Rettsprotokoll

Nedtegnet av JUSTISPROTOKOLL FOR SENJA OG TROMS 1789-1791 NR.56

Av Ernst Isaksen

 

Anno 1790 af 14 September blev paa Tingstedet Hamnes udi Schiervø Tinglav holdt en af Amtet bevilgede Extra Rett for at undersøge og paa….. et af 2de fra Sverrig overløbne og udi Rejsens Fiord paagrebne Qvæner navnl. MOSES SAMUELSEN og MICHEL HANSEN udøved Indbrud og Tyverie saavel paa Gaarden Selsætter i Astafiords Sogn hos Giæstgiver Hans Harder som siden paa Gaarden Rotsund udi Schiervøe Sogn hos Proprietair Enken Madame Ovidia Fredericha Sal. Hysings. Retten blev betiendt af Sorenskriver Heiberg tilligemed efterskrevne 8 eedsvorne Lavrettemænd Anders Torsen? Hysingjord, Hendrich Hendrichsen Elvenes, Ole Pedersen Langnes, Jacob Thyggesen Acherfiord, Niels Thyggesen Schiaavigen, Samuel Isachsen Elvenes, Elias Eliassen Langsletten, Michel Olsen Ravelsejdet. Amtets Bevilling til denne Extraretts holdelse dateret Altagaard den 14de Juli 1790 tilligemed Propriatair Enken Madme Hysings under 20de Juli næstefter afladte Reqvisition til Stædets? Dommer tilligemed denne Paategning paa Reqvisitionen blev inden Retten læst til Indlæmmelse i Acten. Paa ProprietairEnken Madme Hysings Vægne som Sigteberettiget mødte Mons. Hans Klæboe Liigeledes blev for Retten fremstillet forbemeldte 2de Malificantere Moses Samuelsen og Michel Hansen uden Baand og Tvang. For disse tvende Forbrydere mødte for Retten Lensmand Thomas Gamst og fremlagde i Retten den ham fra Amtet under 14de Juli d.a. meddelte ordre til at paatage sig her for Retten at forsvare bem. tvende Forbrydere, forbem. Amtets Anskikkelse for Lensmanden blev under Retten læst til Indlemmelse i Acten. Actor Mons. Hans Klæboe fremlade derpaa i Retten et af ham under 17 Aug sistleden udferdigete skriftlig Stevning i Anledning af overbem. forøvede Indbrud og Tyverie, bem. (linje mangler i kopien) mægtig at den opleste Stevning var bleven som lovlig forkynt, og da den anden, navnl. Michel Hansen ikke var det norske Sprog mægtig blev for hannem beskikked Tolk Ole Westerberg i Reisen og med (mod?) denne tilstod han iligemaade at Stevningen for ham var bleven forkyndet.

Den 1ste Forbryder navnl. Moses Samuelsen forklarede paa Rettens Tilspørgsel, at han nu var 25 Aar gl. og født i Sverrig paa Kiengis Bruug. Da han kom fra Sverrig her til Landet var han 4 Aar gl. og hans Forældre som han kom med blev boesadt paa Gaarden Ystebye i Kaafjorden udi dette Tinglav. Da han var 16 Aar gl. gik han ud af sine Forældres Huus og gav sig i Tieneste hos Hans Henrich Gamst i Hammervigen hvor han forblev 1 Aar. Fra …. begav han sig i Tieneste hos Sal. Proprietair Johan Hysing hvis efterlevende Enke besørgede denne Forbrydelse paatalt, hvor han blev i Tieneste 3 Aar. Efter dette 3 Aars Forløb opholdt han sig Sommeren over i Hamervigen og drog derpaa tilbake til Sverrig hvor han opholdt sig 2de Aar og kom derpaa tilbage igjen fra Sverrig udi dette Foraar til Astafiorden hvor han opholdte sig hos Guldsmeden Augustinus Røgh paa Sælsætter . I medens han opholdte sig paa dette sidste Sted gik han natten ttil en Mandag ned i Giæstgiver Hans Harders Gaard paa Nedre Sæsætter og under en Bod som stod nede ved Søen saae han at et bord var løst i Gulvet hvorigjennem han gik ind i Boen og der udtog af en aaben Kiste 27 Sølvskeer, 3 par Skoespender, 3 Sølv Begere, 1 stk Kattuun (?), 1 stk rødt overkast , 1 ….Spende, 4 p 8 sk i Penge, 1 Eske Tobak, 1 Daase af …., 2 p Sølv Knapper, 12 smaae Sølv Mallier og 3 stor, 1 p Sølv …., 6 smaae kantede …… ,som han ikke vidste enten de var af Sølv eller andet Metal. Disse 6 Knapper glemte han efter sig udi Guldsmed Røghs Nøst paa Sælsætter og endnu 2 par store Knapper som han har midst underveis. Det som gav han Anledning til at gaae ind i denne Boe og borttage det som han har opgivet, var at en Dreng som tiened hos Provst Sr. Kildal i Astafiorden ved navn Adam som var en Qvæn fortalte ham Søndgas Morgenen før han gik ind i Boen om Natten derefter at Michel Hansen som tilligemed ham for denne Rett var bleven indstevnet havde været i same Harders Boe og udtaget noget Brendevin og nogle Penge men hvor meget vidste han ikke. Da denne Adam fortalte ham dette, saae han at han var bekiendet(?). Efter at han om natten havde udtaget af Harders Boe de anmeldte Sager, talede han om Mandagen derpaa med Michel Hansen som var i Harders Huus og fortalte ham hvad han havde udtaget om Natten af Boen, hvorpaa de begge blev enige om at tage Sagerne med sig og rømme bort. —- gik de begge til Stranden nedenfor Ibbestads Præstegaard og tog en der paa Foldt(?) liggende Baad med hvilken de fortsatte Reisen nordefter lige til Rejsen her i Tinglavet hvor de alle disse medbragte Sager hos hans Faster Berreth Michelsdtr. som er gift med Johannes Erichsen paa Gaarden Paskabuth, som fandtes villig til at tage det i sin forvaring efter at han havde givet hende til kiende paa hvilken Maade de var kommet til de medbragte Sager. Efter at han havde efter…. altting til sin Faster, reiste de begge tilsammen Søerefter hvor han agtede at besøge sin Moder som boer i Lyngen, men da han underveis kom til Hamervigen, fik han at høre at der var skeet Spurning efter ham, hvorfor han ikke torde vove at fortsette Reisen, men tog strax Touren tilbage igjen til sin Faster. Da han var kommet tilbage igjen til sin Faster for videre at fortsette Reisen til Sverrig bad Fasteren tilligemed hendes Mand at de skulle reise til Rotsund til Madme Hysing og hevne den Uræt som hun skulle have giort………………………………. ingen Betaling skulle have faaet for, .. at sette Ild paa Madme Hysings Gaard og borttage fra hende alt de kunde komme over, samt om det var muligty og de kunne komme til dermed, da at tage Livet af Madme Hysing. For at føie hans Faster og hendes Mand udi deres begiæring, gik de begge, baade han og Michel Hansen over Fieldet fra Reisen og kom andre dagen derefter, navnl. Løverdag til Rotsund hvor de begge … i Skiul i Skoven strax overfor Gaarden. Da de saae fra det Sted hvor de laae at Madme Hysing med eendel af sine Folk reiste fra Gaarden, biede de at gaa ned til Gaarden indtil om Aftenen efter at de kunde slutte sig til at de Hjemmeværende Folk var gaaet til Sengs. Da de var kommet ned i Gaarden omtrent ved Midnats Tider, krøb Michel Hansen gjenem en Lufthul som findes paa den i Gaarden staaende Grundmuurede Kiælder, og kom ud igjen til ham af samme Aabning med 6 Kavringer, 2 StumpeBrød og 3 Boutellier Viin som de satte efter sig udenfor samme Aabning af Kiælderen. Derfra gik de ind i Borgerstuen og da de saae at Stine paa Gaarden ennu var oppe, forblev de der inde indtil de fornam at alting var rolig og stille. Hvorpaa de forsøgede sig her til den paa Gaarden staaende Stabur, tog Vinduet ud, brød med en Tvær Stang i tue JernStengerne som sod for Vinduet. Derpaa brød han, Navnl. Moses Samuelsen, ind igjennem Vinduet i Staburet. Men Michel Hansen blev staaende udenfor for at passe paa om der skulle komme nogen ud af Huset for at se dem. Da han var kommen ind paa Stabueret saae han 2de der staaende Kister med Nøglerne udi hvilke han strax aabnede og deaf udtog, 1 SilkeSkiørt(?) og Kiole, 1 sirtses Schlafvest(?), 1 sistses Vest, 1 rød Trøie(?), 2 ….Skind, 2 Paruqver, 1 Sukkertop og noget Tobak, hvormeget vidste han ikke, noget Krudt og tvende Tørklæder, 1 Flaske med noget Brendevin udi, 1 Sølv Daase. Disse ting som han havde fundet paa Staburet, tog de med sig og bar et Stykke uden for Gaarden. Derefter gik de tilbage igjen i Gaarden og forsøgede sig til at … kome nærved DagligStuen, hvor Michel Hansen med en Bøsse som de havde taget i Borgstuen slog det eene Vindu ind og det andet Vindue slog han halvt ind med en Øxe som han havde fundet i Gaarden. Da dette var giort, krøb han,navnl. Moses Samuelsen ind igjennem Vinduet og Michel Hansen blev staaende udenfor med Bøssen for at skremme Folkene i Huuset i fald nogen skulde komme ud. Bøssen som Michel Hansen havde, forklarede Moses paa Rettens Tilspørgsel at de ikke havde ladt (ladet), vidste ei hellere den Tid om den var ladt, me da de siden forlod Gaarden, kom de i Erfaring om at der laae en Kugle i Bøssen ,men intet Fængkrudt.

Da han var kommen ind i Kammerset, tog han først en paa Bordet staaende Sølvkande og leverede ud til Michel. Derpaa saae han i Kammerset 1 Dragkiste som han aabnede med at hugge til Klaffen. Inden for Klaffen i nogle smmae Skuffer fant han endeel Penge bestaaende i Banco Sedler som han tog til sig, og da han sidenefter overtalte dem, befandtes de at beløbe sig til 73 Rdlr. (?) saavidt han kan mindes, dog er han ike i stand til at sige med visshet at det var den Summa. Dessuden fandt han i en anden Skuffe 6 Sølvskeer som han tog med sig , 1 SvampeHuus og en anden liden ting af Sølv som han ikke kunde navngive. De store Skuffer som er nedenunder i Dragkisten aabnede han ligeledes med Øxen, men tog intet af disse Skuffer siden han hørte at der var Folk oppe i Huuset og at disse raabte paa en deel Mandfolk hvilket skrækkede ham og hans Kammerat saaledes at de strax derpaa tog Flugten og gik tilbage igjen til Reisen hvor de afleverede noget af de borttagne Sager til hans Faster og med de øvrige agtede de at fortsætte ……. (linje mangler i kopien) imod ReisFossen kom de ud af deres Vej og blev forvildede, og som de ikke havde noget mere Mad at leve af, nedgrov de der oppe ved Fossen de Sager som de havde med sig og besluttede derpaa at tage Vejen tilbage igjen for at kiøbe sig Mad. Tl den ende (+) forferdigede de sig en Flaade af Tømmer for at komme for at komme med den ned ad Elven. Underveis gik Flaaden i Støkker for dem, hvorpaa de besluttede at tage sin Tilflugt paa en Holme i Elven hvor de siden blev paagrebne. Efter at denne Forklaring var bleven afgivet,begiærede Actor at Malificanter maatte af Retten blive forelagt disse 2de Spørgsmaal:

  1. Om han havde fundet Madme Hysing i Kamerset, ville han da have fuldbyrdet Fasterens og hendes Mands Tilraadelse?2. Var han og Michel Hansen ikke overtalt om at giøre Modstand i fald nogen den Tid da de stjal(?) ville have grebet dem?

 

Til 1.sp. svarede Moses Samuelsen at det var slet ike hans Tanke hverken at slaa Madme Hysing ihjel eller sette Ild paa Gaarden, men han havde nok sagt til Fasteren og Fastemanden for at fornøie dem at han skulde giøre det.Til 2.Sp.: blev svared, at de slet ikke hadde foreladt sig at giøre nogen Modstand ifald der havde indfundet sig nogen for at gribe dem..Til Slutning anmeldte Delinqventen godvillig og uden nogen Tilspørgsel at han inde i Reisen tog 1 Kjeddel som laae paa en StueTag og var Jens Knudsen Sørkiosen tilhørende for at kaage Maden i samme. Denne Kjedel bar han paa sin nedrejse til Rotsund 1/2 Miils Vej og derpaa skjulte den under 1 TræeRod, hvor han lagde Torv over den. Delinqventen Moses Samuelsen som tilstod at alting fandtes rigtig anført efter hans Forklaring, og at …. (linje i kopien uleselig)med Sandhed.

 

Det 2den Malificant navnl. MICHEL HANSEN giorde for Retten saadan Forklaring:

 

Efter den af Retten udnevnte Tolks Opgivelse. Han er født i Sverrig udi byen Pajala, og er nu 20 AQar gl. Udi indeværende Aars Foraar kom han tilligemed Moses Samuelsen ned fra Sverrig til Astafiorden hvor han gav sig i Tieneste hos Giæstgiver Hans Harder . Paa Rettens Tilspørgsel erklærede han at han endnu var ukonfirmeret. Imedens han var i Harders Tieneste fortalte en qven ved navn Adam som er i Tieneste hosProvsten Sr. Kildal i Astafiorden at der i en Boe som stod nede ved Søen paa Gaarden Sælsætter og er Harder tilhørende skulde findes en løst Bord i Gulvet, hvorigjennem han kunde bryde sig ind i denne som givne Beretning gav ham Anledning til at gaae ned til Stranden for at efterse om det forholdt sig saaledes, og da han fandt det at være rigtig, gik han en Søndags Aften omtrent klokken 10 igjennem den forefundne Aabning ind i Boen hvor han af en der liggende BrendeviinsTønde tappede udi en Flaske som han fandt i samme Boe 2de Pæler Brendevin, men enten det var anhalt eller Fransk,det forstod han sig ikke paa. Dessuden tog han med sig af en i Boen staaende Bolle 3 Ort i Penge, samt 1 rød Hue. Udi Bollen laae fleere Penge af Kaaber Myndt men af disse tog han ingen med sig. Meere erklærede han at han slet ikke tog md sig denne Gang, men en Dags Tid derefter tog han udi Bislaget et par Støvler som tilhørte hans Husbonde. Samme Søndag som han allerede har forklaret, talede han med den forhen benevnte Adam, der fortalte ham at Moses Samuelsen skulde have stiaalet fra Harder for en 400 rd.(?) Støvler (?), og ifald han nu ikke rømte bort tilligemed Moses saa blev han ulykkelig. Mandag Aften derpaa viste Moses Samuelsen ham det han havde taget …… (linje uleselig i kopien)… at giøre Selskab med sig da han agtede at rømme bort, og naar han ville giøre dette lovede Moses ham et Belte om Livet af det Tøy som hav havde taget i …..Dette tilbud antog han og derpaa tilligemed Moses tog en Baad som paalaa nedenfor Gaarden paa Ibbestad, og med denne reiste de nordover indtil Reisen, hvor de aflaae de .Varer og Sager som Moses havde taget hos Harder til hans, navnl. Moses` Faster der tog samme under sin Bevaring undtagen 1 par Støvler som Moses havde paa sig. I fra Reisen reiste de sammen Søen efter og agtede sig ind til Lyngen til Moses`Moder hos hvilke de vilde faa sig Kost for derefter at begive sig paa………….. mod Qvitnes. Da de var kommen til Hammervigen fik de at høre at der var skeet Spurning efter dem, besluttede de at reise tilbage igjen til Reisen til Moses`Faster. Da de var kommet tilbage igjen, hørte han at Moses`Faster tilligemed hendes Mand bad Moses om, at han ville tage Livet af Madme Hysing, fordi de ikke havde faaet Betaling af hende for en deel Tømmer og Smør som hun skulde have faaet hos dem, men hvormeget det var af hvert Slags det hørte han ikke. Fra Reisen begav de sig Søen efter til Rotsund i den Hensikt og Tanke at røve Madme Hysing og derefter tage Livet af hende. Løverdags Aften kom de til Rotsund over Fiældet og laae i Skiul ovenfor Gaarden i Skoven, og da de saae derfra at Madme Hysing reiste bort fra Gaarden, biede de indtil om Aftenen førende de gik ned til Gaarden. Da de var kommet ned til Rotsund bad Moses ham, at han ville gaae ind i den muurede Kiælder igjennem en Aabning som findes paa samme. Dette gjorde han og udtog af samme 8 Kavringer og 4 Boutellier hvilket alt han udleverede igjennem Aabningen til Moses som tog imod samme. Hva der fandtes i Boutellierne enten det var Viin eller Brendeviin det vidste han ikke siden Boutellierne blev glemt af dem og blev staaende ved Kiælderen. Da de var gaaet ud af Kiælderen, gik de sammen ind i Borgstuen hvor de sad en Tid lang, og Moses var da ikke betenkt paa at giøre noget videre i Gaarden, men da han saae en Bøsse som hang under Loftet, fik han Lyst til at vove meere, og tog Bøssen med sig. Fra Borgstuen gik de sammen til Stolpe Bure hvor Moses staaende paa en Stol tig Vinduet ud og med Hænderne brekkede Jernene som stod indenfor i Vindues Karmen. Igjennem Vinduet krøb Moses ind i Staburet, men han blev staaende udenfor. Paa Staburet tog Moses 1 silkes Klædning, 2 Ræve Skind, noget Tobak, efter hans skiøn 20 Merker, 3 Tørklæder, noget Krudt, omtrent 2 Mrk, 1 Kiørrel af Sølv som kunde tages op midt paa, nogle Kavringer, 1 silkes Top, 1 kartuuns Boss(?), 1 rød Trøie. 1 kartuuns Væst,2 Paruqver, meere mindes han ikke der blev taget paa Staburet, med mindre det skulde være 1 Daase af Sølv, som han ikke ret mindes om den blev tagen paa Staburet eller ikke. Alle de Ting som Moses tog paa Staburet leverede han ud gjennem Vinduet til ham, og de begge laae disse Ting et stykke udenfor Gaarden og laae dem under en Klippe. Da de havde bevaret disse Ting under Klippen,sprang de tilbage saameget de vandt til Vinduerne paa Kammeret som er nær ved Stuen, hvilke Vinduer de begge sloge ind, han med en Øxe det enemog Moses det andet med Bøssen. Da Vinduerne paa saadan maade var blevne udslaget,brød Moses ind i Kammeret, og han blev staaende udenfor med Bøssen som blev ham overleveret af Moses. Det første som Moses leverede ham ud af Vinduet var 1 Sølv Kande. Derpaa hørte han at Moses huggede med Øxen saa at Laasen sang i Gulvet, men hvad det var Moses huggede paa, det saae han ikke siden han gik bagom Huset. Imedens Moses var inde i Kammeret (her mangler ei linje i kopien) … bøssen , ei hellere vidste de at den fandtes ladt (ladd) førend de kom ud til Rotsund Elven da saae Moses paa Bøssen og merkede at den var ladt. Av det øvrige som Moses tog i Kammeret saae han intet førende han kom udi Skoven. Da visede Moses ham samme som han havde puttet i Barmen. Disse Ting bestod i 6 Sølv Skeer, 1 Sølv Kiørrel forgyldt indvendig, tilligemed en Deel 5 dalers? og 1 dalers Sedler, men hvor meget han havde af disse det vidste han ikke, vel fortalte Moses ham hvor stor Summa det var, men nu kunde han ikke mindes samme. Baaden som de havde taget med sig fra Astafjorden fortalte han paa Rettens Tilspørgsel at de havde sat efter sig paa Ravelsejde, men Seglet til Baaden førte de med sig til Reisen hvor de forvarede samme under en Klippe. Det samme forklarede Moses henhørende Baaden og Seglet. Da de var kommen tilbage igjen til Reisen fra Rotsund forklarede Michel Hansen at alt Sølvet og noget af Pengene blev af Moses afleveret til hans Faster paa Paskabuth. De øvrige Sager tog de med sig og nedgravde i Jorden under en Klippe med Torv over. Da dette var skeet, erklærede Moses at han agtede sig tilbage igjen til Skiærvøen hvor han havde i Sinde at besøge Kirkestuerne i sær de hvor han vidste der fandtes gode Klæder. Blant Stuerne nevnte han især Niels Giævers, og naar dette var bleven fuldført sagde han at han inde i Reisen vilde stiæle Hæster for at reise op med til Sverrig. Aarsagen til hvorfor de vendte tilbage igjen fra Reisen var ellers denne at de manglede Mad, og da de ikke orkede at gaae længre giorde de sig en Slede af Tømmer, paa hvilken de agtede at drive ned ad Elven. Men da denne Flaade underveis stødte paa et Træe som laae i Elven, hoppede han først af Flåden paa Landet og siden Moses. Paa Flåden blev liggende igjen Øxen tilligemed…… (linje mangler i kopien) ….. liggende Holme, hvor de begge blev grebne. Endelig og til Slutning forklarede han, at naar de først vel var kommen over til Sverrig med det de havde taget, saa skulde de faa flere med sig fra Sverrig og da for Alvor røve og plyndre fra alle formuende.

 

De udi denne Sag indstevnede Vidner: navnl. Stine Nielsdtr. Hammervigen, Rachel Maria Harder og Anna Margrethe begge paa Rotsund, Isach Johannessen, Lars Andersen, Anders Mathiassen og Peder Pedersen alle af Reisen, Torben Gamst Rotsundelven og Thomas Hendrichsen sammestedes mødte personlig for Retten og efterat Eedens Forklaring var bleven dem af Lovbogen forelest og de dessuden af Retten var bleven fomanede at agte sig for MeenEed hvor(?) med oprakte Fingre paa Sandheds Usiigende og aflagde saadanne Forklaringer navnl.;

 

Det 1.ste Vidne Stine Nielsdtr. Hammervigen ,37 Aar gl.,giorde denne Forklaring. Løverdagsnatten efter St.HansDag dette Aars Sommer imedens huns var i Arbeide hos Madme Hysing og efterat hun tilligemed de 2de andre hjemmeværende Fruentimmerne allerede havde lagt sig til Hvile, hørte hun,at der blev nogen Allarm i Gaarden og at først det eene Vindue i Kammeret som var nær ved Stuen blev indslaget, og derpaa det andet Vindue i samme Kammer. Denne Allarm satte hende i Skræk da hun troede at der var Spøgerie i Gaarden, hvorfor hun skyndte sig ud af Stuen som er nær ved Kammerest og hvorfra tilligemed Rachel Maria Harder laae for at see hvad der var paa Færde. Da hun kom udenfor StueDøren saae hun et Menneske at staae uden for Kammer Vinduet som strax løb i Skiul bag Naaven paa Kammeret da han saae hende. Derpaa hørte hun en Dør i Kammeret blev hugget meeget …….. (linje i kopien mangler)…der staaende Chatol. Kort derefter , da hun havde raabet om Hjelp og kaldet paa adskillige Mandfolk, omendskiønt ingen af disse var Hiemme,hvilket skeede for at skremme de der var i Kammeret, saae hun at en Mandsperson med en Øx i Haanden kom ud av Kammeret gjennem Vinduet. Paa Rettens Tilspørgsel erklærede Vidnet at hun verken kiendte den som kom brydende ud av Kammers Vinduet, ei heller den som stod udenfor med Bøsse i Haanden, men hun sluttede sig til at det var de Samme Tyve som havde giort Indbrud hos Harder siden de nyeligt var bleven underrettet om at disse skulde hav været i Hammervigen. Actor begiærede at Retten endnu vilde tilspørge dette Vidne følgende Questioner, navnl. 1. Om Vidnet ikke saae ind i Madame Hysings Kammer strax at Tyverne var bortgaaet, og hvorledes der da saae ud. 2. Om Vidnet ikke kunne se at den Tyv som brød ud gjennem Vinduet havdre stukket noget i Barmen af de stiaalne Sager, som da var bortkommen. Disse tvende af Actor fremsatte Spørgsmaale blev af Retten forelagde og fremsatte for Vidnet som besvarede samme saaledes: navnl. til 1ste Question: Da Tyverne var gaaet fra Gaarden, gik hun tilligemed Rachel Maria Harder og Anna Margrethe ind i Kammeret, og der saae de samtlig at Chatollet var bleven synderhugget paa Laaget, Skufferne til samme opbrækkede, og endeel Papirer strøede omkring paa Gulvet, hvor der desuden laae Glasstykker af de synderslagne Vinduer og endeel Stykker af Vinduesrammerne. Til 2. Q. svarede Vidnet. Den som krøb ud af Vinduet syntes hun havde noget i Barmen, men hva det var det kunde hun ikke siige. Til Slutningen forklarede Vidnet at efter Tyvernes Bortgang fra Gaarden, blev hun vaar at Vinduet paa Staburet var udtaget og de i VinduesPosten staaende Jernstenger udbrækket samt at der nede med Staburet stod nogle tomme Flasker.

 

Da hverken Actor eller Defensor paa Rettens Tilspørgsel havde noget videre at tilspørge dette Vidne, blev samme fra Retten afskeediget.

 

Det 2de Vidne, Rachel Maria Harder, fremstod derpaa for Retten og giorde saadan Forklaring: Samme Løverdags Nat som det første Vidne havde forklaret Klokken omtrent 1 1/2 (?)blev hun opvekt af sin Søvn ved den Allarm og det Indbrud som skeede igjennem Vinduerne der blev sønderslagne paa det mod Stuen værende Kammer. Da hun var bleven opvakt af Allarmen, løb hun strax til Døren som gaar fra Stuen til Kammeret og saae igjennem Nøglehullet at der var et Menneske i Værelset som havde et Instrument i Haanden, men enten det var en Øx eller en Kniv det kunde hun ikke skiønne. Dette samme Menneske hørte hun tale i Kammeret ligesom der skulle være fleere tilstede og spørger om enten han skulle brække Chatollet som stod der inne bag til eller for til (foran), hvorpaa det selvsamme Menneske svarede :Hug kuns friskt til. Dette giorde Vidnet frygtsom saa at hun løb til Døren og da hørte hun at der blev hugget meget sterkt i Kammeret, og da Tyven var gaaet bort, gik hun ind tilligemed fleere i Kammeret, og da saae de samtlig, at Mdme Hysings der staaende Chatol var bleven opbrækket tilligemed sine Skuffer og KLaffer paa Chatollet hugget i 3-4. Da Tyven forlod Gaarden, saae hun at han havde en i følge med sig hvoraf den eene bar en Bøsse på Skulderen og den anden Øxen. Den eene af disse Personer syntes hun at drage Kiendsel paa og at det var den samme Moses Samuelsen som forhen havde …… i Rotsund. Da de forlod Gaarden saae hun at den eene bar en Paque (Pakke?) med sig som hang paa BørsePiiben. Efter Tyvernes Bortgang gik hun paa Staburet, som hun havde Nøgelen til den yderste Dør og der saae hun at den indre Dør var aabnet og i Staburet laae omslengt paa Gulvet det som forhen havde lagt i 2de der staaende Kister og at en Krudtkagge stod midt paa Gulvet. Vinduet i Staburet fandtes udtaget og JærnStengerne som stod i VinduesPosterne opbrækket og da savnede hun strax endeel afde Sagerne som var bortstiaalne af Kisterne.. Dette Vidnet forklarede ellers at hun ligeledes i Kammeret til Stuen hvor Indbrudet var skeet savnede strax Sølvkanden og endeel Sølvskeer. Udi Skiaaen som stod nær ved Gaarden saae ligeledes Vidnet at der med en Kniv var giort en Aabning i Skildterne saa stor at en Haand kunde gaa igjennem, og at der var bleven udtaget halvdelen af en Ost som fandtes overskaaret. Ved Kielderen som var Grundmuret i Gaarden fandt hun 3 fulde Boutellier og inde i Kielderen savnede hun tvende Brød. Dette Vidnet blev derpaa fra Retten afskeediget.

 

Det 3die Vidne, navnl. ANNA MARGRETHA , 27 Aar gl. og tienende paa Gaarden Rotsund hos Madme Hysing blev derpaa for Retten fremkaldet, og giorde saadan Forklaring: Den samme Løverdags Natt da Klokken var 2 eller 3, som de to første Vidner har ommeldt, hørte hun liigeldes det Indbrud som skeede igjennem Vinduerne som bleve synderslagne paa et Kammers som er nær ved Stuen og hørte liigeledes at der i Kammeret blev hugget. Da Tyverne var gaaet bort af Kammeret, kom hun ind og saae at Madme Hysings Chatol var bleven synderhugget og Skufferne opbrækket, og at der paa Gulvet var omslengt endeel Papirer. Da Tyverne forlod Gaarden , saae Vidnet at de vare 2de i Selskab sammen hvoraf den eene bar en Bøsse og den anden en Øxe. Da de gik fra Gaarden bar de et hvidt Klæde med sig. hvorudi noget fandtes indpakket. Paa Staburet paa Gaarden saae hun et Vindue fandtes udtaget og JærnStengerne som stod i VinduesKarmen afbrukket. Dette Vidne havde hverken Actor eller Defensor videre at tilspørge, hvorpaa samme af Retten blev afskeediget.

 

For de 4 Vidne fra Reisen, navnl. ISAK JOHANNESEN, LARS ANDERSEN, ANDERS MATHIASSEN OG PEDER PEDERSEN begiærede Actor følgende Questiner fremsatte: 1. Da Vidnet i lag med fleere blev udskikked af Madme Hysing at søge efter de Tyve der havde bestiaalet hende, hvor eller paa hvilket Sted traf han de her for Retten actionerede Misgjærningsmænd? 2. Da Michel Hansen fulgte med for at giøre Anviisning paa de stialne Sager, hvor blev da samme funden?3. Fandtes de her for Retten foreviiste Sager ikke nedgravne i Marken, eendel Banko Sedler undtagne som fandtes i en Tegnebog og som Moses Samuelsen havde paa sig da han blev greben?

 

Vidnet ISAK JOHANNESSEN fremstod derpaa for Retten og besvarede førbenevnte Questioner saaledes, navnl. til:1. Det var paa en Holme i Reise Elven han traf Moses Samuelsen og Michel Hansen, der havde bestiaalet Madme Hysing, og paa det Sted greb han tilligemed med savnede Selskab dem.Til 2 Qu.: Det var henved 8 1/2 Miil fra Søen af oppe ved ReisElvens Foss at de bortstiaalne Sager blev funden efter Tyven Michel Hansens Anviisning.Til 3.Q.: De her for Retten foreviiste Sager saavel af Sølv som Klæder m.m. erklærede han at være de selvsamme som de oppe ved Reis Fossen fandt nedgravet i Marken indlagde i en SpaanKurv undtagen Sølkanden som var lagt bagom Kurven.Da Tyverne var bleven paagrebne og medbragte til Peder Bersvendsen i Reisen saae Vidnet at der blev (linje uleselig i kopien)… der fandte endeel Banco Sedler som han erindre beløb sig til 66 rd(?). Dette Vidne havde hverken Actor eller Defensor noget videre at tilspørge, hvorpaa samme fra Retten blev afskeediget.

 

Det 2 Vidne navnl. LARS ANDERSEN, er boesat paa Gaarden Røielen i Reisen blev derpaa for Retten fremkaldet og besvarede forudnevnte 3de Questioner saaledes:1. Moses Samuelsen og Michel Hansen, som havde bestiaalet Madme Hysing og han tilligemed de øvrige var bleven udsendt til at op……, bleve fundne udi en Holme udi ReisElven hvor bem. Tyve havde giort Varme hvilket røbede deres Ophold sammesteds.2. I en Spaandkurv som var nedgravet ved ReisFossen fandtes Tyvekosterne nedlagde undtagen Kanden som laae udenfor Kurven. Alle de bortstiaalne Sager blev efter Tyven Michel Hansens Anviisnng funden.3. Erklærede Vidnet at det var de selvsamme sager som han nu saae her for Retten, der fandtes ver ReisFossen . Hos Peder Bersvendsen saae Vidnet at der var en Tegnebog hvorudi der fandtes endeel Banco Sedler, men de der blev taget og funden hos Moses Samuelsen og Michel Hansen blev indbragt der efter Paagribelsen det saae han ikke .For dette afhørte Vidne som selv ikke var det norske Sprog mægtig, var Torben Gamst Rotsundelven tolk efter Rettens Udnævnelse. Da hverken Actor eller Defensor havde noget videre at tilspørge dette Vidne blev samme fra Retten afskeediget.

 

Det 3die Vidne,ANDERS AMTHIASSEN, boende paa Gaarden Tømmernes besvarede det første Q. saaledes: Han var ikke med at paagribe de for Retten værende Tyve, men den Flaade som Tyverne havde forfærdiget for at komme Elven ned paa,den fandt han og paa samme laae en Bøsse og 1 Øxe som han tog under sin Forvaring. Den 2de Q. frafaldt Actor siden Vidnet ( uleselig i kopien.)….efter Tyven Michel Hansens Anviisning. Da ingen hverken Actor eller Defensor havde dette Vidne meere at tilspørge, blev samme fra Retten afskeediget.

 

Det 4de Vidne,PEDER PEDERSEN, som er boesat paa Gaarden Kielderen i Reisen, svarede til 1) saalede:De omspurgte Tyve Moses Samuelsen og Michel Hansen blev fundne og paagrebne af ham og hans Kamerater paa en Holme udi ReisElven. Siden dette Vidne ikke var mad dem som fandt de stiaalne TyveKoster ,frafaldt Actor de 2de andre Q. hvorpaa Vidnet fra Retten blev afskeediget.

 

De 2de sidste Vidner TORBEN GAMST og THOMAS HENDRICSEN RotsundElven begiærede Actor af Retten at maatte blive tilspurgt1. Om de her for Retten foreviiste Sager vare blevne fundne i Skoven?2. Om de ikke hørte at Moses Samuelsen hos Peder Bersvendsen i Reisen truede og udlod sig med at han vel skulle slippe løs uagtet han nu var bleven anholdt og da ville han komme med flere for at stiæle og røve paa nye?3. Om ikke Moses Samuelsen var ikledt den Slafkoss (?) som nu for Retten anpresenteres.4. Om der ikke blev funden i Moses Samuelsens Barm en Tegnebog med Banco Sedler udi. Disse 4 Q. blev efter Actors Anmodning af Retten fremsatte for de 2de Vidner og blev samme saaledes besvaret af Vidnet Torben Gamst som fremstod for Retten. Til 1) svarede Vidnet han var ikke med dem som fandt Tyvekosterne i Skoven, følgelig kunde han ikke besvare dette Spørgsmaal.Til 2) Da de som havde paagrebet de for Retten staaende Tyve, kom med dem til Peder Bersvendsen i Reisen og Vidnet der lagde Jærn paa Moses Samuelsen, hørte han at bemeldte Moses sagde disse skulle ikke holde ham. Siden da de var vare underveis fra Peder Bersvendsen til Rotsund hørte han (to uleselige ord i kopien) at Moses Samuelsen talede om at der var vendendes fra Sverrig 200 stk(?) og naar disse kom ind, saa vilde han paatage sig at være deres Anfører og Veiviser og fare omkring for at stiæle hos Hans Klæboe, Niels Giæver,Johan Peter Gamst, Johannes Michelsen og Hans Emaus.Til 3) Moses Samuelsen fandtes iført den samme Slafross(?) som nu blev vist i Retten da dem som havde paagrebet ham bragte ham til Peder Bersvendsen i Reisen.Til 4) Vidnet tog selv ud af Moses Samuelsens Barm den omspurgte Tegnebog hvorudi fandtes ved Optellingen 66 rd(?). Hos Michel Hansen fandtes en Pung med 2 Skillinger(?) udi smaae Penge. Dette Vidne blev derpaa fra Retten afskeediget.

 

Det 2de Vidne THOMAS HENDRICKSEN Rotsundelven besvarede forbemeldte 4 Q. saaledes:Til 1) svarede Vidnet: han var ikke med dem der fandt TyveKosterne i Skoven.Til 2) Da Jærnene ble paalagt Moses Samuelsen hos Peder Bersvendsen i Reisen af Torben Gamst,hørte Vidnet bem. Moses at sige: Disse Jærn skal ikke holde mig! Paa Vejen fra Peder Bersvendsen til Rotsund hørte end videre Visnet Moses Samuelsen sige at han ventede 200 Personer ned fra Sverrig og naar disse var komne ville han give dem Anviisning hvor de skulle stiæle, navl. hos Niels Giæver, Hans Klæboe, Johan Peter Gamst, Hans Emaus og Johannes Michelsen.Til 3) Da Moses Samuelsen blev bragt til Peder Bersvendsen i Reisen, saae Vidnet ham iført den Slafross(?) som blev ham foreviist her i Retten.Til 4) I peder Bersvendsens hus saae Vidnet at Torben Gamst udtog af Moses Samuelsens Barm en Tegnebog hvorudi han mindes ikke …… end at der fandtes 66rd i Banco Sedler. Dette Vidnet blev derpaa fra Retten afskeediget.

 

De saavel fra Sr. Hans Harder som Madme Hysing bortstiaalne Sager vare tilstede i Retten, nogle faae Ting undtagne som ikke fandtes, da de øvrige blev fundne efter Michel Hansens Anviisning til at vurdere de bortstiaalne Sager blev udnevnt 2de Mænd, navnl. Jens Christian Stabrun, Hamnes og Torben Gamst, Rotsundelven som forfattede en Specifiction over samme tilligemed en efter beste Skiønsomhed fastsat Taxation derover. Bem. Specificationer bleve derpaa overleverede af bem. 2de Mænd til Retten og der læste til Indlæmmelse i Acten.

 

Mons. HANS HARDER fremstod for Retten og erklærede at han vedkiendte sig de TyveKoster som var ham tilhørende ob bekreftede med sin corporlige Eed for Retten at samme var ham frakommen imod hans baade Vidende og Vilje, hvorpaa bem. ham tilhørende Sager blev ham af Retten overleverede. I ligemaade fremstod for Retten Proprietair Enken Mad. Hysing og ligeledes vedkiendte de hende af TyveKosterne tilhørende Sager, samt bekreftede med sin corporlige Eed for Retten at de var hende frakommen mod hendes Vidende og Vilje, hvorppa bem. hende tilhørende Sager blev hende af Retten tilbageleverede.

 

Actor leverede derpaa i Retten et af de 2de Mænd Torben Gamst og Thomas Hendrichsen forfattede Dokument, dateret Reisen af 6.Juli 1790 som oplyser at de 2de Delinquenter intet er….. . Bem. Document blev inden Retten læst til indlæmmelse i Acten. End videre leverede Actor i Retten Sogne Presten for Schiærvøe Præstegiæld Hr. ANGELS under 13 …. udfærdigede Attest betræffende TyveDelinquenten Moses Samuelsen. Bem. Attest blev læst til Indlæmmelse i Acten. Actor begiærde end vider i Protocollen tilført: Da det ved Examination af Dommeren her for Retten er bleven sagt af de 2de Maleficatere Moses Samuelsen og Michel Hansen at han navnl. Moses Samuelsens Fasters Mand JOHANNES ERICHSENI Reisen skal være impliceret i Sagen, deels som Tyvs Hjælper og Deels som tilraadere til den af Moses Samuelsen sidste forøvede Misgiærning, skal…….. Forordningen af 21Maji 1751 at det er Actors Pligt, naar saadan en Bekiendelse er skeet, lovligen at indvarsle de paagjeldende for at confrontere dem med Delinquentenes Udsiigende. Da nu Johannes Erichsen med Kone og Børn er bortrømt, saa maatte det behage den velædle Dommer at tilspørge Lavret (lagretten) og tilstedeværende Almue, om det ikke forholder sig saaledes, og naar dette forholder sig saa, tror Actor ikke at han kan paalegges umulige Ting til at indkalde eller indvarsle saadan en undvigt Mand som ingen Steder vides hvor han er at finde, ei heller formodes det at denne Sag Drift ved Retten formedelst Johannes Erichsens ikke tilstedeværelse derved skulle blive standset eller hindret.

 

Efter Actors Begiæring blev Lavrettet og den tilstedsværende Almue tilspurgt om det var dem bekiendt at Johannes Erichsen i Reisen med Kone og Familie er bortrømt, og ligeleedes om de var vidende om hvorhen denne Familie skal have taget Flugten. Hertil blev nu enstemmigt svaret af Lavrettet saavel som tilstedeværende Almue: Det er dem meget vel bekiendt at Johannes Erichsen med Kone og Børn har først i August maaned forladt sit Huus og Hiem i Reisen, men hvorhen han har taget Flugten, det er dem gandske uvisseligt.

 

End videre var Actor begiærende:Da disse søgte Delinquenter har udsagt at der skal være en Qven i Astafjorden ved Navn ADAM , der skal have givet dem Anledning til at bestiæle Sr. Harder, saa forinden Actor vilde skride til nogen Doms Paastand i denne Sag, maatte (linje uleselig i kopien)………………….. begiære den udsat indtil det kan blive oplyst og godtgjort hvorvidt det er Sandhed at bem. Qvæn i denne Tyve Sag kan være impliceret.

 

Delinquentene af Amtet beskikkede Defensor begiærede Protocollen tilført følgende:Efter den Bekiendelse og Tilstaaelse som de 2de Misgiærningspersoner Moses Samuelsen og Michel Hansen har inden Retten tilstaaet og bekiendt, saavelsom de indstævnede og inden Retten afhørte Vidneførelse over dem, finder jeg intet som kan fritage dem for Undgiældelse for begangne Misgiærninger, undtagen Dommeren vilde tage i Betraktning den Bekiendelse de inden Retten har givet at de være instigerede af onde Mennesker navnl. Adam tiennende hos Provsten Kildal paa Ibbestad til at begaae Indbrud og Tyverie hos Sr. Harder i Astafiorden, og BIRTHE MICHELSDTR. Paskabut og hendes Mand at begaae Indbrud og Tyverie hos Mad. Hysing. Desuden har jeg paa de 2de Delinquenters Vægne at giøre Paastand saalenge de bliver siddende i Fengsel og Arrest forinden de erholde Lavrettens Dom, da de imidlertid maa blive begagnede og medhandlede som Mennesker i Henseende at de først i Anstundende Vinter i Arresten ei af Frost og Kuld maae krepere, da de saa godt som ingen Klæder haver for nærværedne. For det andre at de Jærn hvormed de ere fengsled ikke skader deres Legeme. For det 3die at de i ASrresten nyder saamegen Kost og Tæring som Legemet kan opholdes ved. For det 4de om den confirmerede Moses Samuelsen forlanger Presten til at aflaste ham, maae det ikke nægtes ham.

 

Actor replicerede paa Defensors Protocollation:Paa det Defensor kan blive forvisset om en Barmhjertig og Menneskelig Medhandling, saa saae Actor sig beføiet ….. (linje uleselig i kopien)…….det skal blive paalagt strax at til sig tage en af disse Forbrydere og da vil han best komme i Erfaring om, hvormeget han hunne bespise Delinquenten med for 28 sh ugentlig. Videre havde Actor ikke denne Gang at tilføie. Defensor lod tilføie: At der maatte giøres Besigtigelse paa Gaarde og Huuse om han haver saadanne Huuse undtagen den Bue han selv sidder i, som kan være Delinquent Varetegt. Da hverken Actor eller Defensor denne Sinde have noget videre at tilføie denne Sag, blev af Retten saaledes eragtet:Paa det at Actor kan have Leilighed til at besørge lovligen indvarslaet den for Provsten Kildal værende Quæn ADAM som af TyveDelinquenterne er bleven opgivet at have instigeret dem til at begaae Tyveriet paa Sæsætter og derefter at rømme, saa, saa forunder ham i den Anledning Aastand i Sagen til næstkommende Aars Sommerting, til den Tid og Sted som nærmere ved Tingbrevet vorden kundgiort at Tinget sdkal holdes her for Schiærvøe Tinglav. Skulle imidlertid den bortrømte Johannes Erichsen i Reisen med sin Hustru komme tilbage igjen til sit Hjemsted, besørger Actor disse lovligen indvarslet til Schiærvøe Ting. Iligemaade paalegger det Actor at giøre sig umage for om det er mueligt for ham fra Sverring af at anskaffe nogen PræsteAttest angl. Tyvs Delinquenten Michel Hansen.