THORSEN, THOMAS HENDRICHSEN og JENS PEDERSEN dat. 7. April 1791.
5. Chirurgus Stoltenbergs Obductions Attest over ihjelslagne Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen og Jens Pedersen dat. Søer Rotsund 5.Maj 1791. Disse bemelte Documenter blev alle læst inden Retten.
Actor begiærede Protocollen tilført: End viidere produceres herved i Retten en Specification underskreven af Præsten og Lensmanden udi Enontekis i Kongeriget Sverrige over det Sølv og Penge der blev funden hos Malificanterne Moses Samuelsen og Michel Hansen den Tiid de bleve paagrebne, hvilket Sølv og Penge Malificanterne efter egen Tilstaaelse inden Retten har røvet og stiaalet med sig den Tiid de rømte bort fra Rotsund og var Mad. Hysing tilhørende. Bem. Specification dat. Enontekis d. 23.April 1791 blev inden Retten læst til Actens Indlæmmelse. Mad. Hysing som for Retten var nærværende bekreftede med sin personlige Eed inden Retten at de paa denne oplæste Fortegnelse anførte Ting som endnu var i Sverrig, var hende frakommen imod hendes baade Vidende og Villie. End viidere indleverede Actor til Retten sin skriftlige Paastand og Irettesættelse imod disse 2de indstevnede Mordere og grusomme Misgiærningers Mænd Moses Samuelsen og Michel Hansen der baade har tilstaaet og blevne overbevist saa mange og afskyelige Misgiærninger saa een kunde være nok at fortiene Døds Straf, end (248b) siige alle tilsammenlagde, hvilken Paastand ærbødigst begiæres at blive læst til Indlæmmelse og Actens Følge. Bem. skriftlige Indlæg dat. Hamnes Tingsted den 24. JUni 1791 blev derpaa læst inden Retten. Hvornæst Malificanternes Moses Samuelsen og Michel Hansen deres beskikkede Defensor begiærede Protocollen følgende tilført:
De 2de Malificantere Moses Samuelsen og Michel Hansen som med deres grove udøvede Misgiærninger har bragt det saa vidt med deres Mordiske og Tyveries Forhold, at intet Forsvar paa deres Vegne kan have Stæd til nogen Lindring i deres fortiente Straffe, hvorfor jeg som beskikket Defensor finder mig aarsaget at overlade Sagen til Lands Lov og Rettens ………….Da ingen af de i denne Sag paagjeldende Personer, havde noget meere at tilføre samme, blev af Dommeren efter forvejen skeete conference med Laurettet som Meddomsmænd saaledes eragtet:
Denne Sag optages til Doms Afsigelse Løverdagen den 9. Julii førstkommende som er fjorten Dage fra Dato paa Gaarden Lilles…..(?). Da Tingtiiden allerede for 2 Dage var foløbet og ingen af saavel de øvrige efterstaaende Sager som da tilhørte Tinget forrige Aar og de til denne SommerTing formedelst foranstaaende meeget Vitløftige og betydelige Delinqvent Sag ikke paa dette Sommerting har kundet blevet foretaget,saa blev for Retten kundgiort, at den Varsel som saavel i de til HøsteTinget f.a. som dette Aars Sommer Ting, gl. Sager og ligeledes til dette Sommerting indstevnte nye Sager, er givet til saavel Parter som Vidner skal gielde til indeværende Aar første Ting.
Hvorved Tinget blev hevet.
End videre forklarede Moses paa Rettens Tilspørgsel at de af dem saaledes ilde medhandlede og til døde slagede 2de Qvinde mennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdatter i ingen Maade gav dem mindste Anledning til den af han og Michel Hansen paa dem udøvede Misgiærning, men samme navnl de ihjelslagne laae,da han tilligemed Michel Hansen kom inn paa Kammeret ganske stille og rolig i Sengen.
Actor begiærede Moses Samuelsen tilspurgt:
1. Om de gjorde nogen Forsøg paa at bemegtige sig de Klæder der hengte paa Kammeret forinden at Michel Hansen begyndte at slaae første Gang?
2. Om nogen af de ihjelslagne raabte den gang de havde faaet det første Slag af Michel?
3. Om ikke Aasel Aanetsdtr. i forvegen havde været meget god baade mot Moses Samuelsen og Michel Hansen med at passe og rygte dem imedens de sad i Fængsel?
Til disse af Actor fremsatte Qvestioner,svarede Moses Samuelsen:
Til 1. Nei,hverken han eller Michel Hansen giorde nogen Forsøg paa at tage Klæderne som hengte paa Kammeret , men forinden de tog Klæderne begyndte Michel Hansen først at slaae de i Sengen liggende Qvinde-mennesker.
Til 2. Den Gang Michel Hansen slog første Gang til Aasel Aanetsdtr. da hørte Moses at hun sagde allerede dette ord NEI, men hvad den anden, Karen Larsdtr. angaaer, da hørte han ikke at hun raabte eller gav nogen Lyd fra sig.
Til 3.Sp. resp. Han kunde ikke andet end tilstaae at Aasel Aanetsdtr. saavel imod ham som Michel Hansen var meget god at rygte og vaske (?) dem imedens de sad i Fængselet, thi hun tiente hos Proprietairenken Madme Hysing paa Gaarden Søer Rotsund hvor han tilligemed Michel begik denne Misgiærning. End videre forklarede Moses Samuelsen at efter at han tilligemed Michel Hansen saaledes som forklaret er, havde drept bem. 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr og Karen Larsdtr., toug Michel Hansen tilligemed han , foruden de Klæder han selv havde taget efter at Michel Hansen første Gang havde slaget de 2de QvindeMennesker, saamange Klæder som de kunde faae. De Klæder som han i Selskab med Michel Hansen toug paa Kammeret bestod i følgende: 2de …. Mudder, 1 hvid Kofte, 1 hvid og rød …… et blaat Vest(?) og en par Kommager til Fødderne. Viidere toug han og Michel ikke paa Kammeret, men da han tilligemed Michel Hansen gik af Kammeret hvor de som melt saaledes havde myrdet stiaalet , begav de sig til Borgerstuen igjen og klædte han tilligemed Michel de stiaalne Klæder paa sig. Da han tilligemd Michel Hansen havde iklædt sig de stiaalne Klæder, gik de begge ud af Borgerstuen og frem med Landet nordefter, efter at Michel først havde været i Kielderen hvorpaa han, Moses, ikke fulgte og der udtaget 4 Oster, 1 fiin stumpe brød, 1 boutellie Brendeviin, foruden 1 Øxe og en Høvel, som han,Moses tog i en i Borgerstuen staaende Kiste, hvilken han tilligemed Michel brækkede op og tog hver en par Vaatter. I bem. Boe stod en Kiste som han (Moses) brækkede op med den Øxe som han havde med sig fra Rotsund.Af bem. Kiste tog han 6 S(?) i Penge og en liden Tinflaske. Efter at de havde været i Boen og borttaget det ommeldte, gik han tilligemed Michel Hansen til Søen hvor de tog en der paa Landet staaende Baad, med hvilken de fortsatte Rejsen søer efter. Den første Natten efter laae de i en Viig, kaldet Purkevigen i en der staaende ….. Game. I bem. Viig boede ingen Folk. Samme Nat efter at de der havde udhvilt sig, begav de sig atter paa Rejsen og kom saa Morgenen derpaa som var en Løverdag, til et Sted lengre Søer,hvilket StedsNavn han ikke vidste. Paa Stedet boede en Find som han ikke kiendte,vhor de hos bem. Find forblev til om Søndagen nest efter ved Middags Tid. Da de derfra begav sig paa Rejsen videre søerefter, kom de om Mandagsaftenen til et Sted kaldet Riisøen hvor de om Natten og den følgende Dag (Tirsdagen) til om Onsdags Morgenen forblev hos en der boende Mand som Ingen af dem havde nogen Kiendskab til. OnsdagsMorgenen begav de sig fra bem. Riisøen og roede viidere søerefter hvor de samme Dag blev paagrebne paa Mallangen og transportert til Bensjorden, hvorfra han tilligemed Michel Hansen blev ført til Gaarden SøerRotsund igjen,hvoretter de blev fængslet og arresteret. Paa Rettens Tilspørgsel om hvorfor han tilligemed Michel Hansen begik denne Mordiske Handling paa de 2de ihjelsagne Mennesker, svarede Moses Samuelsen atda det var saa tungt for dem at sidde i Fængsel hvor de frøs og endskiønt der i Fangehuuset daglig blev ildet eller giort Ild,saa var dog Fængslet saa aabent at Varmen strax forgik. Ligeledes ……….. at de manglede det fornødne af Klæder,hvilket var Aarsagen hvorfor han tilligemed Michel Hansen fattede denne …… Resolution at myrde de 2de QvindeMennesker. Actor begiærede Malificanten tilspurgt: Om de nogensinde beklaget sig for Lensmanden eller nogen af de Mænd der var beordret at bevogte dem i Fængselet at de frøes saa meget at de desformedelst kunde ikke udholde for Kuldens Skyld i Fangehuuset. Hertil svarede Moses Samuelsen at han adskillige Gange havde beklaget sig for de vagthavende Mænd, at han frøes saa sterkt i Fængselet. Ligeledes forklarede han at han adskillige Gange havde ogsaa bedet om Klæder, men de fik ingen Klæder, og nogen Tiid derefter reiste Madme Hysing til Schibotts Marked.
Den 21.Juni ble Retten continueret med de samme Personer som i Gaard(!). For Retten mødte i dag saavel begge Malificanter med deres beskikkede Defensor, ligesom og Actor Monsr. Hans Klæboe. Hvorda Moses Samuelsen for Retten aflagde følgende Bekiendelse henseende (?) det andet udøvede Mord paa Vagtmændene ANDERS THORSEN fra Reisen og THOMAS HENDRICHSEN Rotsundelven, samt Madme Hysings Tienestedreng JENS PEDERSEN, at imedens han, Moses Samuelsen, tilligemed Michel Hansen efter det første omforklarede Mord sad arresteret paa Gaarden Søer Rotsund hos ProprietairEnken madame Hysing i samme(?) Borger Stue, var han tilligemed Michel Hansen betenkt paa om det kunde gives Leilighed til at komme løs af Arresten, da samme at iverksette. Moses Samuelsen forklarede end videre, at noget før Paaske indeværende Aar, hvormange Uger før husker han ikke, men Natten til en Onsdag var det at han ved hjelp af en hos sig værende Fiil, som Malificant5en Michel havde taget til sig i Borgerstuen hvor de sad fængslede, med denne Fiil var det han bem. Nat til Onsdagen imedens Vagten sov, brækkede de om hans Laar siddende Jærn , efter at den eene af Vagtene, Anders Thorsen,paa hans,Moses`forlangende, da de Jærn han havde paa Haandledderne trykkede ham meget formedelst en paa Haandleddet værende Byld, havde løsnet bem. Haandjærn noget. Efter at nu bemelte Jern som sad om Laarene af ham var brækket, lod han dog Jernene blive paa sig til den næstpaafølgende Nat til Torsdagen. Natten til Tiirsdagen næstforhen forklarede Moses at Michel uden at de Jern han havde om sine Haandleder var af nogen bleven løsnet, kunde naar han selv vilde det trekke sine Hender ud af Jernene, da hans Haandleder var nesten af samme Tykkelse som Henderne, overbrækkede han, Michel Hansen , med bem. Fiil sine Laarjern. Michel Hansen beholdt ligeledes Jernene paa sig til Natt til Torsdag. Bemeldte Nat til Torsdag klokken ungefær 1(?) da saavel Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen tilligemed Madame Hysings Tienestedreng Jens Pedersen laa og sov i Borgerstuen, hvor han tilligemed Michel Hansen sade fængslede, paa bem. Tiid af Natten da de mente at alting var roelig og stille i Huuset, trækkede han tilligemed Michel Hansen Jærnene af sig over Hovedet (?) og slukkede han, Moses, en i deres Arrest hengende og tænt Lampe. Efter at han saaledes havde slugt Lampen, tog Michel en under Bordet i Arresten liggende Øxe hvilken Øxe Michel leverede til ham, og selv tog han,dvs. Michel, en Øxe som laae ……… Derpaa vaagnet den eene af Vagtmændene , Anders Thorsen,og stod op af sin Seng og gik ud. Imidlertid var de begge meget stille. Det var paa den tid af Natten saa mørk at de ikke kunde se hinanden. Efter en kort Tiid kom Anders Thorsen tilbage igjen og vilde tage den slukkede Lampe, som hengte lige for Vinduet i Arresten, og som (ettersom) Michel stod lige bag Anders Thorsen, kunde han ved Hjelp af det ligefor værende Vindue skimte saa meget at han kunde se hvor Anders Thorsen stod, hvorpaa ha, Michel, slog til, Anders Thorsen,med sin Øxe i Hovedet saa at han strax falt til Jorden uden derpaa at give nogen Lyd fra sig. Flere end et slag gav Michel Hansen ikke den faldne Anders Thorsen , og Moses Samuelsen erklærde at han selv ikke slog til bem. Anders Thorsen af de Aarsager at han troede at han var ganske død, siden han ikke merkede noget liv i ham,navnl. Anders Thorsen. Da na Michel Hansen havde slaget bem. Anders Thorsen ihjel, gik han, Moses Samuelsen, hen til en Benk som var i Arresten hvorpaa den 2den Vagtmænd Thomas Henrichsen laae og sov, og huggede med det skarpe af sin Øxe nogle gange, hvormange erindrer han ikke, til den paa Benken sovende Thomas Hendrichsen, men paa hvilke steder han huggede ham,vet han ikke da han ikke kunde see for Mørke. End videre forklarede Moses at uagtet Thomas Hendrichsen gav ynkelige Lyd fra sig , efter at han,navnl. Thomas Hendrichsen, ved det ham tilbragte 1ste Hug tog i Øxen med hvilken(?) da han fik samme igjen fra ham… tilbragte ham flere Hug og hvorpaa han faldt ned af benken, vedblev han,Moses Samuelsen, dog alligevel at hugge ham indtil han troede at Thomas Hendrichsen var ganske død. Imidlertiid Moses myrdede Thomas Hendrichsen stod Malificanten Michel Hansen stille og intet,saavidt han saae, foretog sig. Derpaa gik Moses Samuelsen hen til en i Arresten staaende Seng hvor Madame Hysings Tienestedreng JENS PEDERSEN laae og sov og hug nogle gange,hvor mange husker han ikke, til bem. Jens Pedersen med det skarpe af sin Øxe. Imidlertid han hug paa bem. Jens Pedersen hørte han han paa Loftet over Borgerstuen eller deres(?) Arrest gik Folk som han ikke vidste hvem var, hvorpaa han gik til Borgerstue Dørren for at hindre at de Folk han hørte paa Loftet ikke skulle komme nedad den til bem. Loft gaaende Trappe.Da han kom til bem. Trappe,saae han 2de Qvindemennesker ovenfor Trappen som vilde gaae ned ad samme. Disse 2de Qvindemennesker kiendte han siden det da var bleven lidet lyst, hvilke han angav at være den af ham ihjelslagne Thomas Hendrischsens KOne (?) navnl. METTE SØRENSDTR. og det andet Fruentimmer var Pigen KAREN , hvad hun meere hedte vidste han ikke, men han vidste at hun var i Tieneste paa Gaarden hvos madame Hysing. Til disse tvende Fruentimmere raabte han, Moses ,som stod ….. i begyndelsen af Trappen, at de skulde gaa ind igjen paa Loftet og være roelige, og hvis de ikke vilde det, skulde han slaae dem ihjel., hvorpaa bem. Fruentimmere gik ind paa Loftet igjen, og han, Moses Samuelsen, vendte igjen om til Borgerstuen hvor Michel Hansen var og havde været der medens han var i Trappen til Loftet for at hindre Fruentimmerne derfra at komme ned. Da han var kommen i Borgerstuen igjen tente han den der hengende Lampe og da saae han,Moses, at Drengen Jens Pedersen som da han gik til Trappen laae i Sengen, nu laae paa Gulvet og var død…… men paa hvilken Maade (234) at bem. Jens pedersen som han før han gik til Trappen havde givet nogle Hug med sin Øxe da han laae i Sengen, var kommen paa Gulvet, det vidste han ikke, ikke heller spurgte han Michel Hansen om Aarsagen dertil. Paa Tilspørgsel svarede Moses Samuelsen at han ikke saae at Michel Hansen nogensinde gav bem. Jens Pedersen nogen Slag eller Hug, og siden han,Moses, var kommen fra Trappen gav han heller ikke Jens Pedersen fleere Hug. Efter at disse 3de Mennesker af ham og Michel Hansen var myrdede, hjalp de hverandre med at hugge de om deres Fødder siddende Jernbolter itu med deres Øxer. Da de havde ved at hugge bolterne itu faaet samme af Fødderne,tog de begge nogle af de i Borgerstuen hengende Klæder som tilhørte nogen af de 3de myrdede Personer og klædte paa sig. Da de var paaklædt gik han,Moses Samuelsen, ud af Borgerstuen, men Michel blev tilbage, og da saae han Pigen Rachel Maria Harder og Anna Margretha kom ud af Stuen hvor de om Natten havde lagt, thi det var bleven høilys Dag. Til disse bem. 2de Fruentimmere sagde saa han,Moses, at de skulde gaa ind igjen, som de og giorde efter at han forviss havde truet dem med at han skulde slaae dem ihjel hvis de ikke gik ind. Derefter gik han udenfor til Stuevinduet og raabte dergjennem til RACHEL MARIA HARDER at hun skulde lade dem faae Nøglerne til Madame Hysings Kielder og Stabur. Hun leverede han derpaa 2de Nøgler hvorpaa han gik til Staburet , og da han med ingen af Nøglerne kunde faa Døren oplukket , slog han Dørren i Tue med en Øxe. Ligeledes brækkede han i bem. Stabur 2de andre Dørre i Tue ligeledes med Øxen. I Staburet tog han 1 Skinnmudd og omtrent 2 a 3 (pund)? Tobak. Da han gik fra Staburet lagde han de 2 a 3 P. Tobak paa Vejen mellem Staburet og Kielderen og da han kom tilbage var Tobaken borte, hvorpaa han atter gik paa Staburet og der tog igjen 4 a 5 ……. Tobak. Vider tog han ikke paa Staburet. Da han første gang gik ud af Staburet, gik han til Madame Hysings Kielder, lukkede Dørren til samme, og med den eene af de tvende Nøgler som han havde faaet af Rachel, hvorpaa han gik derind og toug en Jernbeslagen Skrin som var i Laas. Denne Skriin hvori han ikke vidste hvad der var, men sluttede at der var Sølv i den, bar han ned til Søen, derpaa gik han tilbage igjen til Kielderen og brækkede med en Øxe en dør som giorde Indgang til Kielderen indenfor den yderste. I denne inderste Kjelder tog han en Glas av Facon son en Tønde hvori der var omtrent en 3 Pæler Fransk Brændeviin, videre toug han ikke der. Derfra gik han til en tet ved Gaardens Kjelder staaende Skiaa paa hvilken han med Øxen brækkede Dørren op. I bemelte Skiaa tog han 8 Reen Ost og 5 FaareSider, og et paar…… . Disse Ting bar han ned til Søen tet nedenfor Gaarden hvor han lagde samme i en ved Søen staaende Sexringe Baad. Paa Rettens Tilspørgsel svarede han at imdlertid han var paa disse ovebemelte Steder for at stiæle , stod Michel Paa Gaarden forsynet med en Øxe og en Børse som han havde taget i Borgerstuen for atbpasse paa at ingen af Folkene som var i Stuen skulde komme ud. Endvidere paa Rettens Tilspørgsel forklarede han, Moses, at Børsen ikke var ladt..Da han havde lagt de stiaalne KOster i bem. Sexrings Baad,gik han op til Gaarden igjen og hen til daglig Stue Vinduet, hvorigjennem han begiærte Rachel og TORBEN GAMSTS KONE MARITH THOMASDATTER, som begge var i Stuen , at de skulde levere ham Madame Hysings de 2de Lomme Uure, som hørte Madame Hysin til, men da de ikke vilde udlevere ham bem. Uure(?), gik han til KammersVinduet som var næst ved Stuen hvor bem. 2de Fruentimmere var, og toug Vinduet ud med en Øxe, dog saaledes at det (Vinduet) ingen Skade fik. Derpaa gik han igjennem Vinduet ind i Kammeret og lukkkede Kammerdørren op som gik til Daglig Stuen efterat han først med Øxen havde hugget en Skuffe op paa en der staaende Dragkiste. Af denne Skuffe toug han intet. Derpaa gik han igjennem Kammersdørren ind i DagligStuen, hvor da Rachel kom ham i Møde med et Lomme Uur(?) som hun leverede ham. Derpaa gik han til Trappen som gik fra Dagligstuen op til Loftet over bem. Stue, og da han var kommen i Trappen…. han at de skulde skaffe han det andet Uhr, saa kom ANNA MARGRETHE og leverede ham samme og derpaa gik han samme veg tilbage og ude gjennem Vinduet som han satte ind igjen. Derefter gik ha og Michel Hansen sammen ned til Søen, efter at han først havde begiæt og faaet 1 Hue og 1 Tørklæde af en af de i Daglig Stuen værende Fruentimmere,men han mindes ikke hvem af Fruentimmerne der leverede ham samme, og forindenhan gik til Døren tog Michel 1 Tørklæde som hengte paa Giæret omkring Haven som er tet ved StueLaanet, hvorpaa de begge bagav sig til Søen.
Actor begiærede Malificanten tilspurgt:1. Om det ikke var hans Agt at ville have dræbt Madame Hysing i fald hun havde været hjemme?2. Om det i den Tiid han sat arresteret i Borgerstuen var koldt til ham og om han der kunde klage over nogen Frost?3. Om ikke de af ham og Michel ihjelslagne Vagtmænd vare meget gode mod Arrestanterne imedens de sad fængslede og fornemmelig Vagtmanden Anders Thorsen. Disse 3de Questioner blev af Retten fremsat for Malificanten Moses Samuelsen og af ham besvaret saaledes, neml.:1.Question: Jo, det var hans fulde Agt og forsæt at ville den gang have dræbt ig ihjelslaget Madame Hysing ifald hun havde været hiemme. Til 2de Q. : Saa lenge de sad arresteret i Borgerstuen kunde han ikke klage over nogen Kulde eller Frost.Til 3deQ.: De af ham og Michel Hansen ihjelslagne Vagtmænd vare meget gode saavel imod ham som imod Michel, men Vagtmanden Anders Thorsen var især meget god i mod dem.
Actor begiærede videre at Retten vilde tilspørge:Ifald at nogen af de tilstedeværende Fruentimmere paa Gaarden ville have giort Forsøg paa at sette sig imod deres ulovlige Handlinger eller at gaae hen til NaboeGaarden for at bekiendtgiøre deres Løsbrækkelse ,og Malificanten havde seet dette medens han var tilstede paa Gaarden,var det da ikke han Agt liigeledes at slage disse ihjel?Hertil svarede Moses Samuelsen:
Jo, det var hans fulde Forsæt at slaae de paa Gaarden tilstedeværende Fruentimmere ihjel hvis de anten havde sat sig imod deres ulovlige Handlinger, eller forsøgt paa at bekiendtgiøre deres Løsbrækkelse af Arresten for Naboerne. Dernæst forklarede Moses Samuelsen at han han tilligemed Michel Hansen kommen til Søen, tog de den der staaende sexrings baad med tilhørende Segl og Mast hvormed de fortsetter deres forehavende Rømning søer efter med de af ham paa Gaarden SøerRotsund fra Madame Hysing bortstiaalne Sager. Det var same Torsdags Morgen som de om Natten havde dræbt ommeldte 3de Mennesker at de begyndte deres Flugt.Denne Dags aften kom de til et Sted kaldet LARSBERG , hvor de om Natten ble tilligemed Fredagen derpaa, hvor de skuvede Baaden fra Landet udpaa Søen, siden de agtede at tage Landevejen derfra over Fieldet til Sverrig. Da han tilligemed Michel Hansen var kommen til bem. Sted Larsberg, huggede han, Moses, med sin medhavende Øxe,den Jernbeslagne Skriin op som han tog i Mad. Hysings Kielder paa Søer Rotsund, hvori Skriinet fandtes 21 1riigsdalers(?)Sedler og 29 rd i Sølvpenger, af disse Sølvpenger var 6 rd i ToeSkillinger, nogler Dalere i ortestykker, men hvormange mindes han ikke , og 10 stk(?) store Sølvpenger som han ikke alle kjendte, men det vidste han at nogle af disse 10 stk(?) Penge var Speciser og nogle 4 Sk(?). Af Sølv fandtes i bem. Skriin 1 Sølv Øll Kande, 1 Søl KaffeKande, som han paa sin reise til Sverrig under Vejs kogte Rypper udi. Endviidere fandtes en Sølv Thee Kande, 1 stor Sukker Bøsse,en anden Ting af Sølv med 3 sma Fødder under, nedenunder af Facon som en SukkerBøsse og oventil et Laag. Nedenfor Laaget var en liden Tude. Malificanten vidste ikke at navngive samme. Fødderne paa denne Ting blev afbrækked paa hans reise til Sverrig imedens det laae i en Sæk blandt de øvrige bortstiaalne Ting som han paa Reisen bar paa sin Ryg. Endnu fandtes i bem. Skriin 2 stk. sølvforgylte Saltkar, 2 stk Sølv Sukker Lader, 2 stk Sølv Lader(?) , den ene til at sætte Kaffe Kande paa og den anden til TheKande, en forgylt Skee af Sølv til ….. med Skaft, som Skaftet blev afbrækked i bem. Sæk, een Sølv Fløde Skee, en liden Sølv Siil med Huller paa, en stor Sølv Øse eller Forlegger(?) Skee, 1 Sølv Fiske Spade, 10 Sølv spise Skeer, en rund Finne Skke af sølv, 13 Sølv Thee Skeer, 1 Sølv Sæbe Bolle som var lidet forgylt indvendig, 1 sukker Knibe, 1 Tegnebog hvorudi de ommelte 21 rd i Banco Sedler var. Saavidt han kan mindes fandte intet videre i dette Skriin. Af disse Ting tilstod han at have givet Michel noget, men mindes ikke hvad det var af samme. End videre bekiendte han at førend han reiste fra Rotsund havde han taget en Børse som stod i Borgerstuen sammesteds, hvilken han tog med sig paa Reisen. Michel Hansen havde ogsaa en Børse med sig. Løverdagen reiste han tilligemed Michel Hansen fra Larsberg til Fields, hvor de samme Dag med at giøre Ild Fieldet støbte Kugler til begge sine Giæver (Geværer) af noget Bly som Michel tog førend de reiste fra Rotsund af et gammelt Vindue som stod i Borgerstuen der. Paa Rettens Tilspørgsel forklarede Moses at de var forsynet med Krudt som Michel ligeledes tog i Borgerstuen i Rotsund som der hengte i et Krudthorn. Aarsagen til disse tilberedelser sagde Moses at være deels for at forsvare sig om de blev hindret i deres Flugt eller søgt efter for at paagribes, deels og for at skyde Rypper. Søndagen derpaa og følgende Dager fortsatte de Reisen videre til Fields, indtil de naaede Enontekie i Sverrig PAASKE AFTEN , hvor de samme Aften blev paagrebne og derfra igjen 3de Paaskedag med ……. førte tilbage , først til LYNGSEIDET her i Landet hvor Actor som paataler denne Sag boer. Til Lyngseidet kom de første Løverdagen efter Paaske sidst avvigt, hvorfra de den paafølgende Søndag blev transporteret til deres forrige Arrest paa Gaarden Søer Rotsund, hvor de nu bevogtes. Actor begiærede Malificanten Moses Samuelsen tilspurgt:Om der er han eller Michel Hansen der først har fattet den Beslutning at brække sig ud disse 2de gange og tillige at begaae disse 2de af ham bekiendte og begangne Mord. Hertil svarede Delinquenten Moses Samuelsen at de var begge lige gode i den Beslutning thi den eene raade den anden dertil egentlig var Michel den første der egentlig(?) begyndte at raade til disse Misgiærninger da det ikke før var hans Agt at begaae disse begagne Misgiærninger.
Den 22 Juni blev Retten continueret med de samme Personer som i Gaard.Hvor saavel Actor som begge Malificanter med deres beskikkede Defensor mødde for Retten og Actor begiærede Malificanten Moses Samuelsen tilspurgt:1. Hvad der var Grunden eller Aarsagen til at Moses Samuelsen og Michel Hansen begik det sidste grove Mord paa Vagtmanden og Mad. Hysings Dreng Natten til den 7.April dette Aar.2. Hvor Delinqventen Moses Samuelsen giorde af det Sølv og Penger som han har tilstaaet at have teget, om samme blev tagen fra ham ved hans paagribelse i Sverrig.3. Paa hvilket Sted var det at han er kommen til den Rage Kniv(?) som er funden hos ham.4. Om han ikke har taget en Kaarde (?) eller …………. i Borger Stuen da de havde begaaet Mordet, og i havd Hensigt ellr til hvad Brug han tenkte at betiene sig af denne.5. Hvor han har giort af den Børse som han tilstod at have tagen ligeledes i Borgerstuen og hvor der er bleven af samme.Moses Samuelsen svarede til bem. Qvestioner saaledes:
- Han og Michel Hansen syntes det var tungt at sidde saaledes fængslet, dette var Aarsagen til at de begik dette sidste Mord.2. Sølvet og Pengerne blev vaed hans paagribelsen taget fra ham af Lensmanden i Enontekie.3. Han tog en Ragekniv af den ihjelslagne Thomas Hendrichsens i Borgerstuen staaende Kiste før han rømmede fra Rotsund sidste gang, hvilken navnl. Ragekniven Lensmanden i Enontekie tog ra ham ved hans paagribelse.4. Han tog en Kaarde eller Hirstfænger (?) i Borgerstuen paa Rotsund da han havde begaaet Mordet, han giorde sig ingen Tanker om hvortil han vilde bruge samme.5. Den Børse som han tog i Boprgerstuen paa Rotsund lagde han efter sig paa Larsberg, da de derfra fortsatte deres Rømning til Sverrig. Moses Samuelsen bekiendte uadspurgt at han ogsaa tog af den ihjelslagne Anders Thorsens Kiste 3 1/2 Sh(?) i Penge. Efter at Moses Samuelsen havde aflagt denne Bekiendelse og tilstod at han ikke vidste viidere til denne Sags Oplysning, blev hans …………… saavel for det 1ste som sidste Mord betreffende tydelig for hannem oplæst, om af han blev tilstaaet at være rigtig anført og med Sandhed overensstemmende.
Hvornæst den 2den Malificant MICHEL HANSEN med hans af Retten udnævnte Tolk MATHIAS LEINICH aflagde følgende Forklaring betreffende det 1ste begangne Mord paa Qvindemenneskene Aasel Aanetsdatter og Karen Larsdtr.
Det var ikke lenge før Juul forrige Aar,men Tiden mindes han ikke ret, og Natten til en Søndag, efter at han og Moses Samuelsen nogen Tid i forvejen havde fundet Leilighed til at faae Jernene som de havde paa sig saa løse at de naar de selv ville, kunde faa Jernene af sig, var det at han og Moses Samuelsen brækkede igjennem ….. eller Veggen ud af deres Arresthuus. Vagten laae imidlertid og sov oppe i Gaarden i Dagligstuen. Efter at de vare udbrækkede af Arresthuuset, gik han og Moses sammen til et paa Gaarden staaende Ildhus, hvor han krøb ind gjennem en paa bem. Ildhuus …. Luge, og der stial han saavidt han kan mindes 6 korte og 2 lange Kjødpølser, 1 Lammeside og 1 Boug . Imedens han var i Ildhuuset for der at stiæle bem. Ting , gik Moses Samuelsen tilbage til Arresthuuset for (236) at giøre Varme eller Ild. Efter at han havde taget bem. Ting i Ildhuuset, gik han ud deraf ud igjennem bem. Luge til Arresthuuset hvor han og Moses stegte og spiste de stiaalne Pølser og noget af Lamme Kjødet. Derpaa gik han eene til Madmae Hysing Kielder hvor han fant en Boutellie staaende med noget udi som han ikke kiendte. Dette slog han ud af Boutellien og tappede samme nesten fuld af Dansk Brendeviin. Foruden dette tog han i Kielderen 4 Oster, 1 StumpeBrød og 2 Blodpølser, med hvilke Ting han gik tilbage til Arresthuuset hvor Moses sad og imidlertid han giorde dette havde siddet. Brendeviinet drak de tilfælles paa lidet meere end 1/2 pegel nær som blev tilbage paa Boutellien.Efter at han og Moses havde giort dette Maaltid,begyndte de at tale med hinanden om at de ville gaa op i Gaarden og myrde Folkene der. Paa Rettens Tilspørgsel svarede Michel at Moses først lenge før og imedens de sad arresteret havde fattet den Beslutning at myrde og dræbe saa snart det kuns kunde slippe løs, men han, navnl. Michel var i førstningen af denne Moses` Beslutning eenig med han deri at de skulle slaa Folk ihjel,men han ville at naar de kunne komme løs, da de alleene (?) skulle tage een Baad og nogle Reenskind som de ville have til at holde Fødderne varme med. Da de som meldt havde giort Maaltid i Arresthuuset, gik de efter en føye Tiis derfra med den beslutning at ville dræbe alle Folk som var paa Gaarden. Gik derpaa op i Borgerstuen hvorpaa navnl. Moses tente en der værende Lampe med en Ild som han, navnl. Michel hentede fra Arresthuuset. Som det var bleven lyst i Borgerstuen med den brændende Lampe, ledte de efter Klæder, som de dog ikke fandt undtagen en næsten nye Skiorte som de lod blive liggende i bem. Borgerstue imidlertiid de gik igjennem Kjøkkenet til Daglig Stuen, den Tanke at ville dræbe saavel den i Daglig Stuen liggende Vagtmand som andre der maatte være.Men da de var kommen igjennem Kjøkkenet og derpaa ville gaae igjennem Dørren som gaaer til Dagligstuen, kunde de efter giort Forsøg derpaa ikke komme igjennem samme formedelst samme (?) som de troede var stenget indentil. Michel hørte ikke nogen tale i Stuen. Da de ikke kunde komme ind i Dagligstuen gik Moses først og han derefter op igjennem en Trappe som gaaer til Loftet ………………… Borgerstuen i den Tanke der at finde og stiæle Klæder, men kunde den gang ikke komme ind paa Loftet formedelst at Dørren til BorgerstueLoftet var tillugt. Men de hørte udenfor Dørren at der talede Folk paa Loftet mellem Dagligstuen og Kiøkkenet og Borgerstuen. Da de nue hørte Folk tale paa næstforbem. Loft, bad Moses Samuelsen ham at han skulle gaa ind paa Loftet og slaae Folk ihjel som var der. Derpaa gik han efter Moses`Tilskyndelse ind paa Loftet, imedens at Moses blev staaende udenfor Dørren for at han som stærk…(?)) ….skulle passe paa i fald at Vagten skulle vogne og skulle blive Vare, eller komme efter at de var der. Da han, Michel Hansen, kom ind paa Loftet gik han i Kraagen paa Kammeret hvor en Seng stod tæt indenfor Dørren hvori laae 2de Fruentimmere, den eene var Aasel Aanetsdtr., og den anden kiendte han ikke, hvorpaa den ene af Fruentimmerne, Aasel skyvde (?) en Luge som gik til Sengen, hvorved det blev noget Lyst. Det var den Tiid i Dagbrækningen , men han vidste ikke hva Klokken kunde være. Efter at Aasel havde opskuet Lugen, tog hun med Haanden i Sække. koften paa han, men hun talede ikke noget til ham, men til den anden hos sig liggende Fruen- timmer talede hun noget hvilket han ikke forstod. Efter at de var gaaet derfra igjen, fortalte Moses ham at det som bem. Fruentimmere talede sammen , var at han, Aasel, sa at hun ….. nesten ….. paa dette Menneske, sa Aasel som melt og tog han i SækkeKoften. Da rykkede han sig tilbage et pa gange, men tilsidt sleed han sig gandske løs fra hende og steg i Krogen(?) og stod der en liden Stund. Moses som stod udenfor Dørren og rykkede ham 2de Ganger i Koften, talede dermed(?) ikke noget. Derpaa slog han, Michel Hansen, med en Jern …. Bolt først til Aasel Aanetsdtr. og siden strax derpaa til det andet i Sængen liggende Fruentimmer. Den gang gav han hver af dem et slag, og strax derpaa gav han Aasel nok et slag, men det andet Fruentimmer gav han ikke meere end det første Slag. Aarsagen til at han slog Aasel 2de gang, var at hun gav Lyd fra sig, og efter at han havde tilbragt hende det andet Slag, …. han endda at det var Liv i hende, …. efter disse 2de gange slog han hend, Aasel ,ikke. Han bekiendte at det første Slag han gav Aasel var ikke meeget sterk,men det andet slag paa bem. Aasel ogog slaget paa det andet Fruentimmer tilbragte han dem med alle sine Kræfter. Efter det Slag han gav det hos Aasel i Sænegen liggende Fruentimmer, merkede han endda Liv hos hende. Derpaa og efter han,Michel, som meldt havde slaget disse 2de Fruentimmere, kom Moses ud af Dørren og uden at tale det mindste, gik til Sænegn og slog paa de i Sængen liggende Fruentimmere med en Jærn … Bolt som han selv havde med sig, men hvor meget eller hvor ofte han slog dem det ved han ikke. Hvorpaa han, Michel Hansen, tog et par Kommager og intet viidere, men Moses tog 2 Reen Mud der paa Kammeret, 1 par Komager, 2 par Knee(?) Buxer, 1 blaae Trøie, ligesom en Væst, 1 Rød Bundings Hue og en hviid Finne Kofte. Af disse Klæder gav Moses ham en Mudde, 1 Kofte og et par Boxer. Efterat han og Moses saaledes havde myrdet og stiaalet paa Loftet, gik de derfra need i Borgerstuen og der klædede paa sig de stiaalne Klæder, og Moses dessuden havde taget paa sig den Skiorte som de lod ligge efter sig da de gik af Borgerstuen i den Hensigt at dræbe de i Dagligstuen liggende Folk. Da de var paaklædt brækkede de en i Borgerstuen staaende Kiste op med deres JærnBolter. Af denne Kiste tog Moses en Høvl og en Øxe og han tog 2 gl Skiorter. Derefter gik de begge ind og ned til ArrestHuuset og tog resten af den Mad de der havde efterladt sig førend de begik disse Misgjærninger.Actor begiærede Malificanter tilspurgt:1. Om han eller Moses giorde nogen Forsøg paa at bemægtige sig disse Klæder paa Kammeret førend de begyndte at slaa disse 2de Qvindemennesker ihjel.2. Om ikke den ihjelslagne Aasel Aanetsdtr. havde været meeget god saavel med denne Malificant som med Moses Samuelsen med at holde dem reenlig(?) og vasket med dem imedens de sad fængslet.3. Om den ihjelslagne Karen Larsdatter havde giort nogen af dem noget ondt, hvorfor de saa grusom skulle anholde og behandle hende.4. Hva der kunde være bevæge Aarsagen til at de skulle slaae dem ihjel paa Sengen uden i forvegen at tale til dem.
Disse 4 Qvestioner besvarede Michel Hansen saaledes:
1. Nei, hverken han eller Moses giorde nogen Forsøg paa at bemægtige først førend de slog de 2de qvindemennesker ihjel.
2. Ja, Aasel Aanetsdatter havde imedens de sad i Fængslet været meeget god og omhyggelig for dem begge med at rense(?) dem og vaske til dem.
3. Den ihjelslagne Karen Larsdatter havde slet intet ondt giort nogen af dem.
4. Aarsagen hvorfor han og Moses Samuelsen slog de 2de Fruentimmere (237)ihjel paa Sengen uden for i vejen at tale til dem var denne at de frygtede for at bem. 2de Fruentimmere skulle raabe og giøre Allarm hvorved Vagten skulle vaagne og derpaa komme at skyde dem ihjel.
End viidere bekiendte Michel Hansen at da de i ArrestHuuset havde taget det Mad de der havde efterladt sig, gik de begge til Søen Nordefter . Siden de ikke torde bie længre da det var bleven Dag, og de førrend de gik fra Borgerstuen havde hørt at der gik Folk ud af Dagligstue-Dørren, og altså begyndte deres forehavende Rømning nordefter. Aarsagen hvorfor de gik ned Søen i Fiæren var at ingen skulle finde Spor efter dem, thi den Tiid var der Snee paa Marken. Han og Moses havde den Tiid allerede besluttet at rømme til Sverrig. Den Dag, nemlig Søndagen efter at de om Natten havde begaaet dette Mord og Tyverie, holdt de ved at gaae ved Fiæren nordefter omtrent en Fiærdings Vej, og et Stykke ude paa Dagen gik de op mod Skoven hvor de ved en der værende eller liggende Stuue forblev indtil det blev mørkt, og da det blev mørkt gik de til Fields og derpaa samme Nat kom til Rotsundelven hvor de giorde Ild eller Varme da de var blevne saa træt at de ikke kunde holde ud at gaae længre den Nat, neml. Natten til Mandagen. Paa dette Sted forblev de til Tirsdags Morgen da de derpaa bagav sig længre til Fields thi de merkede at der var Folk som søgte efter dem thi de hørte iblandt at der var nogle Hunde at giøe. Hvorpaa de torde ikke vove at fortsætte Rejsen længre til Fields, men vente tilbage og kom til en dal kaldet Rotsunddahlen hvor de giorde Varme og forblev der Natten over til Onsdag. Samme Dag, neml. Onsdagen begav de sig næsten til Søen og forblev der til det om Aftenen næsten var mørkt. Denne Nat gik han og Moses til en ved Rotsundelven staaende Boe. Dørren til denne Boe brækkede Moses alleene op og gik ind i samme hvor Moses tog 1 par Votter og 1 par mørke Læster. I bem. Boe saae han at Moses brækkede en der staaende Kiste op, men hvormed Kisten blev brækked op, det saae han ikke. Af denne Kiste tog Moses en liden Tinflaske og en liden PengePung hvori han troede det skulle være 6 sk(?). Da Moses gik ind i Boen saae han at han havde en Øxe med sig, som han tog med sig da de rømmede fra Rotsund. Da Moses havde taget det i denne Boe ommelte, gik de samme Nat til Søen og tog en der staaende Baad og med samme begav de sig Søerefter og samme Nat kom de til en Viig kaldet Purkevigen hvor de forblev og holdte til udenfor en der værende Gamme til det begyndte at dages og da fortsatte Rejsen til henad Middagstiid om Fredagen, dog er han ikke viss paa deres rømning opgive Dag, men det var ved Middagstiid Dagen efter at de rejste fra Purkeviigen, at de kom til et Sted liggende i en liden Fiord søerefter. Stedets Navn ved han ikke og heller ikke boede nogen Folk der. Paa dette Sted forblev de Dagen og Natten over. Dagen derpaa roede de længere søerefter og lagde for en kort Tiis hos en BondeMand. Derfra begav de sig længre søer og kom siden til en Find som boede lidet længre søer, hvor de den Nat forblev . Den paa denne Nat følgende Dag erindrer han med vishet at være Søndag. Denne Søndag lidet over Middag rejste de fra denne Find over en Fiord søerefter, og imidlertiid blev det Aften da de var kommen over denne Fiord som han ikke ved at benævne, men de foer(?) snarest oppe i en Gaard og derfra strax rejste viidere søerefter om Natten og den paafølgende Mandag til om Aftenen. Og da kom de til et Sted strax nordenfor Bensjorden, hvilket Sted kaldtes Ryden, til en Mand ved Navn Elias hvor de forblev til om Onsdagen. Om Morgenen omtrent kl. 9 rejste saa derfra længre søerefter hvor de samme Dag paa en stoer Fior som han ikke vidste Navnet paa, blev paagrebet og derpaa var arresteret nogle dage paa Bensjorden hvorfra han og Moses igjen blev transporteret til Gaarden SøerRotsund hvor de atter bleve fængslede.
Paa Rettens Tilspørgsel om hvorfor han og Moses begik dette (disse?) Mord med viidere paa Rotsund, svarede han at Aarsagen var at det dels var saa kjedsommelig for dem at sidde fængslede og fordi de i FangeHuuset leed meget ondt af Frost i hvorved der daglig blev givet Varme, men Fangehuuset var saa utæt at den Varmen strax forgik, deels og fordi at de naar tørstede og begiærte Vand af Vagtmændene, dog ikke alletiider fik samme, men fornemmelig at de frøs saa meget og ikke kunne faa de fornødne Klæder omendskiønt de ofte bad derom, hvilket var Aarsagen til at de begik denne Giærning.
Henssende det 2det begangne Mord paa Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen, samt Madame Hysings Tienestedreng Jens Pedersen, da aflagde Malificanten Michel Hansen følgende Bekiendelse:At imedens han og Moses Samuelsen efter det første begangne Mord sad arresteret og fængslet i Madame Hysings Borgerstue paa Søer Rotsund, havde han tilligemed Moses en 14dagers Tiid førend de brækkede ud overtalt med hverandre at de ville hen til at brække sig ud naar Madame Hysing var reist bort. Da de hørte af folkene paa Gaarden at Madame Hysing agtede at giøre en Rejse Søer efter, thi de vidste da at der blev Folk tilbage igjen paa Gaarden foruden Vagterne. Ved samme Tiid overlagde de ogsaa med hverandre at de ville slaae Vagterne ihjel, da de uden dette ikke saae at det ville blive mueligt for dem at faae HandJernene af sig. Efter denne deres beraadslutning (?) var det at han nogen Uger før Paaske indeværende Aar, hvor mange mindes han ikke, men toe var det vis(?), paa en Onsdag, men tiid efter anden den bemelte Dag med en Fiil som han lenge havde havt og laget (lagt) paa en Bielke i Borgerstuen hvor han og Moses sadde fængslede, med denne Fiil paa bemelte Onsdag prøvede at brække sine HaandJern itue som han omsider samme Dag fik overbrækketmed Fiilen imedens Vagten samme Dag i blant var borte. Med denne Fiil var det at Moses ogsaa brækkede sine HaandJern itue, men hva Tiid Moses giorde det, mindes han ikke, men Fiilen leverede han Moses samme Onsdag. Henseende de Jern han havde om sine Handleeder forklarede han at han naar han vilde kunde faae dem af sine Hænder naar han allene …… Hænderne omendskiønt at Jern var fastskruede kunde han paa den Maade faa dem af. Natten til den paafølgende Torsdag var det omtrent ved MidnatsTiid at han tilligemed Moses tog først Halsjernene og derefter HandJernene af sig imedens Vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen og Madame Hysings TienesteDreng Jens Pedersen laae inde i Borgerstuen hos dem og sov. Den Tiid mærkede de og at alting paa Gaarden var stille .Efterat de (238) begge havde faaet Jernene af sig, slukkede Moses en i Borgerstuen hengende og brændende Lampe , hvorpaa han, Michel, efter Moses`Anmodning tog 2de af Tre(?) under bordet i deres Arrest liggende Øxe hvoraf han overleverede den eene til Moses. Imidlertiid vaagnede den eene af Vagterne, Anders Thorsen, stod op og gik ud, og i den Tiid var de begge, han og Moses,meeget stille. Efter en kort Tiid kom Anders Thorsen ind igjen og gik han for at tage den slukkede Lampe som hængte under en Bielke midt i Arresten. Omendskiønt det var mørkt paa den Tiid af Natten kunde han,Michel, see eller skimte Anders Thorsen ved det han stod lige for den i Borgerstuen værende Vindue. Da hug han, Michel, til Anders Thorsen i Hovedet af alle Kræfter med det skarpe af den hos sig havende Øxe, hvorpaa efter dette Hug faldt Anders Thorsen strax til Jorden og troede at han var død. Flere end dette eene Hug gav ham han ikke. Moses hug ikke paa den dræbte Anders Thorsen, men samme Tiid som han ,Michel, hug til Anders Thorsen, hug Moses Samuelsen til Vagtmanden Thomas Hendrichsen som laae paa en mod Sængen staaende Benk med den Øxe som Moses forhen af ham havde faaet overleveret. Hvor mange slag Moses tilføyede Thomas Hendrichsen, det vidste han ikke,heller ikke har Moses fortalt ham samme, men dette fortellede Moses ham sidenefter, at efter at han havde givet Thomas Hendrichsen det første Slag eller Hug, tog han, dvs. Thomas Hendrichsen i ØxeSkaftet og tillige holdte saa fast paa den at han neppe kunde faae den tilbage, og i medens han, Thomas Hendrichsen, holdte i ØxeSkaftet hørte Michel tydelig at Thomas udraabte disse ord (paa qvænsk) : O, Herre Jesu hjelp mig. Siden da Moses fik igjen Øxen fra Thomas Hendrichsen, hørte han, Michel Hansen, at Moses hug mange Ganger paa Thomas Hendrichsen indtil den faldt ned af Bænken hvorpaa han laae. Da hverken han eller Moses mærkede noget meere Liv i ham. Michel tilstod paa Rettens Tilspørgsel at han ikke har givet Thomas Hendrichsen nogen Hug, men paa den Tiid da Moses saaledes holt paa at hugge Thomas Hendrichsen, stod han gandske stille og uden at foretage sig noget ved Dørren. Da Moses Samuelsen forlod den faldne Thomas Hendrichsen og imedens han,Michel Hansen, endda stod stille ved Dørren, hug han, Moses Samuelsen, den i Sængen liggende JENS PEDERSEN, men med det første Hug,saavidt han mindes, sprang Jens Pedersen op af Sengen og i det samme Jens Pedersen sprang op af Sengen hug Moses til ham igjen een Gang og ved dette Hug faldt Jens Pedersen med et tungt Fald til Gulvet. Han hørte saa at Moses hug fleere Gange paa Jens pedersen, men om Moses Samuelsen hug fleere end een Gang til Jens Pedersen førend han efter det første Hug sprang af Sengen,det veed han ikke, men Moses holdt lenge paa med Jens Pedersen førend han faldt til Gulvet. Paa Rettens Tilspørgsel forklarede Michel Hansen at han ingen Hug (Øxeslag)gav Jens Pedersen . Imidelertiid de begik dette Mord havde han intet andet Instrument for sig end en Øxe. Liigeledes havde Moses samme Tiid en Øxe, men om han, Moses, havde noget andet Instrument paa sig , det veed han ikke,men dette veed han, at næste Dage(?) førend de begik dette Mord havde Moses i Kjøkkenet taget en Kniv giort af en Liaae, som han, Moses, havde i sin Forvaring,men om han imedens de begik Mordet havde samme Kniv hos sig, det veed han ikke om han da brugte ….. Kniv.
Den 23 Juni blev Retten continueret med de samme Personer som i Gaard, hvor da saavel Actor som Malificanterne med deres Defensor mødte for Retten, hvor Michel Hansen end nu ….. bekiendte at lige med det samme Jens Pedersen faldt paa Gulvet, hørte han at der gik Folk ud af BorgerstueLoftet, hvorpaa han strax lukkede Borgerstuedørren og gik ud og Moses kom strax bagefter. Aarsagen hvorfor han sprang ud af Dørren var for at hindre at Folkene ikke skulle komme nedad Trappen. Da han saaledes var kommen udenfor BorgerstueDørren og til Trappen som gik til bemelte Loft,saa han den ihjelslagne Thomas Hendrichsens kone METTE som var kommen nesten midt paa Trappen. Hun havde et lille Barn paa Armen. Fleere saae han ikke paa Trappen. Med det same saae han bag om sig og saae at Moses stod tæt bag ved ham. Som han, Moses Samuelsen, steg fram for Trappen og truede(?) til bemelte Mette med sin Øxe. Han hørte ogsaa at Moses talede til hende, men han forstod ikke hvad han talede thi det var Norsk hvilket Sprog han ikke forstaaer. Efter at Moses Samuelsen saaledes hande truet og talet til bem. Mette, gik han tilbage op ad Trappen igjen og derpaa (…….) talede Mette(?) til Moses igjen men med en grædende Stemme. Hvad hun talede vidste han ikke da det var Norsk. Imidlertiid stod han, Michel, stille og holdte i Dørren som gik til Marken. Derpaa merkede de begge, han og Moses, at en Finne Pige som var overfor Trappen forsøgte paa at ville gaae igjennem et Hul som gik fra Borgerstueloftsvalen til Marken. Fra dette Hul gik en Stok til Taget af KjellerBygningen som stod lidet fra Stuebygningen vhori Borgerstuen var paa. Denne Stok som gik fra bem. Hul til Kjellertaget var det at FinnePiigen ville gaa over fra BorgerstueLoftSvalen paa Kjeller Taget. Da de saae at denne FinnePiige som han, Michel, her for Retten navngav at heede INGER, ville gaae over denne ommelte Stok, sprang han, Michel, til Hullet udenfor, og for at skrække hende for at gaae over Stokken,slog han med Skafte af sin medgavende Øxe til Stokken. Før han slog til Stokken havde han vel i sinde at slaae med selve Øxen, men da Stokken var ikke …… fra Jorden hvorpaa den stod, troede han sig ikke at have saa mange Kræfter at han kunde fuldføre Slaget med selve Øxen. Paa Rettens Tilspørgsel erklærede han: at det slet ikke var hans Agt eller Tanke at dræbe eller slaae til bem. Finne Piige Inger om hun endskiønt ville have vedblevet sin forehavende overgang paa Stokken, thi han var da bleven forskrækket over de om Natten begaaede Misgiærninger, og omendskioønt Moses havde bedet ham om at slaae hende ihjel, havde han dog ikke villet giort det. Han, Michel, forklarede at det da begyndte at dages og var allerede lidet lyst. Efter at Michel havde skrækket bem. Inger og vente tilbage stod Moses endnu ved Trappen som gik til BorgerstueLoftet, hvorpaa Moses bad ham at han skulle tende den Lampe som hengte i Borgerstuen og skynde sig at faae Food Jernene af sig, som de begge enda havde paa. Han, Michel, fandt ikke Lampen som han søgte hvorpaa Moses kom med Varme(?) , fandt Lampen og tændte samme. Derefter leverede Moses ham den Fiil som han til forn havde ham, med hvilken han forsøgte at faae Jernene af sig, men med samme ville det ikke lykkes. Imidlertiid han, Michel, holdt paa med dette var Moses (239) ude for at passe paa at ingen af Folkene skulle komme ud. Noget derfeter kom Moses ind igjen og begyndte da at tage Food Jernene af sig med Øxen. Da Moses holdt paa dermed gik han, Michel, ud at passe paa at ingen af Folkene i Huuset skulle komme ud. Imidlertiid at Michel var ude saae han at METTE holdt paa at tage Vinduet ud paa BorgerstueLoftet hvorpaa han strax tog en paa Gaarden liggende rund(?) Baadstake(?) med hvilken han lagde efter hende for at træffe hendes Fingre, men veed ikke om han traf hende eller ikke. Derpaa gik han ind i Borgerstuen hvor Moses var og da havde faaet det eene af sine FoodJern af og holdt paa med at faae det andre af som strax skeede. Efter at Moses havde faaet FoodJernene af sig, gik han ud for at passe paa og imidlertid holdt han, Michel, paa at faae sine af, men fik dem ikke førend Moses kom ind igjen som da med Øxen huggede samme af ham. Efter at de begge var bleven Food Jernene qvidt, brækkede Moses 3de i Borgerstuen staaende Kister op, hvor med (?) saae han ikke. Imidlertid Moses giorde dette, trækkede han,Michel, 1 paar Strømper paa sig og derefter lukkede den ihjelslagne Anders Thorsens Kiste op, hvori Nøglen stod, af denne Kiste tog han alleeene et Ild….. og nogle smaae Penge som han overleverede til Moses. Viidere forklarede han at han saae ikke om Moses tog noget de 3de opbrækkede Kister, men han selv tog en Skiorte og et paar Kommager af en af disse 3de opbrækkede Kister. Derefter tog han, Michel, en Børse som var i Borgerstuen, hvilken navnl. Børsen, ikke var ladt. Da han tog denne Børse var Moses ude men vidste ikke hvad han foretog sig ude. Da han saaledes havde taget Børsen, gik han ud uden at have noget andet Instrument end Børsen alleene med sig, og blevb en Stund staaende udenfor den yttre Borgerstuedør indtil at Moses kom ud af den nye Stabur med en nye SkinnMudde (?) som Moses leverede ham,den han strax tog paa sig.Derefter gik han,Michel, til Stuevinduerne og stod og saae igjennem en aaben Rude ind i Dagligstuen vhorigjennem han saae at være i Dagligstuen ANNA MARGRETHA, (samt)Torben Gamstes Kone hvis navn han ikke vidste, og en QvænKone navnl. ANNA hvad hun meere hendte(hedte) vidste han ikke, hvilken, navnl. QvænKonen, raabte til ham og bad at han for Guds Skyld skulle spare deres Liv hvortil han svarede at hanskyttede(?) ikke om at dræbe dem da han var Løs og kunde fløgte. I forvegen havde Moses sagt til ham at han skulle forhindre og passe paa dem som var i Gaarden, at de ikke skulle komme ud. Da han, Michel, gik fra Vinduet,gik han herfra og stod i for i Udgangen til DagligstueDørren. Medens han der stod kom Moses til ham gaaendes med et Glas af Facon som en Tønde med Fødder under hvori var Brændeviin som Moses tilbød ham at drikke af, men han drak ikke deraf. Derpaa gik Moses fra ham, men veed ikke hvorhen. Derefter gik han, Michel, til DagligstueVinduet igjen og blev noget der staaende indtil Moses kom til ham der havende med sig et lidet Jernbeslagen Skriin hvori han ikke vidste hvad var førend Moses sagde ham at der var Sølv i samme. Foruden dette Skriin hvade Moses med sig Kjød, 2 Sviineskinker, Ost, hvormange vidste han ikke. Viidere saae han ikke saavidt han kan mindes at Moses havde med sig. Han vidste ikke hvor Moses havde stiaalet disse Ting førend sidenefter, da sagde Moses ham at han havde stiaalet Madvarene i Skiaaenog Skriinet i Kielderen. Disse stiaalne Ting lagde Moses fra sig (239b) ved DagligStue Dørren hvor han, Michel, stod. Derefter gik Moses og sagde at han skulle passe paa samme. Derpaa gik Moses atter fra ham og kom strax tilbage med en nye SkinnMudde, hvorpaa Moses imedens han, Michel, stod og vogtede de stiaalne sager, gik igjennem Kammers Vinduet som var ved Enden af Dagligstuen. Efter en liden Tiids forløb kom Moses tilbage igjen ud igjennem samme Vindue og havde med sig 2de LommeUhre. Da Moses krøb igjennem bem. Kammers Vindue, forklarede Michel at han, Moses, havde en Øxe med sig. Efter at Moses var kommen tilbage igjen fra Kammerset, begiærte han, Moses, af de i Stuen værende Fruentimmere 1 Hue, 1 Tørklæde, som blev ham leveret igjennem en aaben Vinduesrude. Derpaa bar han, Michel, de stiaalne Madvarer og Moses bar Skriinet ned til Søen og lagde samme i en der værende og flydende Sexringsbaad, hvorpaa han, Michel, vente tilbage igjen til Gaarden, gik ind i Borgerstuen og tog der et paar Trøer til Fødderne med hvilke han kunne gaa ovenpaa Sneen uden at synke need. Han tog og et par Kommager, og imedens han var i Borgerstuen for at tage dette, saae han at den ihjelslagne Anders Thorsen enda var levende og strøg med Haanden over Øinene. Han, Anders Thorsen, laae paa Gulvet og talede ikkeet Ord. Da han derpaa gik fra Borgerstuen, gik han lige til Søen, hvorpaa han med Moses roede paa bem. sexringsbaad fra Landet.
Actor begiærede Malificanten Michel Hansen tilspurgt:
1. Hvad Grund eller beveg Aarsage de havde til at begaae dette afskyelige Mord paa disse 3de forhen benævnte Mennesker.
2. Om de ikke havde meeget varmt i Borgerstuen hvor de sad fængslede.
3. Om ikke Vagtmændene og især Anders Thorsen var meget god med Malificanterne i den Tiid de bevogtede dem.
4. Om ikke ligeleedes var en Aftale mellom Moses og Michel at skulle have slaget Madame Hysing ihjel i fald hun havde været hiemme.
Hertil svarede Malificanten med sin Tolk MATHIAS LEINICH til
1. Hvad han angik da kunne han ikke angive nogen Aarsage til den omspurgte Misgiærning thi Moses var den som fornemmelig raadde ham til at giøre den, men tilstod at hans Tanke var at naar Sommeren kom ville han alleene rømme bort.
2. Jo!
3. Jo, og især Anders Thorsen var meeget god imod dem.
4. Moses havde vel førend de brækkede ud sagt at de ville slaae Mad. Hysing ihjel, men da svarede han, Michel, at det ikke var raadeligt, og de slap vel løs naar det liede paa Sommeren ved hjelp af den Fiil han da havde faaet til sig.
Dertil svarede Moses at naar Mad. Hysings Dreng kom hiem igjen var det ikke mueligt for dem at slippe løs og undrømme,men om sider blev de begge enige om at slaae Mad. HYsing ihjel ifald hun havde været hiemme. Endviidere forklarede Malificanten Michel Hansen at da han og Moses Samuelsen som meldt roede fra Landet paa Søer Rotsund Torsdags Morgen efter at han og Moses havde begaaet dette Mord om Natten, fortsatte de deres forehavende Rømning med de bortstiaalne Sager derefter ind til LYNGEN. Denne Dags Aften kom de til et Sted kaldet LARSBERG hvor de tog af Baaden det de havde taget med sig fra Rotsund, undtagen Seglet til Baaden som de lod blive i samme og derpaa kunde …. fra Landet siden de agtede derfra at begive Landet til Sverrig. Saafort Baaden var skøvet fra Landet brækkede Moses med en Øxe det lide Jernbeslagne Skriin og som bem. Moses havde taget paa Rotsund. Hvorpaa Moses alleene tog ud af Skriinet hvad som fandtes i samme. Han, Michel, saa vel at der var meeget Sølv i bem. Skriin, men han husker (240) ikke hvad det egentlig var, heller ikke veed han at Navngive samme. Han saae ogsaa eendeel Banco Sedler i en i Skriinet værende Skind Tegnebog. Det var nnn (#?) Rigsdalers Sedler, men hvor mange veed han ikke.I Skriinet saae han ogsaa eendeel Sølv Penge af 3de Sorter navnlig nogle Rigsorter, nogle store Penge hvis Værdie han ikke vidste og eenddel Toe Skillinger, men hvor mange af hver Sort, veed han ikke.Alt Sølvet lagde han tilligemed Moses i en Sæk som de havde taget i Rotsund. SølvPengene lagde Moses i en Pung hvilken han med et baand hang om sin Hals.Derefter kastede Moses Skriinet i Søen, dog erindrer han detbikke med Vished. Hvad Dag de reiste fra Larsberg erindre han ikke, men den Dag de reiste derfra til Fields, støbte Moses Kugler ved at have i forvejen giort et Ild paa Fieldet. Det Blye som belv forbrugt til disse Kugler,havde han, Michel Hansen , taget af et Vindue som tilhørte i Borgerstuen paa Rotsund. Liigeledes bekiendte han at havde taget et krudthorn med Krudt udi i Borgerstuen paa Rotsund, som …… krudtet de( havde hos sig) tog med sig da de rømte . De var ogsaa forsynet med hver sin Gevæhr eller Børse. Deres hensigt med disse tilberedelser var for at skyde Rypper paa deres Reise, og for at giøre Modstand om nogen skulle gribe dem.Blyet til Kuglerne smeltede Moses i en Sølv Skee. Derpaa fortsatte de deres Reise tilSverrig over Land og imidlertiid reiste forbi nogle LappeGammer paa Svendsk Grund til de kom til et Sted i Sverrig ved Navn NAIMAKKA hvor de traf Folk og laae en Nat . Morgenen derpaa som var LØverdagen før Paaske, reiste de viidere fremefter………………….samme Dag ved MiddagsTiider kom de til en Gaard kaldet MAUNO 1/4 Mil(?) fra ENONTEKIE, hvor navnl. paa Mauno de bleve paagrebne af Lensmanden der paa Stedet og nogle Mænd. 3die Paaskedag blev de derfra førte tilbage igjen og Løverdagen efter Paaske kom de under svensk Bevogtning til LYNGSEIDET, og paafølgende Dag, Søndagen om Morgene, blev de derfra ført til Gaarden Søer Rotsund til Mad. Hysing hvor de nu sidder under Arrest. End Viidere bekiendte Michel Hansen at det Sølv og Penger som de havde taget var i den bem. liden Skriin blev af Lensmanden i Enontekie ved deres Paagribelse taget fra dem. Efter at denne Michel Hansens Beskrivelse for ham tydelig var oplæst og forklaret ved han beskikkede Tolk MATHIAS LEINICH, erklærde han ved sin bem. Tolk at alting rigtig var anførtog ved Sandhed overensstemmende. Actor begiærede Protocollen tilført:Omendskiønt han i disse 2de Morder Sager var CORPUS DILUTI(?) tilligemed Malificanternes utvungne og reene(?) Tilstaaelse her for Retten om de af dem paa Rotsund begangne Mord: saa ikke derfor mindre maatte Actor endnu til Sagens Oplysning og fuldkomne Afbevitning(?) ærbødigst begiære, at Vidnerne maa blive indtagne (?) og afgive sine eederlige Forklaringer over de af Retten til dem fremsatte Qvestiner saalydende navvl. til Vidnerne RACHEL MARIA HARDER og FASTE LARSEN REISEN maatte besvare følgende:1. Om Løverdagsaftenen den 13.Nov. forrige (240b) Aar da Vidnerne gik til Sengs at legge sig need paa Gaarden Søer Rotsund var da ikke de 2de KvindeMennesker AASEL AANETSDATTER og KAREN LARSDATTER baade friske og færdige.2. I hvad Tilstand om Søndags Morgenen den 14de Ditto blev disse 2de benævnte funden i og paa hvilket Sted?3. Blev det ikke den samme Morgen da Vidnerne stod op af dem, Vidnerne, opdaget at Arrestantene Michel Hansen og Moses Samuelsen havde samme Nat brækked ud igjennem Muuren paa ArrestHuuset, var tillige bortrømt og havde lagt de Jern hvormed de sad fængsled i Fange Huuset efter sig?4. Kunde ikke Vidnerne tydelige se at de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdatter og Karen Larsdatter paa en mordisk og Volsom Maade maatte være komne af Dage om Natten?5. Laae ikke Vidnerne inde i Dagligstuen paa Rotsund den forhen ommeldte Nat og hvilte sig?
Actor begiærede dernæst at for Vidnerne i henseende til det 2det Mord Natten til den 7de AprilKAREN SØRENDTR. , METTE SØRENSDTR. og INGER RASTESDTR. maatte blive framsad følgende Qvestioner: 1. Saae eller hørte disse 3de Vidner at Moses Samuelsen og Michel Hansen dræbte eller huggede ihjel Vagtmendene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen tilligemed Madme Hysings Dræng Jens Pedersen den forhen ommelte Nat?2. Hvad Tiid paa Natten kunne det ungefærlig være at dette Mord skeete?3. Giorde Vidnerne intet Forsøg paa at springe need af Loftet eller blev de hindret og truet af Drabsmændene til at maatte blive ovenpaa samme?4. Hørte de ikke raab eller bulder i Borgerstuen af de Mennsker der blev ihjelslagne?5. Hørte nogen af disse Vidner at Moses bad Michel gaae op paa BorgerstueLoftet for at skulle slaae dem ihjel og tillige at han, navnl. Moses, sagde at han selv ville gaae i Dagligstuen for at slaae de der værende Mennesker ihjel?6. Saae eller hørte de at Moses ellr Michel efter at de havde dræbt de ommelte 3de Mennesker i Borgerstuen og hugget Jernene af sine Fødder at de da, navnl. Malificanterne, begyndte at hugge Stabur og Kielder for at røve og stiæle?
Til Vidnerne ANNA BERTELSDTR. , MARIT THOMASDTR., RACHEL MARIA HARDER OG ANNA MARGRTHA ,i henseende det 2det Mord begiærede Actor fremsadt følende Qvestioner:1. Paa hvad Maade blev de vaare Natten til den 7.April, at at Fangerne havde brækket sig løs af Jernene?2. Hørte de at Moses Samuelsen sagde at han ville slaae dem ihjel saasnart de kom ud af Stuen eller giorde ringeste miiner til at ville gaae bort fra Gaarden?3. Kom Moses ind i Stuen til dem med en Øxe i Haanden og tiltruede sig en deel Nøgler Gaardens Huuser tilhørende tilligemed 2de Lomme Uhr der tilhørte (241) Madame Hysing? 4. Hørte nogen av bem. Vidner da Moses havde faaet Urene(?) og han vente tilbage for at gaae ud, at han, navnl.Moses, sagde at han skulle dog have givet Madame Hysings Husholderske,navnl. Marithe Thomasdtr. en Dask(?), og var der ikke nogle af Vidnerne der bad for hende at han ikke skulle giøre saadant?5. Saae de at Moses Samuelsen hug en Dragkiste i Stykker der stod i Kammeret, og saae de ikke tillige at han stial og røvede endeel andre Ting med sig af Gaarden da han rømte bort?6. Saae de at Michel Hansen stod ude paa Gaarden bevæbnet med Børse og Øxe for at skulle passe paa dem, navnl. Vidnerne, om nogen af dem kom ud?
Efter disse af Actor opgivne Qvestioner, blev af Retten fremkaldet de indstevnede Vidner i denne Drabs Sag, som tilstod lovligen at være blevne varslet i samme. Og efter at Eedens Forklaring af Lovbogen for dennem var bleven forelæst, og desuden advaret at vogte sig for Meneed, hvor de med oprakte Fingre paa Sandhed at vidne og besvarede Vidnet RACHEL MARIA HARDER Actors Qvestioner saaledes, navnl. til
første Qvestion: At Løverdagsaftenen til Søndag før Advent forrige Aar, Dagens Dato husker hun ikke, da hun gik til Sængs for at legge sig paa Gaarden Søer Rotsund, da var de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. baade friske og færdige.
Til 2. Q. : Søndags Morgenen derpaa fandt hun disse 2de Qvindemennesker, Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr.(døde og ihjelslagne) i Sengen paa Loftet mellem Borgerstuen og Kjøkkenet. Samme Tiid var Vidnet FASTE LARSEN fra Reisen med hende paa Loftet saae samme.
3.Q.: Vidnet opdaget samme Søndags Morgenen da hun var opstaaet, at Arrestanterne oses Samuelsen og Michel Hansen havde samme Nat brækket ud igjennem Muuren paa Arresthuuset. Var derfra bortrømt og havde lagt Jernene hvorved de før var fængslede, efter sig i Fangehuuset.
Til 4.Q.: Vidnet kunne tydelig se at de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. paa en mordisk og volsom Maade var kommen af Dage.
Til 5.Q.: Vidnet laae ikke den Nat da bem. 2de Qvindemennesker blev myrdet, i Dagligstuen, men hun laae paa Dagligstue Loftet paa Rotsund, men Faste Larsen laae i Dagligstuen. Paa Tilspørgsel vidste ikke Vidnet meere til oplysning henseende det 1ste Mord.
Den 24.Juni blev Retten continueret med de samme Personer som i Gaard, og var tilstede for Retten saavel Actor, Mons.Klæboe, som Malificanterne med deres Defensor Thomas Gamst.
Det 2det Vidne, FASTE LARSEN Reisen, besvarede Actors Qvestioner saaledes:
Til1. Q.: At LøverdagsAftenen før de 2de Qvindemennesker Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. (241b) derpaa bleve myrdede, hvad Dato eller hvor lenge før Jul f.aa. veed Vidnet ikke, da han gik til Sængs var baade Aasel aanetsdtr. og Karens Larsdtr. baade frisk og sund.
Til 2.Q.: Søndags Morgenen derpaa fandt han Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. liggende i Sængen paa Loftet imellem Borgerstuen og Kiøkkenet. Aasel Aanetsdtr. var gandske død, og Karen Lardtr. var der noget Liv udi, men talede ikke.
Til 3.Q.: Samme Søndags Morgenen da Vidnet var opstaaet saae han at Arrestanterne Moses Samuelsen og Michel Hansen havde samme Nat brækket ud igjennem Muuren paa Arresthuuset, og der havde efterladt sig de Jern hvormed de havde været fængslet paa en Jern Fodbolt nær, samt bortrømt.
4.Q.: Vidnet saae tydelig at Aasel Aanetsdtr. og Karen Larsdtr. paa en mordisk og volsom Maade var blevne behandlet om Natten.
Til 5.Q.: Samme Nat som Mordet skeede laae Vidnet i Dagligstuen paa Rotsund og formærkede intet til alt det om Natten passerede. Da Actor og Defensor paa Rettens tilspørgsel ikke havde noget viidere at tilspørge Vidnet, blev samme fra Retten afskeediget.
De af Actor opgivne Qvestioner til Vidnerne KAREN SVENDSDTR.,METTE SØRENSDTR. og INGER RASTESDTR.i Anledning af den 2det begangne Mord paa Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen samt Madame Hysings Dreng Jens Pedersen blev derpaa fremsadt for Vidnet KAREN SVENDSDTR., og da hun ikke var det nroske Sprog mægtig, blev for hende af Retten udnævnt til Tolk Mathias Leinich ved hvem hun besvarede forbem. Actors Qvestioner saaledes:
Til 1.Q.: Noget før Paaske d.aa. om Natten, hvilken Nat eller hvor lenge før Paaske, det husker hun ikke, da hun laae paa Borgerstueloftet paa Rotsund, hørte hun først at det jamrede sig nedenfor i Borgerstuen hvor Moses Samuelsen og Michel Hansen var i Arrest. Derpaa saae hun igjennem et Hul paa Loftet og ved Skinnet (?) fra Vinduet nedenunder(thi det var da i Dagbrækningen),i Borgerstuen saae hun at Moses Samuelsen hug til Thomas Hendrichsen tvert over Brystet med en Øxe. Derpaa hørte hun Jens Pedersen raabe og saae at Moses hug til Jens Pedersen under Næsen med en Øxe, og nok et Hug paa hver af Kinderne. Dernæst gik hun fra Hullet og saae intet viidere, men gik ud af Loftet.
Til 2.Q.: Da dette skeede begynte det at dages.
Til 3.Q.: Vidnet giorde Forsøg paa at ville gaae ud af et Hul som gaaer fra SvaleLoftet til KielderTaget paa en fra Hullet til Kielderen gaaende Stok. Da hun ville giøre dette Forsøg, saae hun Moses Samuelsen needenfor med Øxe i Haanden, og truer hende med Øxen, sigende disse Ord: Vil du ikke strax gaae tilbage saa skal jeg strax komme op paa Loftet og dræbe eder alle sammen. Da Vidnet ville gaae tilbage saae hun at Moses var kommen allereede midt i Trappen som gik til BorgerstueLoftet, med Øxe i Haanden. Derpaa gik hun ind i et Kammer tæt ved og krøb under en der staaende Sæng, hvor hun blev liggende og saae eller hørte intet viidere, thi da hun kom derfra igjen, var saavel Moses som Michel bortrømt.
Til 4.Q.: Vidnet saae eller hørte intet viidere end som forklaret er.
Til 5.Q.: Nei, intet af det omspurgte hørte Vidnet.Til 6.Q.: Nei. Da Actor eller Defensor ikke havde noget viidere at tilspørge Vidnet blev samme fra Retten afskeediget.
Hvornæst Vidnet METTE SØRENSDTR. fremstod og besvarede Actors Qvestioner saaledes:
Til 1.Q.: saalledes svaret: Natten til Torsdag i 3die Uge før Paaske d.a. da hun laae paa BorgerstueLoftet i lag med næst forrige Vidne Karen Svendsdtr., da hørte hun at hendes Mand Thomas Hendrichsen som laae nedenfor i Borgerstuen og holdt vagt over Moses Samuelsen (242) og Michel Hansen, hørte hun hendes Mand Thomas Hendrichsen 2de Gange raabende disse Ord: Bie Bie(??), men hun hverken saae eller hørte at nogen nedenfor i Borgerstuen hug eller slog til ham,thi hun blev saa forskrækket. Derpaa sparng Vidnet af Sængen, og derpaa hørte hun ramlen og Bulder udenfor i Borgerstuen, men saae ikke noget.
Til 2.Q.: Da vidnet hørte det i 1.Q. ommelte, var det paa MorgenStunden.
Til 3. Q.: Vidnet giorde forsøg paa at ville gaae need af Loftet, men idet hun lukkede Loftsdørren op, saae hun at Moses Samuelsen stod noget oppe i Trappen, og Michel Hansen at staae nedenfor Trappen bagved Moses Samuelsen. Vidnet havde et lidet Barn paa Armen. Moses Samuelsen som havde noget i Haanden,men hvad det var ved Vidnet ikke, gik op ad Trappen mod hende,og truede hende siigende disse Ord: Tie stille og vær vakker (?) inde, saa skal jeg ikke giøre eder noget, men hvis hun ikke ville gaae ind, saa skulle han slaae hende og alle paa Loftet ihjel.
4. Q. er besvaret under første Q.
Til 5- Q.:DEt i denne Qvestion omspurgte hørte Vidnet ikke.
Til 6.Q.: Nei.
Da Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel ikke havde noget viidere at tilspørge dette Vidne, blev samme fra Retten afskeediget.
Vidnet INGER RASTESDTR. fremstod og besvarede Actors Qvestioner saaledes, men da hun ikke var det norske Sprog saa mektig at kunde forklare sig i samme, blev til Tolk for hende af Retten udnævnt Mathias Leinich, ved hvem hun svarede til
1. Qvestion: I den 3die Uge før Paaske d.a., Natten til Torsdagen , laae hun paa Borgerstue Loftet paa Rotsund, hørte hun i Dagbrækningenat Vagten nedenfor i Borgerstuen jamrede sig, men især kunde hun kjenne Thomas Hendrichsen Maal. Igjennem Loftet hørte hun Bulder og tydelig hørte hun at i Borgerstuen hvor Vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen og Madme Hysings Dreng Jens Pedersen laae, blev givet et Hug,men veed ikke hvem som gav dette Hug eller blev hugget .
2.Q. er besvaret under 1).
Til 3.Q. resp. Vidnet giorde først Forsøg paa at ville gaae ud af BorgerstueLoftVinduet, og da raabte Moses igjennem Lofte til hende og Mette Sørensdtr. at hvis de ikke ville være stille og blive paa Loftet, saa ville han komme og dræbe dem allesammen. Derpaa gik hun fra Vinduet hen til BorgerstueloftDørren og lukket samme op i den Hensigt at gaae ned ad Trappen hvorpaa Mette Sørensdtr. ville trække hende tilbage igjen og da saae hun at Moses Samuelsen stod øverst i Trappen og Michel Hansen tæt bagved han, og da sagde Moses Samuelsen til hende og Mette Sørensdtr. at hvis de ikke ville være stille inde paa Loftet, saa ville han komme op og dræbe dem allesammen. Michel Hansen hørte hun ikke tale noget. Moses havde den Tiid en Øxe i Haanden.
Til 4.Q. er basvaret under første.
Q. 5: Nei.
Til 6.Q. Hun saae samme Nat Moses Samuelsen ladede en Børse, og derefter gik han i Staburet, men paa hvilken Maade han kom ind i samme, det saae hun ikke, heller ikke da han kom derfra igjen. Noget derefter saae hun Moses gik i Kjelderen igjennem Dørren, men enten han brækkede Dørren op eller ikke veed hun ej, saae heller ikke hvad Tiid han kom tilbage igjen derfra. Michel holdt paa den Tiid at tage Fodbolterne af sig i Borgerstuen, hvilket hunsaae igjennem et (242b) Hul paa Loftet. Da Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel intet havde noget meere at tilspørge Vidnet, blev samme fra Retten afskeediget.
Derpaa blev de af Actor fremsatte Qvestioner til Vidnerne ANNA BERTELSDTR., MARITHE THOMASDTR., RACHEL MARIA HARDER OG ANNA MARGRETHA i Anledning det sidste Mord fremsat og besvaret af det 1ste Vidnet ANNA BERTELSDTR. saaledes:
Til 1ste Q.: Torsdags Morgenen i Dagningen Midfaste Søndag dette Aar, sa Vidnet laae paa DagligstueLoftet i Rottsund,blev hun opvaagnet ved det at en Hund begyndte at giøe. Stod hun op af Sængen og saae ud af Vinduet og derpaa gik ned i Dagligstuen og derfra ud af Dørren paa Gaarden, men mærkede den Gang intet. Derpaa gik hun op paa Loftet og lagde sig og strax derpaa hørte Vidnet at nogen huggede paa nogle Jern i Borgerstuen hvor Delinqventerne sad hvorpaa Rachel Maria som laae paa samme Loft som Vidnet sagde at hun troede at Fangerne var løs. Efter at Vidnet hadde hørt denne Hugning gik hun tilligemed Marithe Thomasdtr. og Anna Margretha need af Loftet til Stuedørren som gaar til Gaarden , hvor, navnl. ved Stue Dørren Moses kom til saavel Vidnet som Marithe Thomasdtr. og Anna Margretha, havende med sig et …… ligesom en smal Stang, men hvoraf samme var, det veed hun ikke.
Til 2.Q.:Vidnet hørte at Moses Samuelsen sagde han ville slaae dem ihjel dersom de kom ud af Stuen,eller giøre Forsøg paa at Gaae bort fra Gaarden.
Til 3.Q.: Moses Samuelsen kom først til Vinduet og begiærede at de som var inde i Stuen skulle levere ham StaburNøglen og Kielder Nøglen, og derpaa slog han en Vindues Rude ud,hvorigjennem han fik 2de Nøgler.Derpaa gik han bort, og efter en kort Tiid kom han igjen og sagde at han ville gaae igjennem Vinduet hvorpaa Moses tog Vinduet ud ti Kammeret ved Stuen, uden at beskadige samme. Krøb derigjennem ind i Kammeret hvor Vidnet hørte at Moses Samuelsen hug med en Øxe paa Madame Hysings Dragkiste som stod i Kammeret. Derpaa kom han ind i Stuen hvor Vidnet var og spurgte om Madame Hysings Lomme Ure, sigende at han strax ville have Lommeurene, hvorpaa Rachel leverede ham 1 LommeUhr, men da han ikke fik det andre gik han op i Trappen og fik der det 2det Uhr. Derpaa gik han samme Veg tilbage ud af KammersVinduet.
Til 4.Q. Vidnet hørte at da Moses havde faaet Urene og vendte tilbage for at gaae ud,da sgade han at han skulle have givet Marith Thomasdtr. en Dask, men han giorde det ikke siden Vidnet bad for hende.
Til 5.Q.: Vidnet hørte at Moses Samuelsen hug en Kiste itue i Kammeret. Hun saae ogsaa at han røvede 2 ….. af Have Giæret da han rømmede af Gaarden. Andet saae hun ikke hantog.
Til 6.Q.: Videnet saae at Michel Hansen stod udenfor Vinduet med en Børse,men hun saae ikke at han havde Øxe. Hvad Michels Hensigt var ved at staae for Vinduet, det veed Vidnet ikke. Actor begiærede dette Vidnet tilspurgt : I hvad Tilstand fandtes Vagtmændene og Mad. Hysings Dræng i Borgerstuen efterat Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt fra Gaarden den forhenbenævnte Torsdags Morgen. Hertil svarede Vidnet: Torsdags Morgenen som Moses og Michel var bortrømt fra Gaarden, saae hun ikke de ihjelslagne Vagtmændene og Mad. Hysings Dræng, altsaa vidste hun ikke i hvad Tilstand de var. Da Actor og Defensor ikke havde viidere at tilspørge Vidnet blev samme fra Retten afskeediget.
Hvornæst Vidnet MARITH THOMASDTR. fremstod og besvarede Actors Qvestioner (243) saaledes:
Til 1.Q.: Torsdags Morgen efter Midfaste Søndag d.a. i Dagbrækningen laae hun paa DagligstueLoftet paa Gaarden Rotsund, vognede Vidnet med det en Hund begyndte at giøe, og strax derpaa hørte Vidnet at nogen huggede i Borgerstuen paa nogle Jern. Derpaa gik hun tilligemed det næstforrige Vidne Anna Margretha og Rachel Maria Harder ned af Loftet i Kiøkkenet.Hvorfra Vidnet gik ind i Dagligstuen og ville derfra gaae ud til Gaarden. Som hun kom i Dørren for at ville gaae ud, kom Moses imod hende havende med sig et stk Værge(?) i Haanden, men hvad det var,det vidste hun ikke. Med dette Værge(?) truede han hende sigende «Gaae ind, gaae ind».
Til 2.Q.: Det i dette Q. omspurgte hørte hun ikke saavidt hub kan mindes.
Til 3.Q.: Moses kom til Stue Vinduerne, slog med en Øxe hul paa et Vindue og tiltruede sig Nøglerne til Kielderen og Staburet, hvorpaa hun leverede ham igjennem istykkerslagne Vinduer 2 Nøgler. Derpaa gik Vidnet op paa DagligstueLoftet, og derpaa skikkede hun et LommeUhr ned fra Loftet af Stuen til Anna Bertelsdtr. og Rachel Maria Harder. Derefter kom Moses Samuelsen op i Trappen til Loftet hvor Vidnet var og begiærede af hende det 2det Mad. Hysing tilhørende LommeUhr og sagde at hun skulle skynde sig. Hun lod ham da faae Uhret. Vidnet saae ikke den Gang at Moses havde nogen Øxe i Haanden.
Til 4.Q.: Intet af det i denne Qvestion saae eller hørte Vidnet.
Til 5.Q.: Vidnet saae ikke at Moses huggede Dragkisten i Tue som stod i Kammeret, men sidenefter saae hun vel at paa en av Skufferne var hugget 3 Hug. Førend Michel Hansen og Moses Samuelsen bem. Dags Morgen rømmede bort, saae Vidnet at Moses bar en Jermbeslagen Skriin til Dørren. Videre saae hun ikke at Moses stial, og Michel saae hun ikke at tage noget.
Til 6.Q.: Vidnet saae at Michel Hansen stod udenfor Vinduerne, men erindrer ikke at have seet at han, Michel, havde nogen Børse eller Øxe hos sig. Actor begiærede dette Vidne tilspurgt:I hvad Tilstand fandtes Vagtmændene og Mad. Hysings Dræng i Borgerstuen efter at Moses og Michel var bortrømt af Gaarden forhen bem. Torsdags Morgen? Hertil svarede Vidnet: Torsdags Morgenen som Moses og Michel var bortrømt, fandt hun Vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen liggende paa Gulvet ilde medhandlet i Borgerstuen, og Mad. Hysings Dræng Jens Pedersen var gaaet op paa BorgerstueLoftet(?)Hun saae at Anders Thorsen havde lidet Liv, Thomas Hendrichsen var død, og Drængen Jens Pedersen som var gaaet paa Loftet, var levende men ilde mishandlet(?). Da hverken Actor eller Defensor havde noget viidere at tilspørge dette Vidne, blev samme fra Retten afskeediget.
Hvorpaa Vidnet RACHEL MARIA HARDER , som er den samme der har aflagt sit Vidnesbyrd henseende det første Mord, fremstod nu atter og besvarede de Actors til hende fremsatte Qvæstioner ang. det andet Mord.
Til 1ste Qvæstin svarede hun: Torsdags Morgenen efter Midfaste Søndag (243b) dette Aar i Dagbrækningen, hørte hun emedens hun laae paa Dagligstue Loftet i Rotsund at det larmede i Borgerstuen, og hug paa Jern. Noget derefter da hun troede at Fangerne Moses Samuelsen og Michel Hansen var kommen løs, gik hun af Loftet need i Dagligstuen. Imidlertiid at Vidnet tilligemed Anna Margretha, Marith Thomasdtr. og Anna Bertelsdtr. var i Dagligstuen, gik disse bem. Fruentimmere til DagligstueDørren for at ville gaae ud paa Gaarden. Da de havde faaet Dørren op,hørte Vidnet at Moses sagde til Marit Thomasdtr.,Anna Margretha og Anna Bertelsdtr. skulle gaae ind og op paa Loftet og være stille. Vidnet saae ikke Moses, thi hun var ikke ved Dørren.
Til 2.Q.:Vidnet hørte at Moses sagde at han ville slaae dem ihjel i fald de ville gaae ud af Stuen.
Til 3.Q.: Vidnet saae at Moses kom til StueVinduerne og slog en Vindues Rude ud med en Øxe og sagde at han uden Modsigelse ville have Nøglerne til Staburet og Kielderen, hvorpaa Marith Thomasdtr. leverede ham 2de Nøgler igjennem den synderslagne VinduesRude. Noget efter at Moses havde faaet bem 2de Nøgler,saae Vidnet at Moses igjen kom til KammersVinduet som han tog ud uden at beskadige den, og krøb igjennem samme ind i Kammeret hvor hun hørte at Moses huggede 1 gang paa Mad. Hysings Dragkiste. Vidnet saae at da Moses krøb ind igjennem Vinduet, havde han en Øxe med. Derpaa kom han med Øxen i Haanden ind i Stuen hvor Vidnet var og truede hende at hun skulle levere ham Mad. Hysings LommeUrer,men som hun ikke leverede ham nogen strax, gik han hen til Trappen som gaaer til DagligstueLoftet og truede Anna Margretha og Marith Thomasdtr. som davar paa Loftet at de skulle levere han et LommeUhr, som han fik af dem, og derpaa leverede Vidnet ham det eene Uhr, som hun holdte imellem sine Tænder.
Til 4.Q.: Det i denne Qvæstion spurgte hørte Vidnet ikke.
Til 5.Q.: Vidnet saae ikke, men hørte at Moses hug Mad. Hysings Dragkiste i Stykker i Kammeret. Vidnet saae at Moses før han rømmede Gaarden bar et lidet Jernbunden Skriin til Søen, hvori Vidnet vidste at Mad. Hysing havde sit Sølvtøy forvaret. Siidenefter saae Vidnet at Moses atter gik med en Sæk til Søen . Hun saae at der var meget i bem. Sæk, men vidte ikke hvad der var i samme. Hun saae heller ikke paa hvilket Sted han havde stiaalet den.Til 6.Q.: Vidnet saae at Michel Hansen stod paa Gaarden havende en Børse i Haanden, men nogen Øxe saae hun ikke hos ham, i hvad Hensigt han stod der, det vidste Vidnet ikke. Actor begiærede dette Vidnet tilspurgt: I hvad Tilstand hun fandt Vagmændene og Mad. Hysings Dræng i Borgerstuen efter at Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt fra Gaarden bem. Torsdags Morgen. Til denne Qvæstion svarede Vidnet: Torsdags Morgen efter at Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt fra Gaarden i Rotsund, da hun kom i Borgerstuen, saae hun Vagtmanden Anders Thorsen liggende paa Gulvet, ilde hugget, i hvem hun mærket at der var Liv, men han talede ikke. Vagtmanden Thomas Hendrichsen saae hun liggende paa Gulvet og at være forhugget og var uden Liv. Den Tiid saae hun ikke mad. Hysings Dræng Jens Pedersen, thi han var gaaet op paa Borgerstue Loftet, men strax derpaa da hun gik op paa Borgerstue Loftet saae hun bem. Jens Pedersen liggende i Sængen paa Loftet (244) meeget hugget og blodig i Ansigtet og hørte at han jamrede sig meeget. Endviidere begiærede Actor dette Vidne tilspurgt: Om hun ikke hørte at Moses Samuelsen sagde med det samme at han stod færdig til at rømme bort, at dersom de, navnl. Vidnerne som var i Stuen ,kom ud paa Gaarden eller saae efter ham, da ville han vende tilbage og slaae dem ihjel..Dertil svarede Vidnet: Hun hørte ikke at Moses Samuelsen sagde det omspurgte den tiid han stod færdig til at rømme. Da hverken Actor eller Defensor havde meere Vidnet at tilspørge, blev samme fra Retten afskeediget.
Hvornæst det sidste Vidne ANNA MARGRETHE fremstod for Retten og besvarede Actors Qvestioner saaledes:
Til 1. TorsdagsNatten efter Midfaste Søndag i Dagbrækningen,hørte hun imedens hun laae paa DagligstueLoftet at nogen bankede logesom med Øxen paa noget Jern. Dette hørte hun skeedte i Borgerstuen.Hun blev bange og troed at Fangerne Moses Samuelsen og Michel Hansen var sluppne løs. Derpaa stod op gik ned af Loftet og ind i Dagligstuen tilligemed Anna Thomasdtr., Anna Bertelsdtr. og Rachel Maria Harder som alle fulgte med hende fra Loftet. Som vidnet tilligemed de andre bem. ville forsøge paa at gaae ud af StueDørren paa Gaarden, og Anna Bertelsdtr. lukte Dørren op, kom Delinqventen Moses Samuelsen imod Vidnet, samt Anna Bertelsdtr. og Marith Thomasdtr. som alle stod og ville …. ud, som Moses kom imod dem hørte hun han sagde til dem hvis de ikke gik ind og op paa Loftet og der var stille, saa ville han dræbe dem.
Til 2.: Vidnet hørte ikke viidere af det denne Qvæstion indeholde end som hun til næst forrige Qvæstion har svaret.
Til 3.: Hun hørte ikke at Moses Samuelsen har tiltruet sig nogle Nøgler til Huuset, thi da dette skulle være skeet,var hun gaaet op paa DagligstueLoftet. Som hun var paa Loftet tilligemed Marit Thomasdtr., kom Moses Samuelsen fra Dagligstuen af gaaendes op Trappen til Loftet hvor Vidnet var, og som han kom øverst paa Trappen begiærte han et LommeUhr som vidnet leverede ham. Vidnet saae at han havde en Øxe med sig. Det Uhr Vidnet leverede Moses var Mad. Hysings.
Til 4.: Det i denne Qvestion omspurgte hørte Vidnet ikke.
Til 5.: Nej, Vidnet saae ikke at Moses huggede Dragkisten i Tue som stod i Kammeret, thi den Tiid var Vidnet paa Loftet.Vidnet saae at Moses da han gik fra Stuen tog 2de …….. med sig som hængte paa Have Giærdet. Hun saae ogsaa at han bar et Jernbeslagen Skriin til Søen. I dette Skriin vidste hun at Mad. Hysing Sølv Tøy og Penge var giemt. Viidere end som melt saae Vidnet ikke at Moses tog.
Til 6: Nej, hun saae ikke Michel Hansen staaende paa Gaarden.
Actor begiærede Vidnet tilspurgt: I hvad Tilstand hun fandt Vagtmændene og Mad. Hysings Dreng i Borgerstuen efter at Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt bem. Torsdags Morgen. Hertil svarede Vidnet: Da Delinqventerne Moses Samuelsen og Michel Hansen Torsdags Morgenen (244b) var brotrømt, gik hun ind i Borgerstuen og der fandt hun Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen liggende paa Gulvet ilde tilredt af Hug og saar. Anders Thorsen saae hun bevægede sig lidet, men Thomas Hendrichsen mærkede hun ikke Liv i.Mad. Hysings Dræng Jens Pedersen fandt hun liggende paa BorgerstueLoftet i en der værende Sæng ilde tilredet i Ansigtet. Vidnet hørte han jamrede sig meeget, men hørte ham ikke tale. Da hverken Actor eller Defensor havde noget viidere at spørge efter Rettens tilspørgsel, blev samme af Retten afskeediget.
Actor begiærede at de her for Retten mødende god villige Vidner TORBEN GAMST ROTSUND ELVEN og JØRGEN CHRISTIAN STABRUN HAMNES maatte af Dommeren blive indtagne at afgive sin Forklaring paa følgende Spørgsmaale:
1. I hvad Tilstand disse 2de benævnte forefandt de paa Gaarden Rotsund TORSDAGEN, DEN 7.APRIL DETTE AAR vagtmændene Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen tilligemed Mad.Hysings Dræng Jens Pedersen udi?
2. Om de ikke hørte af den døende Dræng Jens Pedersen at han angav Moses Samuelsen og Michel Hansen begge for at være hans Banemænd, og at de 2de var det der havde hugget ham?
3. Fandt de ikke samme Tiid paa Gaarden Rotsund et Stabur, 1 Skiaa, 1 Kiælder at være opbrækket?
4. Var ikke Moses Samuelsen og Michel Hansen den omelte Torsdags Morgen bortrømt fra Gaarden Rotsund?
De af Actor for Retten fremstillede Vidner TORBEN GAMST ROTSUND ELVEN og JØRGEN CHRISTIAN STABRUN HAMNES erklærede for Retten at de uden nogen Stevnemaal var villige til at legge Forklaring fremfor Retten paa Actors fremsatte Qvestioner. Hvorpaa Eedens Forklaring af Lovbogen blev forelagt bem. Vidner og efter at de desuden af Retten blev advaret at vogte sig for Meeneed , saae med oprækte Fingre paa Sandhed at sige, og besvarede TORBEN GAMST af Rotsundelven de af Actor frremsatte Qvestioner saaledes:
1. At Torsdag den 7.April dette Aar om Morgenen tiilig da han kom til Gaarden Rotsund fandt Vidnet Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen liggende i Borgerstuen gruesom medhandlet. Anders Thorsen saae han havde et Hug i Hovedet som han skiønnede med Vished at være ham tilføiet med en skarp Øxe. Vidnet saae ikke at Anders Thorsen havde fleere Saar eller Hug. Dette Hug var paa den høyre Side af Hovedet og gik igjennem Beenet. Vidnet hørte ogsaa at Anders Thorsen snakkede med det andet Vidne Jørgen Christian Stabrun som paa samme Tiid var nærværende og sagd efter Tilspørgsel af Jørgen Christian at de Kaarde(?) som han, Anders Thorsen, havde til laans laae oppe paa en Hylde. Ligeledes hørte han at han begiærede Mad, og derpaa sagde at de skulle lade ham døe. Viidere hørte ikke Vidnet at han talte. Henseende Vagtmanden Thomas Hendrichsen forklarede Vidnet at han, Thomas Hendrichsen, var død og havde mange Hug eller Saar, 9 Hug havde han som han veed med Vished, men han husker ikke (245) med Vished om han havde fleere. Saarene saae han at være giort med en Øxe. Angj. Mad.Hysings Dræng Jens Pedersen, da vidnede Vidnet at han fandt Jens Pedersen liggende i en Sæng paa BorgerstueLoftet, og ilde tilredet og hugget, havende 9 Hug eller Saar som han saae , men om han havde fleere ved han ikke med Vished. Disse Hug som han saae havde han, Jens Pedersen, paa forskjellige Steder af Lægemet. Vidnet forefandt Jens Pedersen levendes.
Til 2.: At han hørte at den saarede Jens Pedersen efter at Vidnet i vorvejen havde spurgt derom, sagde at Moses Samuelsen og Michel Hansen begge havde hugget og saaret ham. Ligeledes forklarede Vidnet at Jens Pedersen sagde til ham at efter at Moses og Michel havde hugget til ham, tog de, Moses og Michel, ham af Sængen og kastede ham paa Gulvet i Borgerstuen. Viidere hørte ikke Vidnet han talte.
Til 3. : Jo, det var gandske rigtig som omspurgt.
Til 4. : DEn omelte Torsdags Morgen da Vidnet kom til Gaarden Rotsund, da var baade Moses Samuelsn og Michel Hansen bortrømt fra Gaarden Rotsund hvor de før sadde arresterede. Da hverken Actor eller Defensor havde noget meere at tilspørge Vidnet, blev samme af Retten afskeediget.
Hvorpaa Vidnet JØRGEN CHRISTIAN STABRUN HAMNES fremstod og bevarede forbem. Qvestioner saaledes:
Til1.: Samme Torsdags Morgen 7.April dette Aar som forrige Vidne Torben Gamst Rotsundelven har forklaret,kom han til Gaarden Rotsund og da forefandt ha, Vidnet, Vagtmændene Anders Thorsen og Thomas Hendrichsen liggende paa Gulvet i Borgerstuen paa bem. Gaard Rotsund. Anders Thorsen var der noget Liv udi, og efter at Vidnet havde hjulpet ham, Anders Thorsen, i Sængen hørte han at Anders Thorsen sagde at den Kaarde som han, Anders Thorsen, havde laant laae paa Hylden. Vidnet saae at Anders Thorsen havde et Hug i Hovedet som han, Vidnet,skiønnede at være giort med det skarpe af en Øxe.End viidere hørte han at Anders Thorsen bad om drikke, og imidlertiid at Vidnet holdt paa at vaske Saaret paa Anders Thorsens Hoved, sagde Anders Thorsen at han ikke skulle giøre det, navnl. at vaske saaret, men lade ham døe. Viidere hørte ikke Vidnet at Anders Thorsen talte. Henseende Vagtmanden Thomas Hendrichsen forklarede Vidnet at han, Thomas Hendrichsen , var gandske død. Han, Vidnet, saae ikke den Dag fleere end 4 Hug paa bem . Thomas Hendrichsen ,thi han havde den Tiid Klæder paa sig.Disse 4 Hug skiønnede Vidnet at være giort med det skarpe Paa en Øxe. Henseende Mad. Hysings Dræng Jens Pedersen, da forefandt Vidnet denne paa bem. Torsdag liggende i en Sæng paa BorgerstueLoftet, ilde tilredet og hugget paa forskjællige Steder af Legemet.
Til 2.: Vidnet hørte at Jens Pedersen(245b) sagde at baade Michel Hansen og Moses Smuelsen hugget ham om Natten og derpaa kastede ham af Sængen i Borgerstuen paa Gulvet samme steds. Endviidere forklarede Vidnet at Jens Pedersen sagde til ham, at han, Vidnet, skulle bede Præsten at han skulle be for ham af Prædike Stolen at Vo Herre ville tage ham. Dette var det sidste Ord Vidnet hørte af Jens Pedersen.
Til 3.: Jo, det forholdt sig som omspurgt.Til 4.: Jo, samme Torsdags Morgen var Moses Samuelsen og Michel Hansen bortrømt fra Gaarden Rotsund. Da hverken Actor eller Defensor havde noget viidere at tilspørge Vidnet, blev samme af Retten afskeediget.
Den 25.Juni blev Retten contimueret med de samme Personer som i Gaard, hvor da var nærværende saavel Actor som Malificanterne med deres Defensor. Actor begiærede Protocollerne følgende tilført: Omendskiønt der nu ikke mangler meere i denne MorderSag end eendeel skriftlige Documenter og Paastand til Doms Liidelse, saa forinden at Actor producerede disse i Retten, maatte han udbede sig at eendeel Personer der er impliseret i den forhen mod Malificanterne Moses Samuelsen og Michel Hansen anlagde Tyvs Sag maa blive her for Retten examinerede hvorvidt de ere deltagelige udi bemelte Tyverier eller ikke.
Personene ere
1. ADAM OLSEN, Astafiorden,
JOHANNES ERICHSEN,Paskabut i Reisen, og hans Kone.
Den første af disse 3de Personer, navnlig ADAM OLSEN begiærede Actor maatte blive confronteret med de 2de Malificanter Moses Samuelsen og Michel Hansen , og til viidere Oplysning produserede Actor et preliminair Forhør afholdt den 20.October f.aa. Bem . Adam, Olsen betreffende Qvænen Adam Olsen tienende hos Provsten Hr. Kildal i Astafjorden mødte personlig for Retten, og som han ikke var det nordske Sprog fuldkommen mægtig, blev af Retten for ham beskikket til Tolk Mathias Leinich . Derpaa blev for Delinqventerne Moses Samuelsen og Michel Hansen forelæst den Bekiendelse de avvigte Aar inden Retten angl. bem. Qvæn Adam Olsen afgav. Derpaa blev bem. af Actor i Retten forelagde Forhør afholdt med Fogden Holmboes Fuldmægtig den 20.Oct. 1790 læst inden Retten til Indlæmmelse i Acten. Hvorpaa bem. Qvæn Adam Olsen tilstod for Retten at han henholdt sig til de i bem. oplæste Forhør givne Forklaring og desuden det ….. at han ikke var skyldig i noget det Moses Samuelsen og Michel Hansen har bekiendt om ham. Derpaa blev Adam Olsen for Retten afskeediget.
Actor begiærede Protocollen tilført JOHANNES ERICHSEN Paskabut og Konen er lovligen til dette Ting indkaldet for at anføre Vidne at lade Dom forsaavidt de kan blive anført som Tyvs Hælere i denne forhen ommelte Tyvs Sag., til den …. begiærede Actor at de for Retten maatte blive examinerede om de TyveKoster der(246) er blevne forefundne hos dem, og skal være af dem imodtagne af Malificanten Moses Samuelsen. Hvorpaa JOHANNES ERICHSEN PASKABUTH og Konen BERRETH MICHELSDTR. fremstod for Retten, og som saavel Johannes Erichsen og Konen Berreth Michelsdtr. ikke var det norske Sprog mægtig, blev for dem af Retten udnevnt til Tolk Mathias Leinich ved hvem de tilstode for Retten lovligen at være bleven indvarslet i denne Sag, til Doms Lidelse og at anføre Vidner. Sr. Søren Gamst Dybvigen fremstod for Retten og anmeldte at han for bem. Johannes Erichsen og Kone var bleven beskikket Defensor og fremlagde i Retten til læsning og Acten Indlemmelse en skriftlig Constitution. Desangaaende hvilken Constitution blev inden Retten læst. Hvornæst Actor begiærede at for bemelte saavel Johannes Erichsen som Konen Berreth Michalsdtr. maatte til Besvarelse blive forelagt følgende
Qvestioner:1. Om de navnl.Johannes Erichsen og Konen var de som raadede Moses Samuelsen og Michel Hansen at rejse hen til Gaarden Søer Rotsund forrige Aar for der at skulle giøre Indbrud, røve og stiæle, sætte Ild paa Gaarden, slaae Mad. Hysing ihjel og saa viidere hvilket bemelte 2de Delinqventer ved sin Bekiendelse her for Retten paa forrige aars Høste Ting haver paabyrdet Johannes Erichsen og Konen at skulle giort en slig Tilraadelse.
2. Har de ej modtaget eendeel af Moses` TyveKoster bestaaende i Penge, noget Sølv og eendeel Tobak?
3. Har de ikke needgraven disse ommelte Sager i Skoven?
4. Nægtede de ikke første Gang da Mad. Hysing tilspurgte dem at de slet ikke havde faaet noget hos Moses Samuelsen og Michel Hansen af de forhen bem. stiaalne Sager?
5. Giorde de ikke,navnl. Johannes Erichsen og Konen selv, anviisning paa hvor de havde giemt de Penge , Sølv og Tobak som i 2de Q. ommelt er?
6. Rømte de ikke bort fra sin Gaard avvigte Sommer og hend over til Sverrig? Disse af Actor Mons. Hans Klæboe fremsatte Qvestioner blev først forelagt den søgte JOHANNES ERICHSEN som svarede til 1.:
Han raadede ikke Moses Samuelsen til at rejse hen til Gaarden Søer Rotsund forrige Aar for der at skulle giøre Indbrud eller røve og stiæle og sette Ild paa Gaarden samt slaae hende (Mad. Hysing) ihjel. Heller ikke har han i nogen maade raadet Moses Samuelsen og Michel Hansen til noget ondt.
Til 2.: Noget efter St.Hans forrige Aar leverede Moses Smuelsen han alleene en deel Penge paa de Vilkaar at han for samme skulle forskaffe Moses Samuelsen nogle MadVahrer, men han vidste ikke paa hvad Maade Moses Samuelsen var kommen til samme. BladTobak leverede Moses ham ikke, men imedens han var i Skoven for at (246b) hugge Tierre(?) Veed havde Moses Samuelsen leveret nogle lusker(?) Blad Tobak til hans Kone med Anmodning at hun skulle levere det til ham naar han kom hiem af Skoven, hvilket Konen ogsaa giorde. Sølv har Moses Samuelsen ikke leveret til ham, men hans Kone sagde til ham efter at Moses Samuelsen var bortreist fra dem, at Moses havde leveret hende noget Sølv som hun viiste ham, og hun giemte samme, men hvor det vidste han ikke, ei heller fik det at vide. Han, Johannes Erichsen , vidste eller troede ikke at det var TyveKoster.
3.: Han gravde ikke nogen av de i næste Qvestion ommelte Ting i Skoven.
Til 4.: Efterat Moses Samuelsen og Michel Hansen var bortrømt,, og Mad. Hysing spurgte ham, da nægtede han for hende at have faaet noget af Moses Samuelsen og Michel Hansen. Johannes Erichsen angav Aarsagen til denne hans Nægtelse at være at han deels var saa enfoldig, og da Mad. Hysing sagde ham at der var bleven Sølv stiaalet fra hende, ikke angav for ham hvad der var for sølv hun havde mist, saa vidste han ikke hvorledes sammenhengen dermed kunne være. Til 5.: Han gav Anviisning tilligemed sin Kone paa det som de havde giømt, det de havde faaet af Moses Samuelsen, og de lagde det under et nedfalden træe i Skoven nær ved deres Gaard.Til 6.: Afvigte Sommer efter at de ahvde givet Anviisning paa de af Moses Samuelsen dem leverede Tyve Koster, da rømmede de til Sverrig. Derefter besvarede Johannes Erichsens Kone BERRETH MICHELSDTR. bem.
Qvestioner saaledes:
1. Hun benægtede ganske at have giort det som denne Qvestion indeholder.
2. Hun har modtaget af Moses Samuelsen nogen Blad Tobak og Sølv, men Penge fik hun ikke af Moses, men hun vidste dog at hendes Mand havde faaet nogle Penge af Moses.3. Hun gravde Sølved ned under et nedfaldet Træe næst ved Gaarden. Paa Tilspørgsel svarede hun at hun ikke troede dat var TyveKoster.
4.: Da Mad. Hysing første Gang spurgte hende efter at Moses og Michel var bortrømt,om hun ikke havde faaet noget hos Moses Samuelsen og Michel Hansen, da benægtede hun samme gandske.
5.: Hun og hendes Mand giorde selv Anviisning paa de skiulte Sager.
6.: Hun tilligemed hendes Mand rømmede til Sverrig fra deres Gaard efter at de skiulte TyveKoster hos dem vare fundne.
Actor begiærede de søgte endnu tilspurgt:
Hvad Aarsage der var til at de skulle forlate sin Gaard og rømme bort til et andet rige?
Hertil svarede de: Aarsagen til denne deres Rømning fordi de af Røgtet havde hørt at Moses Samuelsen, efter at han tilligemed Michel Hansen for dette Tyverie var bleven arresteret, skulle have sagt at han naar han slap løs, ville dræbe dem.
Da de søgte saaledes have givet deres Forklaring, begiærede Actor at de 2de Vidner som han havde ladet indstevne i denne Sag TORBEN GAMST ROTSUNDELVEN og ISACH JOHANNESEN RØYELBUGTEN efter at de først af Retten var bleven eedtagne, maatte aflegge deres Forklaring paa følgende Qvestioner:
Da Vidnerne forrige Sommer var med Mad. Hysing i Rejsen for at søge efter de stiaalne Sager der nyligen forhen var hende berøvet af Moses Samuelsen, og hun, Mad. Hysing, tilligemed Vidnerne kom hen til Johannes Erichsen Paskabut for at spørge, og svarede ikke da benævnte Johannes Erichsen og hans Kone Berreth Michelsdtr. og nægtede de ikke at de hverken vidste noget af Moses ei heller (247) noget af de Ting han havde stiaalet, og at ej det ringeste var i deres Forvar eller Eie.
2. Da nu Mad. Hysing tilligemed Vidnerne den paafølgende Dag kom til bemelte Personer i samme forlangende for, ateftersøge det bortstiaalne, tilstod Johannes Erichsen og hans Kone da ikke at noget af de stiaalne Ting var i deres Forvar, og giorde de ikke Anviisning paa noget Sølv, Penge og Tobak som de havde skiult eller giemt ude paa Marken, og sagde de ikke at have faaet bem. Ting hos Moses?
Hvornæst de 2de Vidner TORBEN GAMST og ISACH JOHANNESSEN fremstode for Retten og tilstod at være bleven lovlig varslet i denne Sag. Og efterat Eedens Forklaring af Lovbogen var dem forelæst, og de desuden af Retten vare blevne advarede at vogte sig for Meneed …. med oprakte Fingre at vidne deres Sandhed i denne Sag.
Hvorpaa det 1ste Vidne TORBEN GAMST besvarede Actors 2de Q. saaledes:
Til 1.: Forrige Sommer var dette Vidne tilligemed det 2det Vidne Isach Johannesen med Mad. Hysing til Rejsen for at søge efter de fra Mad. Hysing af Moses Samuelsen bortstiaalne Sager, og da de kom til Johannes Erichsen Paskabut, for at søge og ransage efter TyveKosterne,da hørte Vidnet at Johannes Erichsen og Hustruen paa Mad. Hysings Tilspørgsel nægtede for at de ikke havde faaet nogen af de fra Mad. Hysing bortstiaalne Ting, og havde ikke noget deraf i deres Eje. Men Vidnet hørte ikke at de, navnl. Johannes Erichsen og Konne, sagde at de ikke vidste noget af Moses.
Til 2.: Da Vidnet tilligemed Mad. Hysing den paafølgende Dag kom igjen til Johannes Erichsen og Konen for at søge efter det brotstiaalne, da hørte Vidnet at Johannes Erichsen og Konen tilstod at de havde i deres Forvar noget af de bortstiaalne Sager som de havde faaet af Moses. Vidnet saae tillige at baade Johannes Erichsen og Hustru Berret Michelsdtr. da giorde Anviisning paa noget Sølv og Penge som de havde skiult i Marken, ligesom ogsaa paa noget BladTobak som var skiult under et KammersGulv. Da hverken Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel havde noget viidere at spørge dette Vidnet,blev samme fra Retten afskeediget.
Det andet Vidne, ISACH JOHANNESEN RØYELBUGTEN, fremstod opg svarede paa 1ste Qvæstion:
Samme Dag som han, Vidnet, tilligemed det 1ste Vidne Torben Gamst var med Mad. Hysing i Rejsen for at søge efter de fra Mad. Hysing af Moses Samuelsen nyelig forhen bortstiaalne Sager, og de kom til Johannes Erichsen og konne Berreth Michelsdatter, da hørte Vidnet at saavel Johannes Erichsen som Konen begge nægtede paa Mad. Hysings Tilspørgsel at de ikke havde noget af de Ting (247b) som Moses havde stiaalet fra Mad. Hysing, men Vidnet hørte ikke at de sagde at de ikke vidste noget af Moses.
Til 2.: Da han, Vidnet, den paafølgende Dag igjen kom tilligemed det 1ste Vidne og Mad. Hysing til Johannes Erichsen og Kone for at randsage efter det bortstiaalne, da tilstod Johannes Erichsen og Kona at de havde i deres Forvaring noget af de bortstiaalne Ting som de havde faaet af Moses Samuelsen. Han saae og at Johannes Erichsen giorde Anviisning paa nogle Penge som han havde nedgravet i Marken, ligesom ogsaa noget BladTobak som han, Johannes Erichsen, havde skiult under et Kammers Gulv. Han var ikke nærværende da Johannes Erichsens Kone giorde Anviisning paa noget af det fra Mad. Hysing bortstiaalne Sølv, men da han kom fra Johannes Erichsen som havde giort Anviisning for ham paa Pengene, da saae han at Mad. Hysing havde faaet Sølvet. Da Actor og Defensor paa Tilspørgsel ikke havde noget videre at spørge Vidnet, blev samme fra Retten afskeediget.
Hvornæst Actor Mons. Klæboe fremlagde i Retten en fra Stedets Præst Hr. Angel erhvervet Attest betreffende disse 2de Saggivne Personer, hvilken, navnl. Attest dateret Havnes af 22. Juni 1791, paa Begiæring blev læst til Indlæmmelse i Acten. Derpaa var Actor begiæerende Protocollen følgende tilført: Unægtelig var det af Johannes Erichsen og hans Kone Berreth Michelsdtr. egen givne Forklaring her for Retten tilligemed de tvende lovgyldige Vidnes Byrd der er ført imod dem, at de begge tilsammen har brugt et Straf værdig og ureedelig Forhold først at have imodtaget af Tyvs og Rømningsmanden Moses Samuelsen eendel Ting bestaaende i Penge, Sølv og Tobak, der var andre bleven berøvet imod deres Viidende og Villie, end viidere har bem. 2de sigdede Personer posetur(?) negtede ikke at have faaet noget saadant eller at samme var i deres Eje. Desuagtet har de den næst paafølgende Dag selv giort Anviisning hvor de havde disse Ting nedgravede og lagdei Skiul, følgeligen har de baade ved Nægtelsen og ved det fordølgende giort sig straffeskyldige som Tyvs Helere og Medvidere, hvorfor at Actor troer at have største Grund og søge til at paastaae Johannes Erichsen Paskabut og Konen Berreth Michelsdtr. sammesteds aaseete(?) efter Forordn. af 20de Febr. 1789, at blive straffet een for begge og begge for een med TugtHuus Straf for et Aar, hvorpaa efter denne Paastand Sagen imod bemelte indstilles til Doms. Defensor SØREN GAMST begiærede Protocollen tilført: Angaaende de 2de Personer Johannes Erichsen og Kone der har forgrebet sig at imodtage af Delinqventen Moses Samuelsen eendeel stiaalet Gods, bestaaende i Penge, Sølv og Tobak, denne deres begangne Forseelse kan meere ansees for eenfoldighed end som forsættlig(248) Ondskab , thi de har ikke giort sig mindste Begreb om at saadant var lastværdigt, og ei heller derfor kunde blive straffede som Lovens Overtrædelse, da deres Eenforldighed har nu været Drivfiæren til denne deres formastelige Giærning. Altsaa kan ikke udfindes noget andet til deres befrielse for Straf at den retfærdige Dommer ville nøie indsee dere Eenfoldighed. Det at de eskaperede forlod sin Boepæl samt sine ringe Ejendeele og fløgtede til Sverrig, dertil drev dem den stor Frygt som de havde for Delinqventen Moses Samuelsen som skal have udladt sig med disse Ord, at skulle han slippe løs fra sit Fængsel,da skulle han straxens rejse derhen hvor Johannes Erichsen boede for at slaae dem ihjel. Saasnart som det røgtedes for Johannes Erichsen og hans Kone syntes de begge at de ikke kunde være i Sikkerhed her paa Grænds….. for bem. Moses Samuelsen, og derfor fløgtede til Sverrig uden at forestille sig at der skulle spørges dem om noget Beviis, men tenkte i deres store Eenfoldighed at skulle blive modtaget hos sine Venner, men det blev dem nægtet og altsaa kom de straxens tilbage hit til Landet hvor de har opholdt sig i en Tiid af runt 20 Aar, underkastende sig den retsindige Dommer skiøner saavel Unaade som Naade. Imidlertiid som han har opholdt sig her, da kan enhver med Sandhed sige at han har ført et ulasteligt Levnet, og dermed indlader Sagen til Doms.
Actor begiærede i Hensigt til MorderSagen Protocollen følgende tilført:Vel siger den Kongelig Forordning af 21Maj 1751 at der ikke i Sager af denne Natur maae holdes nogen Dom forinden det er bleven oplyst med PræsteAttest hvor gl. at Delinqventen … han Moralske Forhold og saa viidere, men da der er intet Paabud uden undtagelse ,saa maatte Actor give sig den ære(?) at demonstrere og beviise her for Retten, at saadan en Attests Anskaffelse er en umulighet i Hensigt til Malificanten Michel Hansen, han er som en Rømningsmand avvigte Aar kommen her til Landet og Gud veed fra hvilket Sted han er kommen. Hans udøvede Tyverier, Mord og grove Misgiærninger viiser tydelig at han er en Person der saa meeget som mueligt er …… ……… mod for at faae ham dømt og afstraffet. Den almindelige Sikkerhed er sadt paa den yderste Prøve og altsaa troer ikke Actor, at en slig Person længere kan blive hensiddende blodt af den Aarsag at Præste Attest mangler (248b) Til beviis paa at Actor har giort alt hvad stod i hans Magt til sammes Anskaffelse, blev indleveret et Brev fra Stædets Høye Øvrighed der begiæres at blive læst til Indlæmmelse i Acten følge (nde): Bem. Pro Memoria dat. Alten Gaard d. 14 Jan. 1791, blev inden Retten læst til Indlæmmelse i Acten. Actor begiærede Protocollen tilført: Skulle den omelte PræsteAttest som Øvrigheden har reqvireret, men ei til dato er faaet, blive Actor tilstillet forinden at Sagen bliver paadømt her for underretten, saa skal Actor straxens faa den besørget til Dommeren for at blive lagt ad acta, men i manglende Fald at den ikke erholdes, troer og paastaaer Actor at en saa betydelig Sag som denne er, ikke maa blive standset,men nyde sin fulde Fremgang. End viidere indleverede Actor i disse 2de paastevnede Morder Sager følgende Documenter som han alle begiærede læst til Indlæmmelse og Actens Følge:1. Af Lensmand og Mænd afholdt Besigtigelsesforretning over de 2de Qvindemennesker AASEL AANE SDTR. OG KAREN LARSDTR. dat. Søer Rotsund af 14 Nov.17902. Chirurgus Stoltenbergs Obductions Attest over ihjelslagne Piige Aasel Aanetsdtr. af 9 Febr 1791.3. Chirurgus Stoltenbergs Obductions Attest over ihjelslagne Karen Larsdtr. dat.10 Febr. 1791.4. Lensmand Thomas Gamst og Torben Gamsts Besigtigelsesforretning over ihjelslagne ANDERS THORSEN, THOMAS HENDRICHSEN og JENS PEDERSEN dat. 7. April 1791. 5. Chirurgus Stoltenbergs Obductions Attest over ihjelslagne Anders Thorsen, Thomas Hendrichsen og Jens Pedersen dat. Søer Rotsund 5.Maj 1791. Disse bemelte Documenter blev alle læst inden Retten. Actor begiærede Protocollen tilført: End viidere produceres herved i Retten en Specification underskreven af Præsten og Lensmanden udi Enontekis i KOngeriget Sverrige over det Sølv og Penge der blev funden hos Malificanterne Moses Samuelsen og Michel Hansen den Tiid de bleve paagrebne, hvilket Sølv og Penge Malificanterne efter egen Tilstaaelse inden Retten har røvet og stiaalet med sig den Tiid de rømte bort fra Rotsund og var Mad. Hysing tilhørende. Bem. Specification dat. Enontekis d. 23.April 1791 blev inden Retten læst til Actens Indlæmmelse. Mad. Hysing som for Retten var nærværende bekreftede med sin personlige Eed inden Retten at de paa denne oplæste Fortegnelse anførte Ting som endnu var i Sverrig, var hende frakommen imod hendes baade Vidende og Villie. End viidere indleverede Actor til Retten sin skriftlige Paastand og Irettesættelse imod disse 2de indstevnede Mordere og grusomme Misgiærningers Mænd Moses Samuelsen og Michel Hansen der baade har tilstaaet og blevne overbevist saa mange og afskyelige Misgiærninger saa een kunde være nok at fortiene Døds Straf, end (248b) siige alle tilsammenlagde, hvilken Paastand ærbødigst begiæres at blive læst til Indlæmmelse og Actens Følge. Bem. skriftlige Indlæg dat. Hamnes Tingsted den 24. JUni 1791 blev derpaa læst inden Retten. Hvornæst Malificanternes Moses Samuelsen og Michel Hansen deres beskikkede Defensor begiærede Protocollen følgende tilført:De 2de Malificantere Moses Samuelsen og Michel Hansen som med deres grove udøvede Misgiærninger har bragt det saa vidt med deres Mordiske og Tyveries Forhold, at intet Forsvar paa deres Vegne kan have Stæd til nogen Lindring i deres fortiente Straffe, hvorfor jeg som beskikket Defensor finder mig aarsaget at overlade Sagen til Lands Lov og Rettens ………….Da ingen af de i denne Sag paagjeldende Personer, havde noget meere at tilføre samme, blev af Dommeren efter forvejen skeete conference med Laurettet som Meddomsmænd saaledes eragtet:Denne Sag optages til Doms Afsigelse Løverdagen den 9. Julii førstkommende som er fjorten Dage fra Dato paa Gaarden Lilles…..(?). Da Tingtiiden allerede for 2 Dage var foløbet og ingen af saavel de øvrige efterstaaende Sager som da tilhørte Tinget forrige Aar og de til denne SommerTing formedelst foranstaaende meeget Vitløftige og betydelige Delinqvent Sag ikke paa dette Sommerting har kundet blevet foretaget,saa blev for Retten kundgiort, at den Varsel som saavel i de til HøsteTinget f.a. som dette Aars Sommer Ting, gl. Sager og ligeledes til dette Sommerting indstevnte nye Sager, er givet til saavel Parter som Vidner skal gielde til indeværende Aar første Ting.
Hvorved Tinget blev hevet.